Hvad er et sikkerhedsdatablad (SDS)?
By Mehreen Iqbal
| 5 Dec 2025
Alle SDS følger det samme layout, globalt efter GHS og i EU og Danmark efter REACH bilag II og CLP.
Alle SDS følger det samme layout, globalt efter GHS og i EU og Danmark efter REACH bilag II og CLP.

Når der sker et spild, eller en kemisk lugt rammer rummet, er det farligt at gætte. Et sikkerhedsdatablad (SDS) er dokumentet der fjerner gætteriet. Det forklarer hvad kemikaliet er, hvad det kan gøre ved mennesker og miljø, og præcis hvordan det skal håndteres, opbevares og håndteres trin for trin i nødsituationer.

Hvad er et sikkerhedsdatablad (SDS)?

Et sikkerhedsdatablad (SDS) er det officielle informationsark for et kemisk stof eller en blanding. Det fortæller dig hvad produktet er, hvilke farer det har, og hvordan du trin for trin kan bruge, opbevare og håndtere det sikkert.

Alle SDS følger det samme format med 16 sektioner efter GHS. Det betyder at nøgleoplysninger som farer, førstehjælp og personlige værnemidler altid findes det samme sted, uanset leverandør.

Hvis en medarbejder for eksempel utilsigtet bliver udsat for et kemikalie under arbejdet, er det første du skal række ud efter SDS. Førstehjælpsafsnittet i SDS beskriver præcis hvordan du skal reagere i situationer som denne, og hjælper med at forebygge yderligere skade.

Derfor er SDS manualen til et kemisk produkt, det beskriver farer, personlige værnemidler, håndtering af uheld og nødsituationer, så vi kan reagere hurtigt og korrekt.

Hvorfor har vi brug for et SDS?

Før der fandtes globale standarder, var kemiske databladformater meget forskellige, andre layouts, manglende oplysninger og uklare farer. Medarbejdere, ledere og beredskab måtte ofte gætte sig frem i en krisesituation.

For at løse dette blev myndighederne enige om at bruge et fælles format efter det globalt harmoniserede system GHS. I praksis betyder det at for eksempel OSHA HazCom systemet i USA og REACH og CLP forordningerne i EU kræver et ensartet SDS med de samme kerneafsnit og begreber. I Danmark er kravene til SDS gennemført via disse EU forordninger og den danske arbejdsmiljølovgivning og kemikalielovgivning, og Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen fører tilsyn med at reglerne følges.

Målet var enkelt, at gøre kritiske sikkerhedsoplysninger tilgængelige, så alle hurtigt kan finde dem, uanset om man står på en produktionslinje, i et laboratorium, ved en læsserampe eller midt i en nødsituation.

De 16 sektioner i et SDS

Alle SDS følger det samme layout, globalt efter GHS og i EU og Danmark efter REACH bilag II og CLP. Du behøver ikke at kunne det udenad, du skal bare vide hvor du skal kigge:

De 16 sektioner i et SDS
# Sektion Hvad den omfatter Hvorfor den er vigtig Typiske anvendelser
1 Identifikation Produktnavn, tiltænkt anvendelse, leverandørkontakt, nødtelefon Bekræfter at du har det rigtige SDS til det rigtige produkt, viser hvem du skal ringe til hurtigt Tjek af produkt, nødopkald
2 Fareidentifikation Piktogrammer, signalord, H og P sætninger, fareklasser Giver hurtigt overblik over risici før håndtering risici før håndteringValg af personlige værnemidler, tilpasning af etiketter
3 Sammensætning og oplysninger om stoffer Bestanddele, CAS numre, koncentrationer Hjælper ved medicinsk behandling og risikovurdering Oplysninger ved eksponering eller forgiftning
4 Førstehjælpsforanstaltninger Hvad man gør ved øjen, hud, inhalations eller indtagelseseksponering Trin for trin vejledning til at begrænse skader Umiddelbar indsats
5 Brandbekæmpelse Egnede slukningsmidler, særlige brandfarer, råd til brandfolk Giver en sikrere brandindsats og korrekt valg af slukningsmiddel Brandplan for dette produkt
6 Forholdsregler ved udslip ved uheld Inddæmning af spild, oprydning, person og miljøbeskyttelse Begrænser spredning og eksponering Spildsæt og beskyttelse af afløb
7 Håndtering og opbevaring Sikker brug, opbevaringsbetingelser, uforenelige materialer Forebygger hændelser før de opstår Hvor og hvordan produktet skal opbevares
8 Eksponeringskontrol og personlige værnemidler Grænseværdier, ventilation, nødvendigt PPE Forebygger overeksponering og ulykker Valg af personlige værnemidler, fastlæggelse af tekniske foranstaltninger
9 Fysisk kemiske egenskaber Udseende, lugt, pH, flammepunkt og andre data Hjælper med at forudsige adfærd og tændingsrisiko Regler for håndtering af brandfarlige stoffer
10 Stabilitet og reaktivitet Hvad der kan gøre stoffet ustabilt eller reaktivt, uforenelige stoffer og forhold Forebygger farlige reaktioner Lagerseparation, proces­sikkerhed
11 Toksikologiske oplysninger Helbredseffekter, optagelsesveje, symptomer ved akut og kronisk eksponering Styrer medicinsk behandling og beskyttelsesniveau Information om sundhedsrisici ved oplæring
12 Miljøoplysninger Økotoksicitet, for eksempel vandmiljø, persistens, bioakkumulering Forebygger miljøskader Beskyttelse af afløb, planlægning af bortskaffelse
13 Bortskaffelse Hvordan produkt og emballage bortskaffes i henhold til reglerne Sørger for lovlig og sikker håndtering ved slutning af livscyklus Affaldsmærkning og afhentning
14 Transportoplysninger UN nummer, korrekt forsendelsesbetegnelse, fareklasse, emballagegruppe Sikrer sikker og lovlig transport og korrekte dokumenter Transportdokumenter og fareetiketter
15 Oplysninger om regulering Gældende EU og nationale regler, for eksempel REACH, CLP og danske krav Holder virksomheden ajour med sine juridiske forpligtelser Compliance tjek
16 Andre oplysninger Revisionsdato, datakilder, forklaring af forkortelser Sikrer at du bruger de nyeste oplysninger og forstår dokumentet fuldt ud Versionsstyring, noter til træning

Hvem skal forstå SDS?

Alle der køber, opbevarer, flytter, blander, bruger, rengør omkring eller rykker ud til hændelser med kemikalier, for eksempel produktions og lagermedarbejdere, laboratorie og rengøringspersonale, mellemledere, EHS eller arbejdsmiljøansvarlige og førstehjælpere eller beredskab.

Sikkerhed er ikke kun et ansvar for EHS, det er et fælles ansvar for alle der arbejder på eller tæt ved områder med farlige kemikalier.

Hvorfor et sikkerhedsdatablad er vigtigt

Når noget spildes, eller en lugt rammer rummet, gætter vi ikke, vi åbner SDS. Det er det ene sted hvor vi hurtigt kan se farer, nødvendigt PPE og førstehjælpstrin, i tide til at forebygge skade. Her er nogle måder SDS hjælper os på:

1) Det forebygger skader

SDS viser de reelle risici, brand, toksicitet, korrosion, miljøskade, og de kontrolforanstaltninger der fjerner eller reducerer dem, personlige værnemidler, ventilation, opbevaringsbetingelser, uforeneligheder. Når teams tjekker sektion 2 og 8 før arbejdet, falder antallet af hændelser.

2) Det gør førstehjælp og spildrespons hurtigere

Hvis noget går galt, improviserer du ikke. Du åbner sektion 4 og følger førstehjælpstrinnene nøjagtigt. Du bruger sektion 6 til at inddæmme spild og beskytte afløb. Du tjekker sektion 5 for at vælge det rigtige slukningsmiddel. Panik bliver til en plan.

3) Det sikrer at etiketter og træning hænger sammen

Arbejdspladsmærkning og sekundære beholdere bør afspejle sektion 2, samme piktogrammer, signalord og H og P sætninger. Træningen gentager de samme regler, så sproget er ens på skilte, etiketter og i øvelser.

4) Det dokumenterer compliance

Reglerne kræver at opdaterede SDS er let tilgængelige for alle relevante kemikalier på alle skift. Et ryddeligt SDS program, et SDS pr. produkt, arkiveret historik og hurtig adgang, gør audits til en gennemgang i stedet for panik.

5) Det beskytter miljøet

SDS forklarer miljømæssige risici i sektion 12 og korrekt bortskaffelse i sektion 13. Hvis man følger disse trin, forebygger man forurening, bøder og uforudsete omkostninger.

Er et SDS lovpligtigt?

Ja, hvis kemikaliet er klassificeret som farligt. I EU kræver REACH og CLP forordningerne, at der udarbejdes sikkerhedsdatablade for farlige stoffer og blandinger, og at de leveres på det officielle sprog i det land hvor produktet markedsføres. I Danmark betyder det på dansk.

Som tommelfingerregel, uanset hvor du opererer, gælder det samme princip. Opdaterede SDS skal være let tilgængelige for medarbejdere på alle skift, for alle farlige kemikalier som findes i arbejdsområdet.

Best practice for at styre SDS

Værktøjer som SDS Manager gør de gode vaner lettere at holde fast i. En søgbar SDS portal, adgang via QR og offline funktion, og etiketter der matcher SDS data, så sikkerhed bliver en rutine, og compliance bliver kvitteringen for det arbejde vi allerede har gjort.

I sidste ende er et SDS ikke bare papirarbejde, det er spillebogen der holder mennesker sikre, når sekunderne tæller. Når vi holder os til et SDS pr. produkt, gør adgangen øjeblikkelig og sørger for at etiketterne bygger på de samme data, bliver gulvet mere roligt og beslutninger bliver hurtigere.

Kort FAQ

Spørgsmål: Er et SDS det samme som et MSDS?
Svar: MSDS var det gamle format. SDS er den GHS tilpassede standard med 16 sektioner som bruges i dag.

Spørgsmål: Skal alle kemikalier have et SDS?
Svar: Nej. Men farlige kemikalier skal, og mange arbejdsgivere vælger også at have SDS for grænseprodukter, for at kunne træne og reagere mere sikkert.

Spørgsmål: Hvor finder jeg det rigtige SDS?
Svar:Start hos leverandøren eller producenten. Sørg for at revisionsdatoen er aktuel, og at produktbetegnelsen stemmer overens med det produkt du faktisk bruger.

Spørgsmål: Hvor ofte skal et SDS opdateres?
Svar: Når der kommer ny viden om farer eller nye regulatoriske krav, opdaterer leverandøren SDS. Hos os gennemgår vi SDS biblioteket mindst en gang om året og erstatter ældre versioner, så der kun er ét aktuelt SDS i brug.

Spørgsmål: Hvad hvis SDS og etiket ikke stemmer overens?
Svar: Behandl SDS som den primære sandhedskilde. Opdater arbejdspladsmærkningen, så den matcher sektion 2, piktogrammer, signalord, H og P sætninger. Erstat gamle etiket skabeloner og hold fast i princippet om et SDS pr. produkt, så træning, etiketter og audits hænger sammen. Hvis du er i tvivl, skal du anmode leverandøren om den seneste version af SDS.

Mehreen Iqbal

Mehreen Iqbal LinkedIn

Started with a Bachelors in Microbiology, then a Masters in Public Health; Currently a Chemical Safety | Workplace Safety Expert.