Borup Glycerin

PUNKT 2: Fareidentifikation

1272/2008 Klassificering af stoffet eller blandingen Klassificering noter

Andre farer

-

2.1. Klassificering af stoffet eller blandingen

Klassificering noter Ikke klasificeret som farlig i henhold til Regulativerne (EC) No 1272/2008 samt Directiverne 67/548/EEC and 1999/45/EC 2.2. Mærkningselementer 2.3. Andre farer Andre farer - PUNKT 3: Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer 3.2. Blandinger Komponentnavn Identifikation Klassificering Indhold Glycerol CAS-nr.: 56-81-5 90 vægt% EF-nr.: 200-289-5 PUNKT 4: Førstehjælpsforanstaltninger 4.1. Beskrivelse af førstehjælpsforanstaltninger Generelt Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. Indånding Søg frisk luft. Hold den tilskadekomne under opsyn. Søg lægehjælp ved ubehag. Hudkontakt Fjern forurenet tøj. Vask huden længe og grundigt med vand. Søg læge ved vedvarende ubehag. Øjenkontakt Hvis produktet kommer i øjnene skylles med vand (helst fra øjenskyller) til irritationen ophører. Søg læge ved fortsat irritation. Indtagelse Skyl munden grundigt og drik 1-2 glas vand i små slurke. Fremkald ikke opkastning. Søg lægehjælp. 4.2. Vigtigste symptomer og virkninger, både akutte og forsinkede Oplysninger til sundhedspersonale Kan virke let irriterende på hud og øjne. 4.3. Angivelse af om øjeblikkelig lægehjælp og særlig behandling er nødvendig Anden information Vis dette sikkerhedsdatablad til læge eller skadestue PUNKT 5: Brandbekæmpelse 5.1. Slukningsmidler Egnede slukningsmidler Sluk med pulver, skum, kulsyre eller vandtåge. Brug vand eller vandtåge til nedkøling af ikke antændt lager. Uegnet som Brug ikke vandstråle, da det kan sprede branden. brandslukningsmiddel 5.2. Særlige farer i forbindelse med stoffet eller blandingen Brand- og eksplosionsfare Hvis produktet udsættes for høje temperaturer, fx i tilfælde af brand, kan der dannes farlige nedbrydningsprodukter. Farlige forbrændingsprodukter Disse er: Carbonoxider. Brand vil udvikle tæt sort røg. Udsættelse for nedbrydningsprodukter kan udgøre en sundhedsfare. 5.3. Anvisninger for brandmandskab Personlige værnemidler Anvend de påkrævede personlige værnemidler. Brandslukningsprocedurer Lukkede beholdere, der udsættes for ild, afkøles med vand. Lad ikke vand fra brandslukning løbe ud i kloakker og vandløb. PUNKT 6: Forholdsregler over for udslip ved uheld 6.1. Personlige sikkerhedsforanstaltninger, personlige værnemidler og nødprocedurer Generelle tiltag Ingen særlige. 60 6.2. Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Undgå unødig udslip til omgivelserne. 6.3. Metoder og udstyr til inddæmning og oprensning Metoder til oprensning Spild inddæmmes og opsamles med sand eller andet absorberende materiale og overføres til egnede affaldsbeholdere. Oprensning Rengøring foretages for så vidt muligt med rengøringsmidler. Opløsningsmidler bør undgås. 6.4. Henvisning til andre punkter Andre anvisninger Se punkt 8 for værnemiddeltype. Se punkt 13 for bortskaffelse. PUNKT 7: Håndtering og opbevaring 7.1. Forholdsregler for sikker håndtering Håndtering Se under punkt 8 for oplysninger om forholdsregler ved brug og personlige værnemidler. 7.2. Betingelser for sikker opbevaring, herunder eventuel uforenelighed Opbevaring Produktet bør opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o.lign. Bør opbevares i tæt tillukket originalemballage. Anden information Produktet er ikke kategoriseret som brandfarligt Betingelser for sikker opbevaring Krav til lagerrum og beholdere Køligt og frostfrit. 7.3. Særlige anvendelser Specifik(ke) anvendelse(r) Se anvendelse pkt. 1. Specifikke slutbrugere PUNKT 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler 8.1. Kontrolparametre Grænseværdier Komponentnavn Identifikation Værdi Norm år Glycerol CAS-nr.: 56-81-5 EF-nr.: 200-289-5 DNEL / PNEC fra komponenter Komponent Glycerol DNEL Gruppe: Forbruger Eksponeringsvej: Indånding Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Lokal effekt Værdi: 33 mg/m³ DNEL Gruppe: Forbruger Eksponeringsvej: Oral Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Systemisk virkning Værdi: 229 mg/kg bw/day DNEL Gruppe: Arbejdstager Eksponeringsvej: Indånding Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Lokal effekt Værdi: 56 mg/m³ PNEC Eksponeringsvej: Jord Værdi: 0.141 mg/kg soil dw PNEC Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Intermittent releases 61 PNEC Værdi: 8.85 mg/L Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Marine Værdi: 0.0885 mg/L Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Fresh Værdi: 0.885 mg/L 8.2. Eksponeringskontrol Anbefalede Ingen kontrol nødvendig under forudsætning af, at produktet anvendes overvågningsprocedurer normalt. Sikkerhedsskilte 62 Beskyttelsesforanstaltninger til at forhindre eksponering Instruktion om foranstaltninger Ved hver pause i brug af produktet og ved arbejdets ophør skal eksponerede områder af kroppen afvaskes. Vask altid hænder, underarme og ansigt. til at forhindre eksponering Åndedrætsværn Ikke påkrævet. Beskyttelse af hænder Brug beskyttelseshandsker af nitrilgummi. Beskyttelse af øjne / ansigt Øjenværn Brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene. Beskyttelse af hud Hudværn (andet end handsker) Ikke påkrævet. Hygiejne / Miljø Særlige hygiejniske Rygning, indtagelse af mad og drikke samt opbevaring af tobak, mad og foranstaltninger drikkevarer er ikke tilladt i arbejdslokalet. Passende miljøforanstaltninger eksponeringskontrol Begrænsning af Ingen særlige krav. eksponering af miljøet Eksponeringskontrol Yderligere informationer om Såfremt arbejdsprocessen er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter (Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 302/1993), eksponeringskontrol og skal værnemidler vælges i overensstemmelse hermed. Se evt. produktets personlige værnemidler kodenummer under pkt.16. PUNKT 9: Fysisk-kemiske egenskaber 9.1. Oplysninger om grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber Tilstandsform Tyktflydende Farve Farveløs Lugt Svag Smeltepunkt/smeltepunktsinterva Værdi: < 20 °C l Kogepunkt/kogepunktsinterval Værdi: = 133 °C Flammepunkt Værdi: = 190 °C Damptryk Værdi: < 1 hPa Relativ massefylde Værdi: = 1,23 g/cm3 Vandopløselighed Opløselig Fordelingskoefficient: n- Værdi: = -2,5 octanol/vand Selvantændelsestemperatur Værdi: = 400 °C Viskositet Værdi: = 25 mPa.s 9.2. Andre oplysninger Andre fysiske og kemiske egenskaber Kommentarer Vandsugende PUNKT 10: Stabilitet og reaktivitet 10.1. Reaktivitet Reaktivitet Ingen data. 10.2. Kemisk stabilitet Stabilitet Produktet er stabilt ved anvendelse efter leverandørens anvisninger. 63 10.3. Risiko for farlige reaktioner Risiko for farlige reaktioner Termisk nedbrydning kan medføre frigivelse af acrolein 10.4. Forhold, der skal undgås Forhold som skal undgås Må ikke udsættes for opvarmning (fx solbestråling), da overtryk kan udvikles 10.5. Materialer, der skal undgås Materialer som skal undgås Undgå kontakt med stærke oxidationsmidler. 10.6. Farlige nedbrydningsprodukter Farlige nedbrydningsprodukter Ingen ved de anbefalede opbevaringsforhold. PUNKT 11: Toksikologiske oplysninger 11.1 Toksikologisk information Toksikologiske data fra indholdsstoffer Komponent Glycerol LD50 oral Værdi: 27 mg/kg bw Forsøgsdyrsart: rat Potentielle akutte virkninger Indånding Der er ingen farlige dampe over produktet. Indånding af dampe kan virke irriterende på de øvre luftveje. Hudkontakt Kan virke let irriterende. Øjenkontakt Kan fremkalde irritation af øjet. Indtagelse Indtagelse af større mængder kan give ubehag. Forsinkede virkninger / gentagen eksponering Hudkontakt Ingen farer. PUNKT 12: Miljøoplysninger 12.1. Toksicitet Toksikologiske data fra indholdsstoffer Komponent Glycerol Akut akvatisk, fisk Værdi: 54000 mg/L Testmetode: LC50 Varighed: 96 h Akut akvatisk, dafnie Værdi: 1955 mg/L Testmetode: LC50 Varighed: 48 h Andre negative effekter Log Pow = -1.75 12.2. Persistens og nedbrydelighed Persistens og nedbrydelighed Nedbrydeligheden ikke oplyst. 12.3. Bioakkumuleringspotentiale Bioakkumulationspotentiale Produktet er ikke bioakkumulerbart. 12.4. Mobilitet i jord Mobilitet Testdata foreligger ikke. 12.5. Resultater af PBT- og vPvB-vurdering PBT-vurdering resultater Blandingen opfylder ikke kriterierne for PBT eller vPvB. 12.6. Andre negative virkninger Andre negative Ingen. virkninger / Bemærkninger PUNKT 13: Forhold vedrørende bortskaffelse 13.1. Metoder til affaldsbehandling 64 Foreskriv passende Spild og affald samles i lukkede og tætte beholdere, der bortskaffes via den metoder til bortskaffelse kommunale affaldsordning for farligt affald med nedenstående specifikationer. Farligt affald emballage Emballager, med restindhold af produktet, bortskaffes efter samme betingelser som produktet. EAK-kode nr. EAK: 20 01 26 Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under 20 01 25, Kemikalie affaldsgruppe: H PUNKT 14: Transportoplysninger 14.1. UN-nummer Kommentar Produktet er ikke omfattet af reglerne om transport af farligt gods på vej og sø i henhold til ADR og IMDG. 14.2. UN-forsendelsesbetegnelse (UN proper shipping name) 14.3. Transportfareklasse(r) 14.4. Emballagegruppe 14.5. Miljøfarer 14.6. Særlige forsigtighedsregler for brugeren 14.7. Bulktransport i henhold til bilag II til MARPOL 73/78 og IBC-koden PUNKT 15: Oplysninger om regulering EF-nr. 200-289-5 15.1. Særlige bestemmelser/særlig lovgivning for stoffet eller blandingen med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø PR-nummer 2383878 15.2. Kemikaliesikkerhedsvurdering Kemikaliesikkerhedsvurderin Nej g er gennemført PUNKT 16: Andre oplysninger 1993-kodenr. 00-1 Yderligere oplysninger Det anbefales at udlevere dette sikkerhedsblad til den faktiske bruger af produktet. Den nævnte information kan ikke bruges som produktspecifikation. Oplysningerne i dette sikkerhedsblad gælder kun produktet nævnt i afsnit 1 og er ikke nødvendigvis gældende ved brug sammen med andre produkter. Vigtigste kilder ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre. udarbejdelsen af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med sikkerhedsdatabladet stoffer og materialer (kemiske agenser). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Bekendtgørelse nr. 1049 af 27. oktober 2005 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Bekendtgørelse nr. 1075 af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger. Bekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 af lov om kemiske stoffer og produkter. Bekendtgørelse nr. 559 af 04/07/2002 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse nr. 507 af 17/05/2011 om grænseværdier for stoffer og materialer, med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald. EU forordning nr. 1907/2006 (REACH). 65 EU forordning nr. 1272/2008 (CLP), med senere tilpasninger. ECHA - Det europæiske kemikalieagentur. Version 1 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad Borup Kemi I/S Kommentarer Valideret af mediator A/S - DH 66 Bilag 10 – Data for hybridfilter HYBRID TEKNOLOGI: HYBRIDFILTER – ET SYSTEM TIL LUGT BEKÆMPELSE Aktivt kul + biokultur = hybrid teknologi som en biomåtte i 3 lag - se nedenstående illustration. Biomåtten er tilgængelig til hele vores kulfilterprogram (almindelig til brøndkarmen, tumling til pumpestation og samlebrønd samt ifm. biogas). Anvendelsen af biomåtten sammen med vores standardsystemer er ikke bare nemt men også økonomisk. Hele biomåttesystemet er lavet med så stor kompleksitet, at selv ved højt vekslende forhold, er der en stor succesrate. HVAD ER HYBRID TEKNOLOGI? I tillæg til det almindelige princip med aktiveret kul, som er fæstnet på et plastikmedie, bliver måtterne podet med en speciel mikstur af mikroorganismer. Det betyder, at udvalgte bakteriekulturer såvel som ekstra stoffer, bliver påført måtten med en særlig proces. For at sikre den ekstrem intense klæbeevne podes kulturen på måtten og fuldføres i takt med gæringsprocessen, som tager 4 dage. Den anvendte bakteriekultur er klassificeret klasse 1. Det er samme klasse som yoghurtbakterie hvilket betyder, at det er totalt ufarligt for mennesker og dyr. PROCESSEN: Ved anvendelse af biomåtten er der to effektive mekanismer, som træder I kraft: • Den ene er den almindelige passive optagelse af lugtpartikler på overfladen af den aktive kulmåtte. • Den anden er det aktive stofskifte, der sker mellem lugtpartiklerne og kulturen. Denne optager ikke blot lugtpartiklerne på overfladen men nedbryder de intense luftpartikler i gasserne. Optagelse/nedbrydning af lugtpartiklerne er gældende for en bred vifte af "dårlige lugte". F.eks. partikler, som indeholder sulfid, så som svovlbrinte og methanethoil, der kan opfattes som ubehagelige lufte selv i meget små koncentrationer. De særlige egenskaber i den så kaldte bakterie-cocktail gør, at den har evnen til at tilpasse sig selv meget vekslende forhold. Den brede biodiversitet sikrer, at der altid er nogle af biopartiklerne, som føler sig godt tilpas og kan fuldføre sin opgave. Det betyder samtidigt, at disse partikler formere sig og bliver derved endnu mere effektive. Det er et levende system, som vokser, som det arbejder. Det kan tage fra nogle få dage op til en måned før fuld renseeffekt opnås. Det angivelige forskellige pres, som filtermåtten udsættes for opstrøm og nedstrøm, har ingen negativ effekt på gæringen. Brugen af biomåtten giver øget gasflow set i forhold brug af almindelige kulfiltermåtter. 67 Bilag 10 – Data for hybridfilter AKTIVT KUL Det er ikke noget nyt at bruge aktive kulfiltre til fjernelse af svovlbrinter/lugtgener. Vi ved, at aktivt kul er fantastisk til at optage store koncentrationer af svovlbrinte og er helt uundværlig i spidsbelastninger. Dog viser erfaringen, at kul ikke er alt for glad for fugt. Porerne i kullet bliver alt for hurtigt tillukkede - derfor er vores måtter blevet forbedret ved hjælp af tilført biomasse. Det aktive kulpulver er fæstnet på et plastmedie, som kan sendes til forbrænding, når det er udtjent. HYBRIDFILTER - AKTIVT KUL PODET MED BIOMASSE Ved at forene den aktiv kulmåtte med en speciel mikstur af mikroskopisk bioorganisme, sker der en markant positiv forbedring af ikke blot effektiviteten men også filtrets levetid. Biomassen stortrives i fugtigt miljø og lever af at "æde" den gas, som det aktive kul fastholder. AMMONIAK KAN FASTHOLDES Vi har indgået et samarbejde med Tysklands førende producent, som er de eneste til dato, der mestrer kunsten at pode biomassen. Der bliver til stadighed udviklet på bio/hybridfiltrene for at opnår de bedst mulige egenskaber. Vi har fundet en måde at fastholde den flygtige ammoniak med et ekstra special-udviklet ammoniak- filterlag. LUFTFORDELER I tillæg til hybridmåtten og ammoniakmåtten er der også en luft-fordelermåtte, der, som navnet indikerer, fordeler gassen til hybridmåtten. De tre lag er bygget op som en sandwich, hvor luft-fordelermåtten er tættest på gassen. Derefter kommer ammoniakmåtte efterfulgt af hybridmåtten. Med undtagelse af mini-filtrene leveres alle vores produkter med disse forbedrede hybridmåtter. BORTSKAFFELSE Når filtermåtterne er udtjent, sendes de blot til almindelig forbrænding. Der er i den forbindelse ikke behov for at gøre særlige foranstaltninger, da bakteriekulturen er klassificeret Klasse 1, der er samme klasse som yoghurtbakterie. 68 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 200 m3/h TEKNISK DATA BLAD Coalsi® Multikammer filter Ø600 Artikel nr: 10851 - 10852 Dine fordele ▪ Yderst effektiv lugtreduktion ▪ Skadelige og lugtende gasser nedbrydes af det biologisk aktive filtermateriale ▪ Optimeret flow guidance for gas flow gennem hele filter arealet ▪ Implementering for enten aktiv eller passiv beluftning ▪ Lang levetid ▪ Hurtig og let filter udskiftning ▪ Kompakt og robust design ▪ Mulighed for opgradering pga. modulopbygning Beskrivelse Det nye, innovative Multi-kammer filter fra coalsi® produkt serien er specielt designet til behandling af kraftige lugtgas emissioner. Multi-kammer filtret bruges til behandling af afkastluften fra rør med medium til høje lugtemissioner. Det er især brugbart til behandling af afkastluften for industrier som biogasanlæg, raffinaderier, petrokemisk industri, papirindustrien, bryggerier såvel som fødevareindustrien (slagterier). Ydermere er der gode resultater fra det kommunale miljø som fx ifm. pumpestationer, ledningsnettet og lignende områder med kraftig lugtbelastning. Hybride filtermåtter til biologisk rensning af gassen består af kul, som giver overflade til biomassen, der spiser svovlbrinten. Biomassen arbejder ned til 5 grader Celsius, hvorefter det aktive kulstof træder til. De hybride filtermåtter giver næsten intet tryktab over for gassen. Ydermere så er den gennemsnitlige levetid for filtermåtterne forbedret betragteligt gennem biologisk nedbrydelse af lugtgasserne. Afhængig af belastning og volumen af luftmængde varierer levetiden mellem 1 år og flere år. Installation og løsningsforslag Active ventilation fra rørledning Aktiv ventilation Passiv luftning af rørledning. T: 0045 8657 1700 Version: August 2018 rev. 1 Tidligere udsendt materiale er ikke Industrivej 8 | 8740 Brædstrup | Danmark www.hybridfilter.dk længere gældende 69 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 200 m3/h TEKNISK DATA BLAD Coalsi® Multikammer filter Ø600 Artikel nr: 10851 - 10852 Tekniske data ▪ Størrelse: 588 mm x 588 mm x 416 mm ▪ Luftmængde: max. 200 m3/h ▪ Materiale: PE resp. V4A ▪ Aktiv volumen: 0,024 m3 ▪ Hybrid aktiv kulmåtte: 4 stk. (0,7 kg/stk.) ▪ Luft-fordelermåtte: 4 stk. (0,2 kg/stk.) ▪ Vægt (uden filter enhed): 10 kg Hybrid teknologi ▪ Masse pr. enhedsareal: 4 x ca. 3.400 g/m2 ▪ Hybrid måttetykkelse: 4 x 40 mm ▪ Hybrid måtteoverflade areal: 0,15 m2 ▪ Aktiv kulmasse pr. enhedsareal: Ca. 2.200 g/m2 * ▪ Kontakttid: Ca. 0,2 sec. ▪ Specifik areal af aktiv kul (BET): Ca. 1.200 m2/g * ▪ Maks. anbefalet gas flow (top belastning): Ca. 200 m3/h ▪ Kapacitet: Afhængig af koncentration af rågas og kontakt tid ▪ Mikroorganisme: Risiko gruppe 1 ** ▪ Rå gastemperatur (min./ maks.): 5°C – 38°C ▪ Ren gastemperatur (min./ maks.): 5°C – 38°C (ambient temperature) ▪ Relativ fugtighed (rå gas, min./ maks.): 55% – 75% ▪ Sammensætning af rå gas: Ikke biologisk giftig ▪ Affaldskode for brugte hybrid kul måtter: AVV 200301 * Specifikations are subject to natural fluctuations of the activated carbon and its activation! Can be subject to change without notice! ** The hybrid mat for each coalsi® product is fermented with specific microorganisms. On delivery, the product exclusively contains natural trace elements, nutrients (according to BioStoffV. 27.01.1999) and microorganisms (risk group 1) with appropriate physiological abilities that do not underlie the Act on genetic engineering (GenTG. 16.12.1993 BGBI.I S. 2066). Therefore, according to BioStoffV. the products do not contain any human, animal or plant pathogenic microorganisms (BioStoffV. 27.01.1999). To exclude a potential hygienic or medical risk, in addition to the quality check accompanying the fermentation process, each batch of product is tested for the absence of pathogens by an accredited laboratory. If the product is used as intended, there is no risk of infection (Infektionsschutzgesetz (IfSG) 01.01.2001, BGBI. I S. 1045). This also applies for partial oral intake. Sammensætning Hybrid aktiv kulmåtte ITS lag - ammoniakmåtte Luft-fordelermåtte Hybridfilter kulmåtter 4 hybridfiltermåtter Hybrid Multi-kammerfilter er coated med en aktiv (Ligger i siphoner). (Komplet, med kobling til DN 100). biomasse. Denne bio- masse er vandafvisende, hvorved kullene beskyttes mod fugt. Funktionen for bio- kulturen er at spise svovlbrinten. T: 0045 8657 1700 Version: August 2018 rev. 1 Tidligere udsendt materiale er ikke Industrivej 8 | 8740 Brædstrup | Danmark www.hybridfilter.dk længere gældende 70 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 2.000m3/h TEKNISK DATABLAD HF-FLEXfilter Dine fordele, herunder tekniske data ▪ Yderst effektiv lugtreduktion af svovlbrinte ▪ Skadelige og lugtende gasser nedbrydes af det biologisk aktive filtermateriale ▪ Optimeret fordeling af luftflow gennem hele filterarealet ▪ Implementering for enten aktiv eller passiv udluftning ▪ Aktiv ventilation vha. motor på luft-afkastsiden ▪ Lang levetid via muligheden for fleksibelt filterareal ▪ Hurtig og let filterudskiftning via frontlåge ▪ Kompakt og robust design i PE-materiale ▪ Bortskaffelse af brugt filtermateriale, ”småt brændbart” ▪ Valgfri dimensioner på rørtilslutninger ▪ 3 standardmodeller eller dimensionering efter aftale Beskrivelse Det nye, innovative HF-FLEXfilter er specielt designet til behandling af kraftige lugtgas emissioner og anvendes til behandling af afkastluften fra rør med medium til høje lugtemissioner. Det er især brugbart til behandling af afkastluften for industrier som biogasanlæg, raffinaderier, petrokemisk industri, papirindustrien, bryggerier såvel som fødevareindustrien (slagterier). Ydermere er der gode resultater fra spildevandsmiljø som fx ifm. pumpestationer, ledningsnettet og lignende områder med kraftig lugtbelastning. Hybride filtermåtter til biologisk rensning af gassen består af kul, som giver overflade til biomassen/kulturen, der spiser svovlbrinten. Biomassen arbejder ned til 5 grader Celsius, hvorefter det aktive kulstof træder til. De hybride filtermåtter giver næsten intet tryktab, da det ikke tager på i vægt eller suger fugt til sig. Ydermere så er den gennemsnitlige levetid for filtermåtterne forbedret betragteligt gennem biologisk nedbrydelse af lugtgasserne. Afhængig af belastning og volumen af luftmængde varierer levetiden mellem 1 år og flere år. T: 0045 8657 1700 Version: December 2018 Tidligere udsendt materiale er ikke Industrivej 8 | 8740 Brædstrup | Danmark www.hybridfilter.dk længere gældende 71 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 2.000m3/h TEKNISK DATABLAD HF-FLEXfilter Tekniske data, MAX-1200 ▪ Størrelse: MAX-1200 D=530 x B=1140 x H=1500 mm ▪ Gas flow rate: maks. 1200 m3/t ▪ Materiale: Filterhus i PE ▪ Aktiv volumen: 2.75 m2 filterareal a´80 mm ▪ Hybrid-aktive filtermåtter: 5 stk. ▪ Mellemrum til luft/gasfordeling 5 x 100 mm ▪ Vægt (uden filter enhed): 140 kg + filter 40 kg Tekniske data, MAX-2500 ▪ Størrelse: MAX-2500 D=1060 x B=1140 x H=1500 mm ▪ Gas flow rate: maks. 2500 m3/t ▪ Materiale: Filterhus i PE ▪ Aktiv volumen: 5,50 m2 filterareal a´80 mm ▪ Hybrid-aktive filtermåtter: 5 stk. ▪ Mellemrum til luft/gasfordeling 5 x 100 mm ▪ Vægt (uden filter enhed): 275 kg + filter 80 kg Tekniske data, MAX-4000 ▪ Størrelse: MAX-4000 D=1060 x B=1140 x H=1500 mm ▪ Gas flow rate: maks. 4000 m3/t ▪ Materiale: Filterhus i PE ▪ Aktiv volumen: 6,60 m2 filterareal a´160 mm ▪ Hybrid-aktiv kulmåtte: 6 stk. ▪ Mellemrum til luft/gasfordeling 6 x 20 mm ▪ Vægt (uden filter enhed): 275 kg + 192 kg Hybrid teknologi ▪ Hybridfiter måttetykkelse: 80 hhv. 160 mm ▪ Aktiv kulmasse pr. enhedsareal: ca. 2.200 g/m2 * ▪ Kontakt-/opholdstid: ca. 1.6 sec. ▪ Specifikt areal af aktivt kul (BET): ca. 1.200 m2/g * (er belagt med biomasse) ▪ Maks. anbefalet flow (topbelastning): Hhv. 1200, 2500 og 4000 m3/t ▪ Levetid: Afhængig af luft-/gasmængde samt H2S koncentration ▪ Mikroorganisme: Risikogruppe 1 ** ▪ Luft/gastemperatur (min./maks.): 5°C – 50°C ▪ Relativ fugtighed, optimal virkning: 55% – 75% ▪ Sammensætning af gasser/luft: Ikke biologisk giftig ▪ Affaldskode for brugte hybridmåtter: AVV 200301 * Specifications are subject to natural fluctuations of the activated carbon and its activation! Can be subject to change without notice! ** The hybrid mat for each coalsi® product is fermented with specific microorganisms. On delivery, the product exclusively contains natural trace elements, nutrients (according to BioStoffV. 27.01.1999) and microorganisms (risk group 1) with appropriate physiological abilities that do not underlie the Act on genetic engineering (GenTG. 16.12.1993 BGBI.I S. 2066). Therefore, according to BioStoffV. the products do not contain any human, animal or plant pathogenic microorganisms (BioStoffV. 27.01.1999). To exclude a potential hygienic or medical risk, in addition to the quality check accompanying the fermentation process, each batch of product is tested for the absence of pathogens by an accredited laboratory. If the product is used as intended, there is no risk of infection (Infektionsschutzgesetz (IfSG) 01.01.2001, BGBI. I S. 1045). This also applies for partial oral intake. T: 0045 8657 1700 Version: December 2018 Tidligere udsendt materiale er ikke Industrivej 8 | 8740 Brædstrup | Danmark www.hybridfilter.dk længere gældende 72 Bilag 11: Forslag til egenkontrolprogram 1. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand (gælder her for alle de nedgravede tanke (betontanke)) for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen (gælder her for alle ståltanke), for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 2. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. (gælder her for alle betontanke). 3. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. (gælder her for alle tanke). Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 30, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. Såfremt at der i forbindelse med driften er foretaget tømning af tanke, skal disse inspiceres indvendigt for utætheder. Dokumentation for inspektionen skal opbevares på anlægget indtil næste inspektion. 4. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: a. eftersyn af luftrenseanlæg (hybridfiltre), b. funktionsafprøvning af gasfakkel, c. visuel kontrol af tæthed ved låg på indfødningsenhed 5. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 6. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 7. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. (Her ønsker vi at lave præstationskontrollen efter 12 måneder i stedet for efter 6 måneder, for at sikre at biogasanlægget er oppe at køre stabil drift. Opholdstiden i et anlæg nærmer sig 3 måneder, så der er ikke nødvendigvis stabil drift efter 6 måneder). Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m3 for H2S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal 73 Bilag 11: Forslag til egenkontrolprogram foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Driftsjournal Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: 1. Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. 2. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. 3. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. 4. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg (hybridfiltre). 5. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. 6. Dato for og resultat af kontrollen med låg på indfødningsenheden. 7. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. 8. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. 9. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden Årsrapport Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egen- kontrol. 74 Miljøvurdering Miljøkonsekvensrapport for Andekærgård Biogas ApS Biogasanlæg på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg Udarbejdet af Dansk Biogasrådgivning A/S for Andekærgård Biogas ApS 13. marts 2019 Indholdsfortegnelse 1 Ikke teknisk resumé - Sammenfattende redegørelse ................................................. 6 2 Introduktion til Miljøvurdering ................................................................................. 17 2.1 Læsevejledning ............................................................................................... 17 2.1.1 Indledning ............................................................................................... 17 2.1.2 Projektgrundlag ....................................................................................... 17 2.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................... 17 2.1.4 Sammenfatning ....................................................................................... 17 2.2 Projektafgrænsning ......................................................................................... 17 2.3 Miljøvurdering ................................................................................................ 18 3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget ...................................... 19 4 Lovgrundlag, proces for miljøvurdering .................................................................... 20 4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg ...................................................................... 20 4.2 Proces for Miljøvurdering ............................................................................... 20 4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring ...................................................... 20 4.3 Planforhold ..................................................................................................... 21 4.3.1 Kommuneplan ......................................................................................... 21 4.3.2 Lokalplaner .............................................................................................. 21 4.3.3 Kystnærhedszone .................................................................................... 22 4.3.4 Natura 2000-områder og bilag IV-arter - Habitatvurdering .................... 22 4.3.5 Beskyttet natur og beskyttelseslinjer ...................................................... 22 4.3.6 Museumsloven ........................................................................................ 23 4.3.7 Vandplanen og indsatsplanen ................................................................. 23 4.3.8 Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan ...................................... 23 4.3.9 Jordforureningsloven .............................................................................. 23 4.3.10 Varmeforsyningsloven ............................................................................ 23 4.3.11 Forsyningsforhold ................................................................................... 24 5 Alternativer – beskrivelse og vurdering .................................................................... 25 5.1 Alternativ placering ......................................................................................... 25 5.2 Nul-alternativet ............................................................................................... 25 5.3 Alternativ håndtering af gylle og dybstrøelse – fælles biogasanlæg ............. 26 6 Beskrivelse af biogasprojektet .................................................................................. 27 6.1 Baggrund ......................................................................................................... 27 6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget .............................................................. 27 6.1.2 Processer i biogasanlægget ..................................................................... 28 6.2 Gasledning ...................................................................................................... 28 6.3 Udbringning af afgasset biomasse .................................................................. 28 6.4 Lokaliseringen af anlægget ............................................................................. 29 6.5 Anlæggets størrelse ........................................................................................ 29 2 6.5.1 Kapacitet og produktion .......................................................................... 29 6.5.2 Bebyggelsen ............................................................................................ 30 6.6 Forventet tidsplan ........................................................................................... 32 6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer .......................................................... 33 6.7.1 Forbrug i anlægsfasen ............................................................................. 33 6.7.2 Forbrug i driftsfasen ................................................................................ 33 6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer ........................................................ 34 7 Nabo-, miljø- og naturinteresser i det konkrete område .......................................... 35 7.1 Afstand til naboer ........................................................................................... 35 7.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) ............. 35 7.3 Forholdet til regionens råstofplan .................................................................. 36 7.4 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) ...................................................... 36 7.5 Vurdering af forholdet til kommuneplanen (2017-2029) ............................... 36 7.6 Naturinteresser (§ 3, skovbyggelinje mv.) ...................................................... 37 7.6.1 Generelt .................................................................................................. 37 7.6.2 Lokalplanområdet ................................................................................... 37 7.7 Spildevand og overfladevand.......................................................................... 38 7.8 Grundvand ...................................................................................................... 38 7.9 Andre bindinger (jordforurening m.m.) .......................................................... 38 8 Vurdering af trafik ..................................................................................................... 39 8.1 Metode ........................................................................................................... 39 8.2 Eksisterende forhold ....................................................................................... 39 8.3 Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget ................................ 40 8.3.1 Anlægsfasen: til- og frakørselsforhold .................................................... 40 8.3.2 Driftsfasen: til- og frakørselsforhold ....................................................... 41 8.4 Fremskrivning – merbelastning ...................................................................... 49 8.5 Støj som følge af trafik .................................................................................... 49 8.6 Delkonklusion ................................................................................................. 50 8.7 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 51 9 Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser ....................................... 52 9.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 52 9.1.1 Landskabet .............................................................................................. 52 9.1.2 Fortidsminder og kulturarv ..................................................................... 52 9.1.3 Rekreative interesser .............................................................................. 52 9.2 Betydningen for landskabet, kulturarv og rekreative interesser ved etablering af anlægget ..................................................................................................... 52 9.2.1 Landskabet .............................................................................................. 52 9.2.2 Fortidsminder .......................................................................................... 53 9.2.3 Rekreative interesser .............................................................................. 53 9.3 Visuelle forhold ............................................................................................... 54 9.4 Delkonklusion ................................................................................................. 55 9.5 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 55 3 10 Vurdering af natur, plante- og dyreliv ....................................................................... 56 10.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 56 10.1.1 Beplantning ............................................................................................. 57 10.1.2 § 3 arealer og beskyttelseslinjer ............................................................. 58 10.1.3 Natura 2000-områder ............................................................................. 58 10.1.4 Bilag II, IV og fredede arter ..................................................................... 58 10.1.5 Beskyttede vandløb ................................................................................. 59 10.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget ...... 60 10.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget ............................................ 60 10.2.2 Bilag 2, Bilag 4 og fredede arter .............................................................. 62 10.2.3 Fysisk påvirkning af naturområder.......................................................... 62 10.3 Delkonklusion ................................................................................................. 63 10.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 64 11 Vurdering af støj ........................................................................................................ 65 11.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 65 11.2 Betydningen af etablering af anlægget .......................................................... 65 11.2.1 Støj fra samlet drift af biogasanlæg og husdyrbrug ................................ 65 11.2.2 Vejstøj ..................................................................................................... 66 11.3 Delkonklusion ................................................................................................. 68 11.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 68 11.4.1 Biogasanlægget ....................................................................................... 68 12 Vurdering af lugt ....................................................................................................... 70 12.1 Metodebeskrivelse ......................................................................................... 70 12.2 Eksisterende forhold ....................................................................................... 70 12.3 Betydning af etablering af anlægget............................................................... 70 12.3.1 Udledninger fra anlægget ....................................................................... 70 12.3.2 Diffuse kilder ........................................................................................... 73 12.4 Delkonklusion ................................................................................................. 74 12.5 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 74 12.6 Input til standardvilkår .................................................................................... 75 13 Vurdering af overfladevand og grundvand ............................................................... 76 13.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 76 13.1.1 Overfladevand ......................................................................................... 76 13.1.2 Grundvand............................................................................................... 76 13.2 Betydningen af etableringen af anlægget ...................................................... 76 13.2.1 Overfladevand ......................................................................................... 76 13.2.2 Grundvand............................................................................................... 77 13.2.3 Jordvold ................................................................................................... 78 13.3 Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle ....... 78 13.4 Delkonklusion ................................................................................................. 79 13.5 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 79 13.5.1 Overfladevand ......................................................................................... 79 4 13.5.2 Grundvand............................................................................................... 79 14 Vurdering af råstoffer, jord, affald, biomasse, støv og lys ........................................ 80 14.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 80 14.1.1 Råstoffer .................................................................................................. 80 14.1.2 Jord .......................................................................................................... 80 14.1.3 Affald ....................................................................................................... 80 14.1.4 Biomasser ................................................................................................ 80 14.1.5 Støv.......................................................................................................... 80 14.1.6 Lys ............................................................................................................ 80 14.2 Betydningen af etableringen af anlægget ...................................................... 80 14.2.1 Råstoffer .................................................................................................. 80 14.2.2 Jord .......................................................................................................... 80 14.2.3 Affald ....................................................................................................... 80 14.2.4 Biomasse ................................................................................................. 81 14.2.5 Støv.......................................................................................................... 81 14.2.6 Lys ............................................................................................................ 81 14.3 Delkonklusion ................................................................................................. 81 14.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 82 14.5 Input til standardvilkår .................................................................................... 82 15 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund ............................. 83 15.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 83 15.2 Betydningen af etableringen af anlægget ...................................................... 83 15.2.1 Menneskers sundhed .............................................................................. 83 15.2.2 Samfundspåvirkning ................................................................................ 83 15.2.3 Risikoforhold ........................................................................................... 86 15.3 Delkonklusion ................................................................................................. 86 15.4 Input til standardvilkår .................................................................................... 86 16 Afværgeforanstaltninger på anlægget ...................................................................... 88 16.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen .......................................................... 88 16.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen ............................................................. 88 16.3 Udkast til overvågningsprogram ..................................................................... 88 16.3.1 Egenkontrolprogram ............................................................................... 89 17 Manglende viden og begrænsninger ........................................................................ 90 18 Bilag ........................................................................................................................... 91 19 Referencer ................................................................................................................. 92 5 1 Ikke teknisk resumé - Sammenfattende redegørelse Indledning Andekærgård Biogas ApS, ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg med tilhørende gasledning fra anlægget ind til Gesinge. Andekærgård Biogas ApS er betegnelsen for det biogasanlæg som ønskes etableret på den sydvestlige del af Tåsinge. Anlægget ønskes etableret i forbindelse med den eksiste- rende kvægejendom, for at opnå størst mulig synergi mellem produktion af biomasser på landbruget og direkte afsætning til biogasanlægget. En placering i forbindelse med husdyrbruget på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg betyder at der opnås en afstand fra lugtcentrum af biogasanlægget (ved teknikbygning) til nær- meste nabo på 240 meter. Biogasanlægget får en kapacitet på 59.500 ton biomasse pr. år eller ca. 163 t biomasse pr. døgn. Ansøger har i henhold til miljøvurderingslovens § 18 stk. 2 anmodet om at det oprindelig indsendte projekt (19. januar 2018) omfattes af en miljøvurdering. Ansøger har herefter indsendt et ændret projekt den 26. januar 2018, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, idet at den indfødte biomasse mængde er over 100 ton/dag. Et projekt iht. miljø- vurderingslovens bilag 1 er direkte omfattet af krav om miljøvurdering. Sideløbende udarbejder Andekærgård Biogas ApS en ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Mængden af oplagret gas vil ikke overstige tærskelmængden på 10 tons angivet i Risikobekendtgørelsens bilag 1 [1]. Miljøkonsekvensrapporten er en vurdering af det konkrete projekts virkninger på miljøet, og en redegørelse for hvordan evt. miljøpåvirkninger kan afværges og miljøkrav overhol- des. Biogasanlægget skal ligge i lokalplan område 361 i umiddelbar tilknytning til husdyrbruget på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Lokalplanområdet fremgår af figur 1. På grundlag af de vilkår, der er givet i kommuneplantillægget, udarbejdes der en lokalplan (LP361) for biogasanlægget. I lokalplanen reguleres anlæggets fysiske udformning, såsom højder, materialevalg, farver, jordvold, beplantning m.m. Da plangrundlaget giver mulig- hed for placering af et anlæg med potentielt væsentlig miljøpåvirkning [2], skal der fore- tages en Miljøvurdering af planforslagene i henhold til miljøvurderingsloven. Denne mil- jøvurdering foretages samtidig med miljøvurderingen af ansøgningen om etablering af biogasanlægget. 6 Figur 1 Afgrænsning af lokalplanområde. Beskrivelse af anlæg og drift Bebyggelsen Biogasanlægget er baseret på kendte og gennemprøvede teknologier og vil bestå af: En teknikbygning, anlæg til separering af afgasset gylle, anlæg til opgradering og rensning af gassen, 5 betontanke med overdækning, 2 mindre tanke til biomasser, en ca. 5.200 m2 stor plansilo og en fakkel. Derudover vil naturgasselskabet have en modtagestation som måler volumen og kvalitet placeret på området. Gaslagret på anlægget etableres ved dobbeltmembraner på de gastætte tanke. Vejledende situationsplan ses på bilag 8. Drift af Biogasanlægget Der kan forekomme forskydninger indenfor året i råvaretilførslen for den maksimale ramme på 59.500 ton/år og inden for de øvrige regler, der findes for råvaretilførslen til biogasanlæg. Af den årligt tilførte biomasse vil ca. 53.500 t være gylle, fast gødning fra husdyrproduktionen, frøgræshalm, ensilage og skadet korn/fode. Disse biomasser tilføres primært fra Andekærgaard samt lokalområdet. Der tilføres desuden vegetabilske restpro- dukter, som fx glycerin, melasse, kartoffelpulp eller lign for at sikre mulighed for en bio- masse som giver en relativ hurtig reaktion i anlægget, for at sikre en stabil og effektiv gasproduktion. Forskydningerne består i at der i en periode omkring høst vil være bio- masser på lager samtidig med at der indkøres nye biomasser. Dette skyldes at det er nød- vendigt at ensilager skal lagres en periode før end de er klar til brug. 7 På biogasanlægget tilføres den flydende husdyrgødning fra landbruget en lukket tank. Energiafgrøder aflæsses og ensileres i udendørs plansilo. Der ankommer dagligt dybstrø- else i den mængde, som skal tilføres biogasanlæggets indfødningssystem. Dvs. at der ikke oplagres dybstrøelse på anlæggets plansilo. Derved reduceres antallet af omlæsninger på biogasanlægget. Energiafgrøder i plansiloen overdækkes for at undgå lugt og tab af bio- gaspotentiale. Forbrug af ensilage sker på samme vis som på et traditionelt kvægbrug. Alle gastætte tanke tilsluttet gassystemet og afsug fra lugtkilder på anlægget er tilkoblet filtre for at undgå udledning af lugt. Afgasset gylle separeres og fiberdelen varmebehand- les (hygiejniseres) og returneres til husdyrbruget, hvor det genbruges som strøelse. Væ- skedelen lagres og køres ud fra lagertanke på Kragekærvej 12 samt eksterne lejede og ejede lagertanke. I biogasanlæggets reaktor tanke vil bakterier omdanne en del af kulstoffet i biomassen til biogas. Biogas består af en blanding af metan (CH4) og CO2. Der forventes produceret ca. 9 mio. m3 rågas om året på biogasanlægget. I anlæggets opgraderingsanlæg renses gassen således at der kan ledes ca. 5 mio. m3 metan til naturgasnettet. Der er intet forbrug af biogas på selve anlægget. Biogas er en CO2 neutral og fornybar energikilde som bidrager positivt til at nå de natio- nale mål om at omlægge til fornybare ressourcer. Her ud over vil biogasanlægget, ved afgasning af gødningen, desuden reducere metan-udledningen fra landbruget og lugt fra gyllespredning. Den samlede klimaeffekt af anlægget svarer til en CO2 reduktion på ca. 10.310 tons CO2, svarende til at ca. 1.550 husstande i Svendborg Kommune bliver ”CO2 neutrale”. Biogasanlægget vil blive opført efter ”Bedste tilgængelig teknologi” (BAT), idet de stan- dardvilkår miljøgodkendelsen skal indeholde og anlægget skal opfylde, er udtryk for den bedst tilgængelige teknologi, og sikrer at driften af anlægget belaster miljøet mindst mu- ligt. Derudover fokuseres på energieffektivitet, som bl.a. opnås ved at biogasprocessen pri- mært opvarmes med overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, og ved at de nødven- dige biomasser kan skaffes inden for anlæggets nærområde. Biogasanlægget er overvåget af driftspersonale indenfor normal arbejdstid, og er forsynet med alarmanlæg som udenfor normal arbejdstid automatisk sørger for tilkald af perso- nale ved uregelmæssigheder i driften. Gasledning Den opgraderede bionaturgas (opgraderet biogas) leveres fra biogasanlægget til natur- gasnettet gennem en gasledning, der etableres fra biogasanlægget og ind til Gesinge. Led- ningen etableres og drives af NatureEnergy (NGF). Anvendelse af den afgassede biomasse Den afgassede gylle håndteres og udbringes efter samme regler som almindelig flydende husdyrgødning. Der er i oplandet tilstrækkeligt areal til udbringning af den afgassede gylle. Afgasningen af husdyrgødning og anden biomasse betyder, at kvælstof i gødning og anden biomasse omdannes til umiddelbart plantetilgængeligt kvælstof, hvorved udnyttelsen for- øges samt lugtforurening fra landbruget til omgivelserne mindskes. Andekærgård Biogas søger i anlæggets miljøgodkendelse om etablering af et separations- anlæg som en del af biogasanlægget, idet de fraseparerede fibre tænkes hygiejniseret (varmebehandlet) og benyttet som strøelse blandt husdyrbrugets kreaturer. Herfra kom- mer det tilbage til biogasanlægget. Alternativer 0-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor biogasanlægget ikke bygges. 8 Det betyder følgende: • Ingen miljøpåvirkning fra et biogasanlæg (- særligt i forhold til trafik, lugt mm.) • Ingen landskabsmæssig påvirkning • Det miljøgodkendte husdyrbrug vil kunne fortsætte sin drift – herunder udbring- ning af almindelig husdyrgødning og den lugt det indebærer. • Husdyrbruget på Kragekærvej vil ikke bidrage til opfyldelse af Svendborg Kommu- nes samt nationale og internationale klimamål. • Der opnås ikke en positiv effekt ved udbringning af afgasset gylle (- bedre næ- ringsstofoptagelse og reduceret lug t) • Fiberfraktion fra separation af afgasset gylle kan ikke genanvendes som strøelse. Alternative placeringer Der er i denne Miljørapport undersøgt en alternativ placering af anlægget på samme ma- trikel, således at synenergi effekten med landbruget kan bibeholdes. Der har været et borgerforslag omkring placering af biogasanlæg på hjørnet af Kragekærvej og Udflytter- vej. Denne placering er vurderet at være langt mindre velegnet af flere årsager. Et biogas- anlæg på dette sted vil betyde at der vil være naboer i en meget kort afstand, derved er det ikke muligt at overholde lugtkravet ved nærmeste nabo. Denne placering vil desuden være hen over den rørlagte del af vandløbet Gesinge Hovedafløb, hvilket ikke er ønskeligt. Derudover vil denne placering være meget åben og landskabeligt vil anlægget virke væ- sentligt mere markant end hvis det placeres i forbindelse med eksisterende bygninger. En placering her vil give anledning til de samme transportmønstre og antal som det ansøgte anlæg. Alternativt anlæg til afgasning biomasser Såfremt der ikke etableres et biogasanlæg i sammenhæng med landbruget på Kragekær- vej 12, vil det nærmeste alternative biogasanlæg være Nature Energy Midtfyn ved Ringe. Ifølge mål for Svendborg Kommune er der ønske om at alt husdyrgødning genereret på kvægbrug skal indgå i et biogasanlæg. Såfremt at biomasserne stammende fra husdyrbru- get skal transporteres til nærmeste biogasanlæg, vil det betyde ca. 560-960 transporter mellem Tåsinge og Fyn, hvor én transport dækker over både til- og frakørsel. Antallet af transporter varierer afhængig af, om der køres med fyldte lastbiler både ud og hjem. Afstanden fra Kragekærvej til NGF Nature Energy Midtfyn A/S er ca. 45 km. Når biomas- serne køres til et eksternt biogasanlæg, vil der også skulle transporteres afgasset bio- masse retur til Kragekærvej, hvor det opbevares i lagertanke indtil udspredning på land- brugsjord. For så vidt gælder et eksternt biogasanlæg vil dette kræve langt større udgifter og miljø- påvirkning i forbindelse med transport, som det kan ses af bilag 12. Derimod vil der ikke være de gener, der måtte være ved at have et biogasanlæg i nærom- rådet, såsom lugtpåvirkningen, transporter i relation til de øvrige biomasser, støj samt den landskabelige påvirkning. Landskabs- og miljøpåvirkninger Hensynet til naboer Biogasanlægget vil lugtmæssig have en væsentligt mindre påvirkning af omgivelserne end husdyrbruget. Støjmæssigt vil støjkilder være afskærmet eller placeret indendørs. Derfor vurderes anlægget uden problemer at kunne overholde de krav til såvel lugt som støj ved nærmeste nabo. Der vil i anlæggets miljøgodkendelse være en række standardvilkår [3] sikrer, at anlæggets drift ikke påfører naboer lugt- eller støjgener. Indpasning i landskabet Ifølge Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse placeres biogasanlægget på Tå- singe Moræneflade, der er karakteriseret ved intensivt dyrket landbrugslandskab på fladt terræn med mange spredtliggende små landsbyer og middelstore gårde, som tilsammen skaber et enkelt middelskala landskab. 9 Placeringen af biogasanlægget på kanten af Kystnærhedszonen og det i landskabsanaly- sen ”Nordlige del af karakterområdet – 23.M1” gør at anlægget skal indpasses i landska- bet på følgende punkter: • Der skal være kort afstand mellem eksisterende og nyt byggeri, således at der vil være sammenhæng i bygningsmasserne. • Nye etablerede bygningselementer skal være lave, således at de ikke har overkant højere end de levende hegn. • Landskabets grønne præg i form af levende hegn og bevoksning omkring bebyg- gelser skal bibeholdes, hvilket betyder at der skal etableres afskærmende be- plantning Arkitektonisk vil biogasanlægget fremstå som nutidigt landbrugsbyggeri og anlægget etableres i forbindelse med eksisterende bygninger til husdyrbrug, således at der holdes fast i at biogasanlægget skal fremstå som en del af den samlede ejendom. Højeste byg- ningsdele bliver toppen af tankene med en maksimal højde på 15m. Det er ønskeligt at tankene nedgraves så meget som muligt under hensyntagen til grundvandsspejl for at undgå at tanktoppene bliver højere end læhegnene. Der anvendes farver, der sikrer den bedst mulige indpasning i omgivelserne. Dette sker ved at arbejde i grå nuancer på både bygninger, tanke og overdækninger. Biogasanlæggets fremtoning ses på de udarbejdede visualiseringer. Herfra ses det at an- lægget med denne placering kommer til at ligge i sammenhæng med eksisterende hus- dyrbrug og at anlægget ikke bliver højere og mere markant end det eksisterende husdyr- brug. Beplantningen på den sydlige side af biogasanlægget vil etableres i sammenhæng med de eksisterende læhegn, og de allerede benyttede arter af planter vil bibeholdes. Der er foretaget visualiseringer set fra kysten, for at vurdere anlæggets placering i forhold til kystnærhedszonen. Områder med særlige krav til beskyttelse Der findes i området et beskyttet vandløb ca. 275 meter nord for biogasanlægget, hvilket betyder at etablering af biogasanlægget ikke påvirker dette. Derudover findes der en række beskyttede naturområder rundt om projektområdet. Der er foretaget vurdering af anlæggets mer-påvirkning af naturområderne med ammo- niak. Kvælstofbelastningen fra anlægget er vurderet ikke at påvirke de undersøgte § 3 områder i væsentlig grad og det nærliggende Natura2000 område, nr. 127 (habitat) bliver ikke påvirket i væsentlig grad. De beskyttede arter i / ved projektområdet vurderes ikke påvirket som følge af biogaspro- jektet. Overfladevand og spildevand Der er to kategorier af overfladevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke 2. Overfladevand belastet med organisk materiale Kategori 1 nedsives direkte. Kategori 2 vand fra plansiloer og befæstede arealer med transport og omlastning af bio- masser, samt saft fra ensileringsprocessen og udvendigt skyl af køretøjer opsamles over- fladevandet i en opsamlingsbeholder på 300 m3 placeret i nærheden af teknikbygningen. Derudover tilføres tagvand fra teknikbygningen. Herfra føres vandet til biogasanlægget. I tilfælde af store regnmængder, bliver dette alternativt udsprinklet på landbrugsjord efter gældende regler herfor. Er det ikke muligt at komme af med overfladevandet tilføres det lagertanken. Kulturhistoriske interesser Der er ikke registreret fortidsminder i området eller i dets umiddelbare nærhed. 10 Forekomst af skjulte fortidsminder afdækkes gennem en arkæologisk screening af arealet, som igangsættes i efteråret 2018. Såfremt der skulle vise sig arkæologiske fund følges museets procedure herfor. International og national beskyttet natur og arter med særlige krav til beskyttelse Biogasanlægget alene tilfører størstedelen af de omkringliggende naturområder en am- moniak-deposition på under 0,1 kg N/ha/år, og maksimalt 0,7 kg N/ha/år i forhold til nær- meste §3-beskyttede sø mod øst. Den samlede ammoniakbelastning fra husdyrbrug og biogasanlæg vil maksimalt medføre en ammoniak-deposition på 0,3 kg N/ha/år (total-deposition) bortset fra nærmeste sø mod øst, hvor total-depositionen maksimalt er 16,7 kg N/ha/år. Det vurderes, at planlægning for biogasanlægget, hverken i drifts- eller anlægsfasen, vil kunne påvirke naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000 området Sydfynske øhav. Planlægning for biogasanlægget på Kragekærvej 12 kan derfor ske i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne for Natura 2000 området Sydfynske Øhav. Planlægning for et biogasanlæg vil ikke påvirke de habitatmæssige strukturer i området, der kan være le- vesteder for fredede og særligt beskyttede arter. Trafik og transport Det nuværende husdyrbrug på Kragekærvej 12 medfører i dag 2.230 transport pr. år på de offentlige veje. Ved etablering af et internt biogasanlæg vil antallet stige til i alt 3.852 transporter pr. år. Ved brug af et eksternt biogasanlæg vil antallet blive 3.881 pr. år eller 3.481, hvis en del af transporterne kan køre med fyldte vogne både til og fra biogasan- lægget. Èn transport svarer til 2 kørsler på offentlig vej (ind/ud). Driften af biogasanlægget vil betyde en øget trafikbelastning pga. til- og fraførelse af bio- masse. Dette svarer til en stigning på 1.622 transporter pr år. Den producerede gas ledes til naturgasnettet i en ledning og påvirker ikke trafikforholdene i driftsfasen. Trafikken til området omkring Kragekærvej 12 vil omfatte både traktor med vogn og last- vogne med fast eller flydende biomasse. Transporter til/fra anlægget er beregnet i 2 typer perioder; sæsonbetinget og ikke-sæson- betinget. Ikke-sæsonbetingede periode Den ikke -sæsonbetingede transport er den transport som forefindes til dagligt året rundt. Der er i stor udstrækning tale om afhentning af mælk samt levering af foder. Med udgangspunkt i det samlede antal transporter, som kører jævnt fordelt året rundt, er der beregnet et gennemsnit for antal transporter pr. dag. Det er ikke muligt at regulere transporternes valg af rute. Det betyder, at man ikke på forhånd kan vide, på hvilke offentlige veje, transporterne vil køre. Der er derfor taget ud- gangspunkt i worst case for de enkelte veje i området omkring Kragekærvej 12. I forhold til det eksisterende husdyrbrug vil der kunne forekomme cirka 2 transporter pr. dag. (4 kørsler). Dette vil ved et internt biogasanlæg stige til i alt 6 transporter pr. dag (12 kørsler) – altså en forøgelse på 4 ekstra transporter (8 kørsler) pr. dag. Ved et eksternt biogasan- læg vil det stige til i alt 10 transporter pr. dag (20 kørsler), hvilket svarer til en forøgelse på 8 ekstra transporter (16 kørsler) pr. dag. Der er foretaget trafiktællinger på 7 af de nærmeste veje omkring Kragekærvej 12. Års- døgntrafikken ligger i intervallet fra 82 til 250 kørsler pr. dag. Det vurderes, at de før- nævnte ekstra 8-16 kørsler pr. dag, set i forhold til den nuværende årsdøgnstrafik (målt) er en ”ikke-væsentlig” stigning. Endvidere er der tale om worst case for den enkelte vej. 11 Stigningen kan derfor være mindre eller helt udeblive på flere af vejene, hvis en anden vej benyttes. Sæsonbetingede perioder Den sæsonbetingede transport er den transport som forekommer i nogle kampagneperi- oder i forår, sommer, sensommer og efterår. I en kampagneperiode kan der forekomme mellem 31 og 120 transporter pr døgn. Den maksimale trafikale påvirkning svarende til 120 transporter pr. dag forventes kun i forbindelse med høst, hvilket er en begrænset periode på maksimalt 2 uger. Ved beregning af trafikken er der taget udgangspunkt i, at transporterne fordeler sig pro- centvis forskelligt på de enkelte veje, set i forhold til ejendommens marker. Beregnin- gerne viser, at de største stigninger opleves på Kragekærvej og Skovballevej syd for an- lægget, når der anvendes et internt biogasanlæg. Betragtes stigningen uden hensyntagen til de daglige transporter, der kan benytte de samme ruter, vil der kunne være tale om en stigning i trafikken ved Kragekærvej på 29% i den mest belastede kampagneperiode. Ved Skovballevej vil der være tale om en stigning på 19%. De tilsvarende tal ved et eksternt biogasanlæg er 6% ved Kragekærvej og 4 % ved Skovballevej. Hvis de daglige transporter indregnes samtidig med transporterne i kampagneperioderne kan stigningen være lidt større – eksempelvis vil den på Kragekærvej være 31% frem for 29%. Stigningen vil dog som tidligere nævnt afhænge af, hvilken rute de daglige transpor- ter vælger. Støj Der vil på anlægget være pumper, omrører, opgraderingsanlæg, indfødningsanlæg, iltge- nerator, gasblæser m.m. der udsender støj. Støjkilderne dæmpes ved, at langt hovedpar- ten er placeret indendørs, er neddykkede i tanke eller bliver afskærmet således at støj- grænseværdier kan opfyldes og naboerne ikke generes. Støj fra trafik til og på anlægget vil også indgå i vurderingen af støjbelastningen fra anlæg- get. Samlet konklusion på trafik i sæsonbetingede og ikke sæsonbetingede perioder. Samlet vurderes den daglige trafik på de offentlige veje ikke at stige væsentligt i forhold til den eksisterende trafik, hverken ved et internt eller eksternt biogasanlæg. Der vil dog i kortere perioder á 1-2 ugers varighed (de sæsonbetingede perioder) kunne forekomme større stigninger i trafikken på enkelte strækninger som Kragekærvej og Skovballevej, især ved et internt biogasanlæg. Kumulation Når den kumulative effekt skal betragtes, kan en generel stigning i trafikken i sig selv anses som en kumulativ effekt. Vejdirektoratets forventninger til vejtrafikkens udvikling i perio- den 2016-2030 er en gennemsnitlig årlig vækst på 1,2 pct. i forhold til de kørte kilometer i 2016. Da området omkring Kragekærvej 12 på Tåsinge er et landbrugsområde, hvor det er sandsynligt, at der ikke vil være nogen større byvækst, vurderes stigningen, at blive noget mindre her. Sammenholdt med den daglige trafik som genereres fra det allerede eksisterende husdyrbrug samt trafik fra enten et internt eller eksternt biogasanlæg, hvil- ket svarer til en stigning på 12-20 kørsler pr. dag, vurderes den kumulative effekt ikke at være væsentlig, når de daglige transporter betragtes. I forbindelse med de sæsonbetingede perioder, kan der forekomme en væsentlig kumu- lativ stigning i antallet af transporter ved Kragekærvej og Skovballevej syd for anlægget. 12 Sammenholdes trafikken fra det eksisterende miljøgodkendte husdyrbrug og et internt biogasanlæg med den målte årsdøgntrafik, vil der være tale om samlede stigninger i tra- fikken på henholdsvis 125% og 66%. Selvom der er tale om store stigninger vurderes det, at der ikke er tale om en væsentlig kumulativ miljøpåvirkning. Det skyldes, at der er tale om stigninger, som maksimalt forekommer op til 4 gange om året i kortere perioder af ca. 1-2 ugers varighed. Da der samtidig er taget udgangspunkt i worst case er det sandsynligt, at der ikke vil opleves de samme stigninger i alle perioder, hvor der forekommer sæsonbetinget transport. Samlet vurderes det at trafikken, der op- står som følge af biogasanlægget, ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning. For de øvrige veje vurderes der ikke at være tale om væsentlige stigninger. Støj Der er udarbejdet en støjberegning af den forventede støj fra såvel stationære som mo- bile støjkilder. Resultatet af beregningerne viser, at støjgrænserne for de nærliggende bo- liger i det åbne land (55/45/40) kan overholdes. Der er ligeledes udarbejdet en kumulativ støjberegning hvor husdyrbrug og biogasanlæg er summeret op. Denne viser også at støj- grænserne overholdes. Der er beregnet støj fra trafikken på de omkringliggende veje. Beregningerne er udført med udgangspunkt i den eksisterende transport i området (- herunder det eksisterende husdyrbrug), og den transport, der vil opstå ved anvendelse af henholdsvis et internt og et eksternt biogasanlæg. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB(A) kan overhol- des i de ikke sæsonbetingede perioder. Der kan dog i den mest belastede sæsonbetingede periode være tale om en mindre overskridelse på udvalgte veje i området. Det skal be- mærkes, at husdyrbruget allerede inden etablering af et biogasanlæg giver anledning til en mindre overskridelse af den vejledende støjgrænse. Da overskridelsen er begrænset og sandsynligvis kun vil forekomme få gange om året er det vurderet, at vejstøj ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende boliger. Lugt Biogasanlægget vil overholde de lugtkrav der stilles af myndighederne. På biogasanlægget findes forskellige type kilder, der kan bidrage med lugt. De diffuse kil- der, som fx aflæsning af faste biomasser på plansiloen, opfyldning af og bearbejdning i indfødningssystemet samt diverse omstændigheder i forbindelse med brug af nødanlæg (fakkel, sikkerhedsventiler) er begrænset mest muligt. Flydende biomasse pumpes direkte til anlæggets fortank fra husdyrbruget. Biogasanlæg- gets fortank svarer til mindre end 1 uges produktion af kvæggylle. Fra fortanken er der ligeledes et afkast, som behandles ved afsug gennem et hybridfilter. På biogasanlægget etableres et separations- og hygiejniseringsanlæg. Dette installeres i lukkede containere, hvorfra der etableres et afkast med afsug gennem et hybridfilter. Alle anlæggets tanke er tilsluttet gassystemet og lugt vil således blive i gassen indtil denne opgraderes. Inden gassen ledes ind i selve membranopgraderingsanlægget renses den for svovl dels ved tilsætning af ilt i gaslagret, dels ved fjernelse i et kulfilter, der er en del af opgraderingsanlægget. Der er intet afkast fra dette kulfilter. Selve offgassen renses ikke, idet der er foretaget rensning på tilgang siden til opgraderingsanlægget, og svovl er den alt overskyggende årsag til lugt. Lugtmålinger på tilsvarende danske anlæg har vist 0 LE i off-gas fra membranopgraderingsanlæg. Den beregnede lugtpåvirkning fra selve biogasanlægget er fundet at være lav (mindre end eller lig med 1 LE/m3) ved samtlige naboer. En lugtpåvirkning på 1 LE/m3 er den lugtkon- centration hvor et flertal af testpersoner netop kan spore lugten og de øvrige ikke kan. 13 En lugtbelastning på maksimalt 1 LE/m3 overholder lugtvejledningens [4] anbefalede lugt- grænse i forhold til byzone og andre sårbare områder. Det er derfor ansøgers vurdering, at biogasanlægget i sig selv ikke giver anledning til en væsentlig lugtpåvirkning af omgi- velserne. Da der er tale om en uvæsentlig lugtpåvirkning fra biogasanlægget vurderes det samtidig, at dette bidrag ikke har nogen betydning for så vidt angår det samlede lugtbi- drag fra husdyrbrug og biogasanlæg, og der vurderes derfor ikke at være en kumulativ påvirkning. På biogasanlægget findes diffuse lugtkilder. De er kort nævnt ovenfor. De diffuse kilder er oftest de kilder, der har en arealmæssig lugtudbredning, som fx plansilo, overflade af ind- fødingsenhed osv. På dette anlæg er bidraget fra disse kilder reduceret ved at overdække biomasserne på plansiloen med plast indtil ibrugtagning. Derudover etableres indfødningsenheden med låg, igen for at reducere eventuel diffus lugt fra biomasserne. Håndtering af dybstrøelse vil foregå således at når dybstrøelsen ankommer bliver denne mængde overført til indfødningsenhed, uden at der laves oplag på plansiloen. Dette gøres for at reducere muligheden for diffus lugt ved flytning af dybstrøelse fra vogn til plansilo og fra plansilo til indfødningsenhed. Støv og lys Der forventes ikke væsentlige støvpåvirkning af omgivelserne ved driften af anlægget. Transport til og fra biogasanlægget vil foregå via eksisterende indkørsel til husdyrbruget, hvilket gør det forholdsvist nemt at holde vejen i god kvalitet, idet denne er asfalteret. Mht. lys etableres anlægget i ikke-reflekterende materialer og farver. Derudover kan det forventes at der etableres belysning på anlægget, for at sikre sig at tilkaldealarmer i aften- og nattetimer kan håndteres på forsvarlig vis. Den etablerede belysning, der anlægges nedadrettet, vil ikke være tændt hele døgnet. Overfladevand og spildevand Der er to kategorier af overfladevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke. 2. Overfladevand belastet med organisk materiale og rent overfladevand fra tagfla- der. Kategori 1 nedsives direkte. Kategori 2 overfladevand indgår først og fremmest i biogas- processen alternativt udsprinkles det på de omkringliggende marker eller opbevares i la- gertankene ved biogasanlæg eller husdyrbrug. Befolkning, sundhed, materielle goder og rekreative forhold Anlæggets etablering og drift vurderes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan derimod være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, fordi det kan bidrage til en bedre sundhedstilstand i omgivelserne, da bakterier i rågyllen ødelægges i biogasprocessen. Dette forårsager reduceret smitterisiko fra landbruget. Der er i dag ikke rekreative interesser knyttet til området, som anvendes til almindelig markbrug. Samfundet og mennesker påvirkes af trafikbelastningen og støjen derfra. Dog bemærkes det, at en stor del af gødningen allerede transporteres ad vejnettet fra stald til anvendel- sessted på nærliggende marker. Derudover transporteres der også allerede i dag biomas- ser ind fra markerne. Dvs. at en del af de medregnede transporter allerede eksisterer i lokalområdet. Klima Biogas er en CO2 neutral energikilde som bidrager positivt til at nå de nationale mål om at reducerer CO2-udledningen. Afgasning af husdyrgødningen vil desuden reducere lugten ved gyllespredning. Ved etablering af et internt biogasanlæg opnås der en CO2-reduktion 14 på ca. 10.300 tons CO2 svarende til, at ca. 1.515 husstande i Svendborg Kommune bliver ”CO2 neutrale”. Hvis husdyrbrugets husdyrgødning køres til et eksternt biogasanlæg vil der opnås en CO2 reduktion på ca. 500 tons CO2, svarende til, at ca. 75 husstande i Svend- borg Kommune bliver ”CO2 neutrale”. Derudover fokuseres der på energieffektivitet, som bl.a. opnås ved at biogasprocessen primært opvarmes med overskudsvarme fra opgraderingsanlægget og ved, at de nødven- dige biomasser kan skaffes inden for anlæggets nærområde. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk vurderes gennemførelsen af projektet at være fordelagtigt, da der bliver produceret bæredygtigt energi og gødningsværdien af biomassen øges. Et sådant anlæg vil i såvel byggefase som i driftsfase give anledning til flere arbejdsplad- ser. Fra de nærliggende boliger har der været udtrykt bekymring i forhold til ejendomsværdi- tab, dels i forhold til placering af anlæg, dels i forhold til lugt- og trafikpåvirkninger. I for- hold til trafikpåvirkningerne viser beregninger flere transporter, dog vil langt hovedparten heraf allerede findes på vejene på Tåsinge, idet at der allerede på nuværende tidspunkt er landbrugsafgrøder på markerne som bliver flyttet rundt. Lugtkravene fra kommunen på 1 LE/m3, hvilket er beskrevet som den koncentration hvor et flertal af et lugtpanel vil kunne spore lugten, er så lav at biogasanlægget ikke vil kunne bidrage til en væsentlig ændring i lugtpåvirkningen. For så vidt gælder ejendomsværdiforringelser er der fra Miljøstyrelsen i 2015 udarbejdet et notat om bla ejendomsværdiforringelse. Ifølge denne er der tilbage i 2006 foretaget en rundspørge blandt ejendomsmæglere om hvorvidt der er registreret nedsat ejendoms- værdi af de omkringliggende ejendomme. Der er ikke ifølge Miljøstyrelsens resultater re- gistreret nedsat ejendomsværdi. Det vurderes i dette tilfælde ikke at biogasanlægget vil have en værdiforringende påvirkning på de omkringliggende ejendomme. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Ansøger vil foreslå, at der i miljøgodkendelsen og sikkerhedsdokumentationen bliver fast- sat afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener eller miljøfarer. Disse kan opsummeres: Lugt: Gylle tilføres lukkede tanke, fast biomasse opbevares overdækket enten ved lagring indendørs eller ved lagring i plansilo og tilføres processen via indfød- ningsenhed med hydraulisk låg. Generel renholdelse af området Afsug fra tankventilation behandles i hybridfilter Støj: Støjgrænser fastsættes i henhold til områdetyper. Visuelt: Afskærmende beplantning i form af beplantning omkring området suppleret af en indvendig vold på maks. 2meters højde. Bygninger/tanke mm. holdes i grå nuancer. Trafik: Tidspunkt for transporter fastsættes i miljøgodkendelse: almindelig arbejdstid 07.00 – 18.00 på hverdage og 07.00 – 14.00 på lørdage. Emission: Der anvendes overskudsvarme fra opgraderingsanlæg for derved at reducere brugen af kedelanlægget. Regelmæssigt vedligehold af kedel- og biogasanlæg. Der etableres fakkel til afbrænding af gas, der ikke kan tilføres naturgasnet- tet. Jord og grundvand: For at reducere mængden af beskidt overfladevand, der skal udsprinkles, op- samles dette fra hele plansilo området + befæstede arealer og håndteres i an- lægget i videst muligt omfang. Alternativt udsprinkles det. 15 Uheld og risici Anlægget oplagrer gas i en mængde, der holder sig under den nedre tærskelgrænse for oplag af brandfarlige gasser i bilag 1 til Risikobekendtgørelsen på 10 tons biogas. Der bli- ver i den forbindelse ikke yderligere krav. Der er sket ganske få uheld i forbindelse med biogasanlæg i Danmark, og disse relaterer sig til hul på tanke, med gylleudslip til følge, eller hul på gasduge, med udslip af metan og kuldioxid til følge. Konsekvenserne af uheldene begrænser sig til lokal gylleforurening el- ler emission af drivhusgasser. Biogassen opbevares trykløst på anlægget. Skulle udstrømmende gas blive antændt, vil der opstå en kortvarig flamme, indtil gassen er brændt af. Gasoplaget på anlægget anses derfor for ikke at påføre ansatte på anlægget eller omgivelserne betydende risiko. Tankene på anlægget bygges som traditionelle gylletanke i beton med gastæt overdæk- ning. På grundlag af erfaringerne fra sådanne tanke vurderes det, at der er meget lille risiko for lækage. Tankene sikres mod overløb ved niveaumåling og alarmer. Tankene om- fattes af krav om regelmæssigt eftersyn på linje med almindelige gyllebeholdere. . Der etableres en vold på maks. 2 meter indenfor det nyplantede læhegn mod syd, for at imødegå evt. løbsk biomasse fra en kollapset tank. Tankene nedgraves i den udstrækning det er muligt. Iht. de geotekniske undersøgelser vurderes tankene at kunne nedgraves ca. 2 meter. Det vurderes derfor, at risikoen for udslip af gylle fra anlægget er minimal. Ved nedgravning af tanke er det normal standard at etablere omfangsdræn med målebrønd, hvori det er muligt med jævne intervaller at måle ledningsevne i vandet i brønden. Dette indikerer om der kan være udsivende biomasse / gylle fra en tank. Beskrivelse heraf findes i vilkårene for anlægget. Kontrol og overvågning For at sikre, at vilkårene i biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes, fører Svendborg Kommune tilsyn med anlægget og dets drift. Desuden gennemføres der på anlægget en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres over for tilsynsmyndighederne (kom- munen og de veterinære myndigheder). Konklusion Anlæggets etablering og drift vil som helhed påvirke mennesker positivt. Samfundet og mennesker i lokalområdet kan i ikke væsentligt omfang påvirkes af den øgede trafik. Tra- fikken kan fordeles mellem flere ruter, hvilket gør at de enkelte strækninger i umiddelbar nærhed af anlægget ikke belastes så hårdt. Undersøgelser har vist at det er muligt at lade de ikke-sæsonbetingede transporter benytte en enkelt rute uden at overskride den vejle- dende vejstøjsbelastning på 58 dB. Økonomisk vil anlægget være positivt for både samfundet på nationalt plan og for lokal- samfundet i Svendborg Kommune. I forhold til lugt viser beregninger at nærmeste nabo, Kragekærvej 11 i en afstand af 240 meter holdes på hhv. 1 LE/m3 og dermed belastes uvæsentligt. Mht. støj overholdes støj- kravene ligeledes for Kragekærvej 11, som nærmeste nabo. Visuelt er anlægget etableret i forbindelse med husdyrbruget og er pga. beplantning og husdyrbrugets bygninger ikke synligt fra Udflyttervej. Fra Skovballevej gør to beplantnin- ger at anlægget er næsten usynligt. Anlægget kan ses fra Gesinge og fra Kragekærvej. Naturen i nærhed af anlægget er undersøgt for kvælstofdeposition og der er ikke bereg- net overskridelser af kravene hertil. 16 2 Introduktion til Miljøvurdering Planlægningen for et biogasanlæg skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsloven) [2]. Miljøvurde- ringen skal beskrive, fastlægge og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på mil- jøet af planens eller programmets gennemførelse. I rapporten skal beskrives rimelige al- ternativer under hensyn til planens mål og geografiske anvendelsesområde. I henhold til reglerne for miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter [2] samt den praksisændring, der er gennemført på grundlag af afgørelse i Natur- og Mil- jøankenævnet [5], [6], [7], skal der, for etablering af biogasanlæg med en kapacitet på mere en 100 t biomasse pr. døgn, udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet med tilhørende gasledning. Dette omtales som miljøvurdering af projektet. Derudover skal kommuneplantillæg 2017.01 og forslag til lokalplan 631 tilhørende oven- nævnte projekt miljøvurderes. Dette sker i en særskilt miljøvurdering kaldet miljørapport. 2.1 Læsevejledning 2.1.1 Indledning Miljøkonsekvensrapporten er opbygget således, at der efter indledningen i afsnit 3, hvor projektet beskrives overordnet, i afsnit 4 er en gennemgang af den lovgivning, der skal tages hensyn til ved planlægning og etablering af et biogasanlæg. 2.1.2 Projektgrundlag I afsnit 5 vurderes og kommenteres diverse alternativer mht. anlæggets opbygning og placering. Selve projektet – etablering af et biogasanlæg – er beskrevet i afsnit 6. Her redegøres for projektets baggrund, den valgte lokalisering og størrelsen af anlægget, samt den konkrete opbygning m.m. Miljøvurderingen foretages i forhold til de interesser, der er i det konkrete område, såsom hensyn til naboer og til miljø- og naturinteresser. Hvilke interesser det drejer sig om be- handles i afsnit 7. 2.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger Herefter foretages en vurdering af de konkrete virkninger, som anlægget vil have på mil- jøet (afsnit 8 til 15). Dette omfatter bl.a. trafikbelastning, påvirkning af landskabet, støj, luftforurening og lugt, klima, vandmiljøet, menneskers sundhed og samfundspåvirkning generelt. I disse afsnit beskrives betydningen af etablering og drift af anlægget samt de afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres, for at modvirke eventuelle negative mil- jøpåvirkninger. 2.1.4 Sammenfatning I afsnit 16 sammenfattes de afværgeforanstaltninger der gennemføres for at undgå even- tuelle negative miljøpåvirkninger. Derudover foretages en overordnet gennemgang af, hvordan anlæggets drift overvåges. I afsnit 17 vurderes kort eventuel manglende viden og dennes betydningen for konklusi- onerne. 2.2 Projektafgrænsning Projektet omfatter etablering af et biogasanlæg med et tilhørende anlæg til rensning af gassen for CO2 (opgraderingsanlæg), separator med hygiejnisering af fibre, neddeling af 17 biomasse, og et energianlæg til procesopvarmning, beliggende i forbindelse med et eksi- sterende husdyrbrug på Kragekærvej 12, på det sydlige Tåsinge samt gasledning fra bio- gasanlægget til modtage / opkoblingsfacilitet i Gesinge. 2.3 Miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og at væsent- lige miljøhensyn indarbejdes i planer og tilladelser for projektet. Dette gøres ved bl.a. at vurdere den sandsynlige og væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, kli- matiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgi- velser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Miljøkonsekvensrapporten danner grundlag for kommunens beslutning, om at godkende anlægget med tilknyttede biaktiviteter, som separering og hygiejnisering af afgasset gylle og opgradering af den rå biogas til bionaturgas. Miljørapporten skal danne grundlag for at vedtage det nævnte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for biogasanlægget. Miljøkonsekvensrapporten vil i hovedtræk omfatte: • En beskrivelse af anlægget, dets placering og omfang samt arealbehov. • En beskrivelse af nuværende miljøforhold og en vurdering af udviklingen, hvis ikke projektet gennemføres. • En vurdering af alternativer. • En vurdering af anlæggets miljøpåvirkninger. • Beskrivelse af den miljømæssige konsekvens herunder projektets sårbarhed overfor mulige uheld og de afværge- og overvågningsforanstaltninger der etableres for at imødegå konsekvenserne. • Beskrivelse af manglende viden / usikkerheder. • Et ”ikke-teknisk” resumé og referenceliste Der findes en række specifikke krav til indhold af en Miljøkonsekvensrapport, som kan resumeres til, at der skal redegøres for ”anlæggets forventede påvirkning af mennesker og miljø”. Det fremgår heraf, at der i miljøvurderingssammenhæng anvendes en ret bred definition af begrebet ”miljø” – Der ses således ikke alene på ”røg, støj og møg”. Følgende faktorer skal behandles: • Biologisk mangfoldighed samt fauna og flora • Befolkning og menneskers sundhed • Jordarealer og jordbund • Vand • Luft, lugt og klimatiske faktorer • Materielle goder • Landskab og visuelle forhold • Kulturarv 18 3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget Andekærgård Biogas ApS søger om Svendborg Kommunes tilladelse til at etablere et bio- gasanlæg. Etablering af biogasanlægget vil medvirke positivt ift. at opnå den nationale målsætning om, at 50% af den producerede gylle skal håndteres i et biogasanlæg. Produktion af biogas, baseret på lokale ressourcer med afsætning af biogassen som CO2- neutral bionaturgas til naturgasnettet, er en central del af Svendborg Kommunes energi- strategi. I Svendborg Kommunes Energi - og Klimastrategi er visionen, at kommunen som geografisk enhed ønsker at være 100% omstillet til vedvarende energi senest i 2050. Der- udover vil kommunen understøtte private initiativer der kan bidrage til denne omstilling. Etablering af biogasanlæg og anvendelsen af husdyrgødning er desuden en del af den na- tionale energistrategi, som er udmøntet i et energiforlig indgået af Folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, i marts 2012 [8]. Heri er bl.a. fastsat de økonomiske rammebetingelser for anvendelsen af biogassen. Den danske klimapolitik er i høj grad drevet af opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser og opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark. De relevante mål for den danske klimapolitik følger af, at Danmark har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde en række internationale aftaler på klimaområdet i EU og FN. (bl.a. EU’s- klimamål for 2020 og 2030 og FN’s Kyotoprotokol). Ud over biogassens betydning for omlægningen fra fossil energi til CO2-neutral energi skal biogasanlæg medvirke til, at øge nyttevirkningen af husdyrgødningen på markerne og der- med mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Biogasanlægget skal omsætte husdyrgødning og restprodukter fra planteproduktion samt energiafgrøder. Desuden planlægges anvendt mindre mængder rene restprodukter fra industrien som f.eks. glycerin, melasse og kartoffelpulp. 19 4 Lovgrundlag, proces for miljøvurdering 4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg Miljøvurdering Biogasanlæg med en daglig omsætning på mere end 100 t biomasse er i henhold til Mil- jøvurderingsloven, pligtige til udarbejdelse af en miljøvurdering [2]. Da det planlagte an- læg, med en daglig omsætning på 163 t biomasse/døgn, overskrider denne tærskel, udar- bejdes denne miljøvurdering. Der skal samtidig udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for projektområdet. Anlægget er anmeldt iht. Miljøvurderingsloven og der er foretaget to offentlige høringer med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for bl.a. afgrænsning af Miljøkonsekvensrapportens indhold og en høring af denne miljøkonsekvensrapport Miljøgodkendelse Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 t pr. døgn skal i henhold til bilag 1 i godken- delsesbekendtgørelsen miljøgodkendes jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 [9]. I miljø- godkendelsen stilles en række krav til bl.a. anlæggets indretning og egenkontrolprogram. Det forventes, at miljøgodkendelse gives med krav svarende til standardvilkår for miljø- godkendelse af biogasanlæg i Standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 25 [3] samt eventuelt supplerende vilkår for biaktiviteter. VVM-tilladelse Som en del af det samlede projekt skal der etableres en gasledning fra biogasanlægget til eksisterende gasnet, ejet af NaturGasFyn (NGF). Den nyanlagte strækning fra biogasanlæg til opkobling i Gesinge miljøvurderes sammen med biogasanlægget, idet der ønskes en samlet miljøvurdering af hele projektet. Gasled- ningen etableres og ejes af NGF. Miljøvurderingen af gasledningen danner grundlag for udarbejdelse af en tilladelse efter miljøvurderingsloven Risikogodkendelse Da anlægget skal opbevare mindre end 10 ton brændbar gas (biogas), er anlægget ikke omfattet af l Risikobekendtgørelsen [1]. Anden lovgivning Biogasanlæg skal drives i henhold til EUs biproduktforordning, der med tillæg af national veterinær praksis angiver de veterinære retningslinjer for anlæggets drift [10]. 4.2 Proces for Miljøvurdering 4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring Der er gennemført to offentlige høringer, den forudgående høring fra den 21. december 2017 til og med 4. januar 2018 samt den seneste høring fra den 9. marts 2018 til og med den 6. april 2018. Der er gennemført to offentlige høringer idet at den første offentlige høring omhandlede et anlæg til håndtering af maksimalt 100 tons biomasse pr dag, for at blive ændret til et anlæg til mere end 100 tons biomasse pr dag. Der var ved fristernes udløb indkommet forslag og bemærkninger fra offentligheden. Disse omhandlede emner som veje, trafik, støj og lugt. Svendborg kommune har i af- grænsningsudtalelsen, bilag 1 samlet de elementer som ønskes belyst i denne Miljøkon- sekvensrapport. Der blev derudover afholdt et offentligt borgermøde den 21. marts 2018 og igen i december 2018. 20 Fra høringen af myndigheder er indkommet bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen og Naturstyrelsen. Beredskabsstyrelsen konstaterer at den opgraderede gas sendes videre til gasselskabet og derfor vil der ikke være oplag af gas på anlægget, i et omfang der betyder at anlægget omfattes af Risikobekendtgørelsen. Beredskabsstyrelsen anbefaler at det lokale rednings- beredskab, Beredskab Fyn inddrages i sagen. Naturstyrelsen har ingen kommentarer til det fremsendte høringsmateriale. 4.3 Planforhold 4.3.1 Kommuneplan Energistrategi Svendborg Kommune har i kommuneplan 2017-2029 indarbejdet Kommunens klima- og energistrategi. Byrådets mål for energi: • Svendborg Kommune bliver 100 % omstillet til vedvarende energi i 2050, og at 20% af borgere og virksomheders energiforbrug i 2020 dækkes af vedvarende energikil- der. • Der skal skabes rammer der kan fastholde, udvikle og tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser inden for bæredygtig energi. Grøn vækst. • Der skal arbejdes for, at boliger er energimæssigt optimale, herunder energirenove- ring af eksisterende boliger. Klima og Energi Strategiens overordnede mål er, at Svendborg Kommune ønsker at være omstillet til vedvarende energi i 2050, hvilket er i overensstemmelse med de nationale målsætninger. Derudover har kommunen en målsætning om at reducere CO2 udlednin- gen med 2 % pr år, samtidig med at kommunen ønsker at involvere sig i projekter der modvirker klimaforandringer. Kommuneplantillæg 12.00.T2.019 Anlægget ved Kragekærvej 12 bliver medtaget i kommuneplanen med et forslag til kom- muneplantillæg, nr. 2017.01, med kommuneplanramme 12.00.T2.019 – Tekniske anlæg i form af biogasanlæg. Kommuneplanramme 12.00.T2.019 Rammenummer 12.00.T2.019 Anvendelse Tekniske anlæg i form af biogasanlæg Bebyggelsesprocent Højest 45% Højde Højest 15 meter. Zonestatus Nuværende zonestatus: Landzone Fremtidig zonestatus: Landzonelokalplan Forslaget til kommuneplantillæg miljøvurderes i miljørapport udarbejdet af Svendborg Kommune. 4.3.2 Lokalplaner Detaillokalplan - 631 Biogasanlæg på Kragekærvej: Område til teknisk formål (biogasanlæg) - forslag På grundlag af rammerne i kommuneplantillægget udarbejdes forslag til lokalplan 631 for etablering af biogasanlægget. 21 I lokalplanen fastsættes retningslinjer for bebyggelsens anvendelse, udformning og pla- cering samt bebyggelsens omfang. I bilag 20 er foretaget en beregningsmæssig vurdering af den mindste højde af en vold ud fra tanklækage fra den på anlægget største tank. Vol- dens minimumhøjde vurderes at være 50 cm. Volden kan laves højere, dog maks. 2 meter, for derved at lave en yderligere afskærmning af anlægget. Forslaget til lokalplan 631 miljøvurderes i miljørapport udarbejdet af Svendborg Kom- mune. 4.3.3 Kystnærhedszone Planloven fastsætter bestemmelser for planlægning indenfor kystnærhedszonen. Kyst- nærhedszonen dækker kyststrækningen fra strandkant og 3 km ind i landet, og områder indenfor sommerhusområder og landzone. De nationale planlægningsinteresser skal først og fremmest sikre, at kysterne friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af nærhed til kysten, hvilket bl.a. indebære, at kommunerne skal vurdere alternative udviklingsmuligheder. Der er i Svendborg Kommunes Kommuneplan 2017-2029 fastsat retningslinjer, der skal efterleves i forbindelse med planlægning indenfor kystnærhedszonen. 4.3.4 Natura 2000-områder og bilag IV-arter - Habitatvurdering Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel- sesområder samt beskyttelse af visse arter [11] kan et projektforslag ikke tillades, hvis gennemførelse af projekt kan betyde: • At projektet skader Natura 2000-områder • At yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter [12] optaget på bilag IV, litra a, kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier, kan blive ødelagt. I december 2011 udsendte staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige planer indeholder en række mål for naturtilstanden inden for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. [13] Nærmeste Natura 2000 område er området omkring Vejlen, som ligger ca. 1,3 km nord- vest for biogasanlægget. Området er her Natura2000 område, nr. 127, Det Sydfynske Øhav. I Habitatdirektivets bilag IV opremses en række dyre- og plantearter [12], der er af fælle- skabsbetydning og som derfor kræver streng beskyttelse. Direktivets artikler 12 og 13 fastsætter rammer og krav om beskyttelse af de nævnte arters naturlige udbredelsesom- råder. 4.3.5 Beskyttet natur og beskyttelseslinjer Over hele landet er der udlagt områder til beskyttet natur som vandløb, søer og vandhul- ler, overdrev, strandenge og strandsumpe, moser, enge og heder. Hvis biogasanlægget skal etableres i et område, der er udlagt med beskyttet natur, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven [14]. Der findes § 3-beskyttet natur [15] omkring anlægget i form af et par beskyttede søer øst / nordøst for anlægsplaceringen samt et beskyttet vandløb nord for anlægsplaceringen. Øvrig beskyttet natur er mere end 500 m fra anlægget. Der foretages særlige undersøgel- ser af biogasanlæggets påvirkning af disse § 3-naturområder, Natura2000 området mod 22 nord ved beregning af mer-depositionen af kvælstof. Denne undersøgelse fremgår af bilag 5. 4.3.6 Museumsloven Museumsloven [16] skal sikre kultur- og naturarv i forbindelse med den fysiske planlæg- ning og i forbindelse med forberedelse af jordarbejder m.v. I planlægningen af biogasanlægget skal det således sikres, at eventuelle væsentlige beva- ringsværdier, herunder også beskyttede sten- og jorddiger sikres for fremtiden. Bygherre inddrager Svendborg Museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der kan berøre bevaringsværdier. Inden for 100 m fra beskyttede fortidsminder må der ikke foretages ændring af tilstanden af arealer. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i land- skabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestem- melsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er sær- lig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Der bliver foretaget en arkæologisk forundersøgelse af området af Svendborg Museum i forbindelse med klargøring af området til etablering af biogasanlægget. Bygherre er i dia- log med museet. Biogasanlæggets etablering fordrer ikke nedrivninger, hvorfor dette ikke behandles yder- ligere. 4.3.7 Vandplanen og indsatsplanen Vandområdeplan 2015-2021 [17] er en statslig plan, der sammen med tilhørende be- kendtgørelser fastlægger målsætning og indsatprogram til forbedring af det danske vand- miljø. Målene for natur og overfladevand har betydning for miljøvurderingen af biogas- anlægsprojektet, idet der lægges vægt på at beskytte naturen. 4.3.8 Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget, hvorfor forholdet til Rå- stofplanen og den Regionale udviklingsplan ikke er yderligere kommenteret. 4.3.9 Jordforureningsloven Jordforureningsloven [18] skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforu- rening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Der er på lokaliteten til biogasanlægget ikke registreret forureninger på grunden. Hvis bygherren i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på forurening, skal ar- bejdet standses ifølge § 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Svend- borg Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for arbejdets fortsættelse. 4.3.10 Varmeforsyningsloven Jævnfør Varmeforsyningslovens §2 [19] er et biogasanlæg med produktion af bionaturgas ikke omfattet af varmeforsyningslovens regler, idet at bionaturgas kan sidestilles med na- turgas. Naturgas er ikke omfattet af varmeforsyningsloven. 23 4.3.11 Forsyningsforhold Vandforsyning Vandforsyningen i området dækkes både af almene vandforsyninger og af private borin- ger og brønde. Området syd og øst for Kragekærvej hører under Bjerreby Vandværks for- syningsområde og området nord og vest for Kragekærvej hører under Svendborg Vands – Landet Vandværk. På adressen Kragekærvej 12 er registreret såvel en aktiv boring som en sløjfet boring. Der er 2 almene vandforsyningsanlæg i nærheden, Landet og Bjerreby. Afstanden til Bjer- reby indvindingsområde er ca. 2,6 km, mens afstanden til Landet indvindingsområde er ca. 3,3 km. Stort set hele Tåsinge er udlagt til ”Område med drikkevandsinteresser”. Kloak- og Spildevandsforhold Afledning af spildevand varetages af Svendborg Spildevand A/S, mens myndighedsopga- ver desangående varetages af Svendborg Kommune. I det åbne land er der tale om individuelle spildevandsløsninger og for Kragekærvej 11 og 12 er der etableret et minirenseanlæg for nylig. Personalefaciliteter fra biogasanlægget, toilet og bad, vil blive samlet med renseforanstaltningen for disse 2 ejendomme og hånd- teres således i en af Svendborg Spildevand A/S godkendt spildevandsløsning. Overfladevand På biogasanlægget forventes der 2 typer overfladevand. 1. Rent overfladevand fra tage og tankoverdækninger. 2. Belastet overfladevand genereret på beskidte overflader, såsom plansilo, befæ- stede arealer hvor der foretages arbejde med biomasser og hvor der er risiko for spild af biomasser. 24 5 Alternativer – beskrivelse og vurdering 5.1 Alternativ placering Under overvejelserne for lokalisering af biogasanlægget er andre af bygherres adresser med landbrugsejendomme blevet undersøgt. Disse er blevet fravalgt, idet at husdyrbru- get på Kragekærvej 12 har langt den største mængde biomasser til rådighed. Mængden af biomasser på ansøgers øvrige ejendomme med husdyrbrug er af en sådan størrelse, at der vil være behov for at gylle og dybstrøelse skal transporteres til og fra ejendommen Kragekærvej 12. Det er derfor vurderet, at husdyrbruget på Kragekærvej 12 er af en sådan størrelse, at det passer med behovet i biogasanlægget. Derfor er en placering på denne adresse oplagt til biogasanlægget. Gasledningen fra biogasanlæg til NGFs gasnet i Gesinge har fulgt den korteste og nem- mest vej, hvor 3. mands jord generes mindst mulig. Ledningen anlægges langs vej i rabat- ten indtil den kan krydse matrikel 5c, Gesinge by, Bjerreby, idet denne matrikel ejes af bygherre. Det har været ønsket at undersøge muligheden for placering af biogasanlægget på hjørnet af Udflyttervej og Kragekærvej. En placering på hjørnet af Udflyttervej og Kragekærvej vil give anledning til følgende problematikker: • Afstanden til nærmeste nabo på ca. 200 meter af hensyn til lugtkrav er ikke mulig. Lugtgrænsen vil gå ind over Udflyttervej 14. • Visuelt vil en ”åben” placering give udfordringer i forhold til de landskabsmæssige betragtninger, idet at der vil etableres et anlæg uden sammenhæng til anden be- byggelse. Der vil desuden være helt åben rundt om hele anlægget. Det vil være muligt at lave beplantningsbælter, men det vil vare nogle år inden anlægget kan afskærmes. • I nærheden af / på den omtalte placering er det beskyttede vandløb Gesinge Ho- vedafløb. 5.2 Nul-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor biogasanlægget ikke bygges. Konsekvenserne som følge heraf er: • Der vil ikke være faciliteter til behandling af husdyrgødning i lokalområdet og det vil derfor være nødvendigt at udsprede gyllen direkte på landbrugsjord i nærhe- den. • Der vil ikke være påvirkning af landskabet som følge af anlæggets etablering. Byg- gefeltet eller dele af byggefeltet vil dog formodentlig blive anvendt til andre er- hvervsformål på husdyrbruget. • Der vil ikke blive tilført naturgasnettet CO2-neutral biogas, hvorfor klimafordelen udebliver. • Den øgede nyttevirkning af den afgassende gylle udnyttes ikke. • Der sker ikke substitution af handelsgødning. • Lokalområdet vil ikke blive påført den ekstra trafik fra transport af biomasse til og fra anlægget, og dermed heller ikke de negative miljøkonsekvenser af trafikken. • Lokalområdet vil gå glip af at der på markerne vil blive udspredt afgasset bio- masse, som har såvel mindre lugtafgivelse som en kortere lugtperiode. Nul-alternativet er den nuværende situation, hvor husdyrbruget leverer gylle og dybstrø- else til udspredning på marker, hvilket generer hhv. 852 og 116 transporter. Det vil årligt blive ca. 968 transporter, som under alle omstændigheder vil skulle køre på de nærlig- gende veje. Nul-alternativet er ligeledes det alternativ, hvor omgivelserne vil registrere gylle og dybstrøelse udspredt på samme vis som hidtil, og dermed vil omgivelserne ikke registrere de positive gevinster for lugt reduktion, som et biogasanlæg vil have for den udbragte gylle. 25 De positive konsekvenser ved dette alternativ vil være at der ikke vil være et biogasanlæg at se i landskabet, ligesom der ikke vil være tale om hverken den af biogasanlægget af- fødte støj, lugt eller kvælstoffordampning. Derudover vil der ikke blive en forøgelse af antal transporter til adressen Kragekærvej 12. Tilbage vil der blot være husdyrbruget og dets bygningsmasse samt lugt og støj herfra. 5.3 Alternativ håndtering af gylle og dybstrøelse – fælles biogasanlæg Såfremt at der ikke etableres et biogasanlæg på Kragekærvej 12, så skal der findes en anden håndtering af såvel gylle som dybstrøelse. I Svendborg Kommune er der pt ikke krav om at al husdyrgødning skal håndteres i et biogasanlæg. Derfor er status quo en mu- lighed, dvs. at gylle og dybstrøelse udbringes på landbrugsjord som i dag. Under forudsætning af det samme husdyrbrug som er godkendt bringer husdyrgødningen til et eksternt biogasanlæg, vil der være transporter fra Kragekærvej til adressen for en eksternt biogasanlæg. Disse transporter omhandler flytning af dybstrøelse, kvæggylle og skadet korn/foder fra Kragekærvej til det eksterne biogasanlæg. I alt kan der forventes ca. 963 transporter fra husdyrbruget Kragekærvej 12. Efter at biomasserne er bearbejdet i biogasanlægget skal der bringes afgasset biomasse retur fra biogasanlægget til Kragekærvej 12. Den mængde afgasset biomasse, som der bringes retur til Kragekærvej 12 fra et eksternt biogasanlæg, vil give anledning til udspred- ning på marker i nærheden. Såfremt der er tale om marker indenfor en radius på 10 km kan forventes traktortrukne transporter, mens marker længere væk vil blive betjent med lastbiltrukne transporter. Udover disse transporter som er relateret til biogasanlæg, vil der fortsat være de trans- porter som relaterer sig til det nuværende husdyrbrug. Samlet set vil behandling af husdyrgødning på et eksternt biogasanlæg medføre imellem ca. 3.481-3.881 transporter pr år afhængig af, om der er mulighed for at én transport både indeholder tilkørsel af biomasse til biogasanlæg og frakørsel af afgasset biomasse tilbage til Kragekærvej 12. Det oplyste interval angiver, at der er mulighed for, at ca. 400 trans- porter inkluderer fuldt læs på lastbilen både ved til- og frakørsel, og antallet af transporter kan da reduceres til ca. 3.481. Sammenlignes dette med et internt biogasanlæg, som vil give anledning til 3.852 transporter pr år er der tale om en ubetydelig forskel mellem de to scenarier. Antagelsen ved scenariet om et eksternt biogasanlæg om at der køres afgas- set biomasse ved returkørsler kan reducere det årlige antal transporter sammenlignet med det antal transporter, som et internt biogasanlæg vil medføre. 26 6 Beskrivelse af biogasprojektet Biogasprojektet er placeret på Kragekærvej 12 for at opnå en synergi med husdyrbruget på samme adresse. De 2 produktioner bliver således en integreret del af hinanden, idet at biogasanlægget har behov for kvæggylle og dybstrøelse fra husdyrbruget, mens hus- dyrbruget har brug for tørrede fibre fra biogasanlægget. Biogasanlægget omfatter etablering af biogasanlæg til produktion af biogas og opgrade- ringsanlæg til rensning af gassen til naturgaskvalitet. Efter opgradering på biogasanlægget tilføres biogassen, der nu har naturgaskvalitet, naturgasnettet. Dette sker i en gasledning, hvoraf en del er inkluderet i dette projekt. Den del af gasledningen, der er inkluderet i dette projekt omhandler strækningen fra Kragekærvej 12 til eksisterende PE ledning i Ge- singe. Strækningen er ca. 1.400 meter og kobles på eksisterende ledning hvor Udflyttervej og Skovballevej mødes. Traceet ses på figur 2 nedenfor. Figur 2: Ledningstraceé for gasledning fra anlæg til sammenkobling i Gesinge. For at producere biogas har anlægget behov for tilførsel af husdyrgødning, afgrøder fra agerbrug og afgrøder fra lokalområdet samt rene vegetabilske industrielle restprodukter, som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign. Biomasserne leveres hovedsageligt af byg- herres egne omkringliggende landbrug. 6.1 Baggrund Baggrunden for ønsket om etablering af Andekærgård Biogas ApS, er ejerens ønske om at kunne producere gylle med reduceret lugt samt øge gødningsværdien af kvælstof i gyllen, bidrage til at producere fossiltfrit brændsel samt bidrage til at det nationale mål om at 50% af husdyrgødningen skal udnyttes i biogasanlæg i 2020. Biogasanlægget har en central rolle i denne vision. 6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasanlægget anvender hovedsagelig biomasse fra landbruget samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien (som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign.). Den stør- ste del af de tilførte råvarer er gylle og dybstrøelse. Her ud over tilføres anlægget plante- rester (halm, græs, efterafgrøder m.m.) samt energiafgrøder (majs, roer, græs el.lign.) der ensileres og herefter tilføres anlægget. Råvarerne tilføres i langt overvejende del fra byg- herrens agerbrug på Tåsinge. 27 Tabel 1: Forventede biomasser og mængder. Type biomasse Forventet årlig mængde (ton) Kvæggylle 28.500 Dybstrøelse* 11.500 Vegetabilsk industrielt restprodukt 6.000 Skadet korn/foder 2.500 Ensilage 7.000 Frøgræshalm 4.000 Total 59.500 *ca. 6000 ton tilføres fra andre husdyrbrug. 6.1.2 Processer i biogasanlægget Biogas dannes ved en iltfrit (anaerob) biologisk omsætning af organisk materiale. Biogas- processen i anlægget er den samme, som kendes fra naturen. Processen foregår i biogas- anlægget i to trin i serie i anlæggets rådnetanke. For at sikre en stabil og hurtig gaspro- duktion opvarmes disse til ca. 40oC i de 2 reaktorer. Processen skal således have tilført varme til opvarmning af den tilførte biomasse. Dette sker vha. anvendelse af overskuds- varme fra opgraderingsanlægget, alternativt ved at benytte naturgaskedelen. Den producerede biogas renses for svovl og kuldioxid. Så vidt muligt tilbageholdes svovl i den afgassede biomasse, således at dette kan komme retur til landbrugsjorden. Dette gø- res ved at lade H2S (svovlbrinte) i biogassen reagerer med en doseret mængde ilt i gasfa- sen, hvorved der dannes frit svovl. Frit svovl er et fast stof og som derfor udfældes og opblandes med den afgassede biomasse. Det er ikke alt svovl, som kan fjernes på denne måde og derfor er det nødvendigt at der umiddelbart inden biogassen går ind i membran opgraderingsanlægget monteres et kulfilter til fjernelse af den sidste rest H2S. I selve op- graderingsanlægget separeres CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan). CH4 ledes videre til gassel- skabets modtagestation og derfra ud i gasledningen / naturgasnettet. Den frasorterede / fraseparerede CO2 ledes op gennem afkastet på opgraderingsanlægget, og betegnes som offgassen. Der etableres på biogasanlægget bufferlagre for biogas, således at svingninger i produk- tionen af biogas kan udlignes. Gaslagrene, der er en integreret del af reaktorerne, har en kapacitet på 7 t metan (ca. 6.300 m3 biogas) og er således ikke omfattet af Risikobekendt- gørelsen. 6.2 Gasledning Gasledningen fra biogasanlægget til tilslutningspunktet på naturgasnettet i Gesinge etab- leres og drives af gasselskabet, Nature Energy (NGF). Vurderingen af denne del af lednin- gen udføres sammen med vurderingen for anlægget. Ledningen etableres som en natur- gasledning. Ledningen får en længde på ca. 1.400 meter. 6.3 Udbringning af afgasset biomasse Efter afgasning af biomasserne i biogasanlægget ender den afgassede biomasse retur i lagertanke enten på biogasanlægget, landbruget eller i eksterne lagertanke, hvorfra det udspredes på landbrugets marker, i henhold til reglerne for lagring og udspredning af hus- dyrgødning. Der etableres lager til afgasset biomasse på anlægget (lagertanke), samt de- centrale lagre til afgasset gylle, som ikke kan lagres i eksisterende tanke på det tilknyttede landbrug. Afgasset biomasse udspredes som gødning på landbrugsjord, i henhold til reglerne for udspredning af husdyrgødning, idet den afgassede biomasse stammer fra afgasning af gødning og andre landbrugsbaserede produkter, samt mindre mængder vegetabilske in- 28 dustrielle restprodukter (som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign) og derfor i lovgiv- ningsmæssig forstand er er defineret som gylle. Arealerne til udbringning af afgasset bio- masse vurderes ikke i nærværende miljøkonsekvensrapport i henhold til vejledning om- kring Husdyrgødningsbekendtgørelsen, kapitel 2 omkring bekendtgørelsens anvendelses- område. Her redegøres i afsnit omkring ”Regulering af udbringningsarealerne” om hvor- ledes udbringningsarealerne skal håndteres. Arealerne skal ikke vurderes samme med biogasanlæg. Da der også tilføres planterester og energiafgrøder, samt mindre mængder rene restpro- dukter fra industrien, tilføres anlægget næringsstoffer ud over de næringsstoffer, der er i gødningen. Disse ekstra næringsstoffer spredes sammen med den afgassede gylle og ind- går dermed også i landbrugets gødningsplanlægning og -regnskaber. Der vil således være behov for et større spredeareal til afgasset biomasse end det, der var behov for til den tilførte gylle. Bygherre af anlægget råder over dette areal, såfremt der er arealunderskud indgås ”gyl- leaftaler” mellem biogasanlægget og lokale landbrug (planteavlere). Afgasningen af gylle betyder, at gyllen lugter mindre og lugtgenerne ved udspredning bli- ver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset gylle. Den afgassede gylle vil des- uden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, idet andelen af direkte plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen. Det betyder, at der optages mere kvæl- stof i planterne og følgelig tabes mindre. 6.4 Lokaliseringen af anlægget Biogasanlægget lokaliseres inden for udkast til lokalplanen for biogasanlægget: lokalplan nr. 631. Denne afgrænsning ses på figur 1. Lokaliseringen af biogasanlægget baserer sig på at tilgodese flere forhold, bl.a.: • Indpasning i landskabet • Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse • Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold ad eksisterende vej og overordnet vej • Nærhed til gylle- og dybstrøelsesproduktion samt udspredningsarealer for anven- delse af afgasset biomasse 6.5 Anlæggets størrelse Anlæggets kapacitet fremgår af nedenstående oversigt. 6.5.1 Kapacitet og produktion Anlægget etableres med en kapacitet til behandling af maks. 59.500 t biomasse årligt. Der behandles gylle og gødning (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) samt frøgræshalm, efterafgrøder, energiafgrøder mm (”landbrugs- biomasse”) leveret af det tilknyttede landbrug. Desuden ansøges i miljøansøgningen om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål (vegetabilske industrielle biomasser). Biomasseplanen ses i tabel 1. Gylle, gødning og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75 % af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Den resterende biomasse dækkes her på dette anlæg ligeledes af de biomasser, som der ansøges om i denne ansøgning. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse, ca. 47.600 ton, retur til landbruget som gødning (”returgylle”). Returgyllen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gød- ningslovgivning. Inden den afgassede biomasse køres retur til landbrugsjorden separeres fibrene fra og varmebehandles. Fibrene tilbageføres som strøelse til husdyrproduktionen. Mængden af våde fibre udgør ca. 11% af den afgassede biomasse på ca. 47.600 ton /år, hvilket bliver ca. 5.400 ton/år. 29 Den producerede biogasmængde på ca. 8,8 mio. m3/år ledes til opgradering (rensning for CO2) og tilføres herefter naturgasnettet. Gasproduktionen på ca. 5 mio. m3 CH4/år svarer til den naturgasmængde, der skal til for at opvarme ca. 3.000 husstande. Dvs. at ca. 3,8 mio. m3 CO2/år udledes til atmosfæren. Rågassens sammensætning afhæn- ger af biomasserne og hvor veldrevet den biologiske proces er. 6.5.2 Bebyggelsen Bebyggelsen består i hovedtræk af en række tankeanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden, herunder reaktortanke og efterafgasningstank, alle udført som betontanke med gastætte overdækninger (maksimalt 13 m høje), teknikbygning, opgra- deringsanlæg (containere med membraner) samt plansilo. Bebyggelsesprocenten bliver på ca. 37 % ud af det afgrænsede lokalplan område. Bygninger og siloer vil fremstå i grå/mørkegrå nuancer, og vil ses mod eksisterende stald- bygninger og eksisterende samt fremtidig bevoksning. Alle betontanke nedgraves i den udstrækning det er muligt, forventeligt omkring 2 meter, hvilket afhænger af grundvands- standen. Nedgravningen foretages for at reducere det visuelle indtryk af anlægget. Biogasanlægget: Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Tabel 2: Oversigt over biogasanlæggets elementer. Biogasanlægget med tilhørende energianlæg består af: Modtagelse af biomasse Fortank til rågylle fra husdyrbrug 1 stk. 300 m3 delvist nedgravet betontank med telt- dug Plansilo for modtagelse af ensilage / Ca. 5.200 m2 energiafgrøder Substrattank til fx glycerin 1 stk. 100 m3 glasfibertank Opsamlingstank til urent overflade- 1 stk. 300 m3 betontank vand Brovægt til indvejning af biomasser Forbehandling af biomasse Indfødningsenhed med låg til faste 2 stk. á 120 m3 biomasser Bygning Teknikbygning indeholdende diverse 1 stk. bygning på ca. 725 m2 teknikudstyr og mekanik samt perso- nalerum. Separationsanlæg og hygiejniserings- 1 stk. enhed til separation af fibre og væske og 1 anlæg – i forlængelse af bygning enhed til hygiejnisering af fibre. Samlet 2 mindre containere. Tankanlæg Reaktortanke – til den primære afgas- 2 stk. betontanke á 6.000 m3, delvist nedgravet ning af biomasserne med gastæt overdækning. Maks højde på 13 meter til top af dug. Dvs. et gaslager på 2*2.283 m3. Efterafgasningstank – til efterafgas- 1 stk. betontank á 6.000 m3, delvist nedgravet med ning af biomasserne gastæt overdækning. Maks højde på 13 meter til top af dug. Dvs. et gaslager på 1.550 m3. Lagertanke – til afgasset biomasse 2 stk. betontanke á 6.000 m3, delvist nedgravet med ikke-gastæt overdækning. Maks højde på 13 meter til top af dug. Gashåndtering 30 Opgraderingsanlæg af membrantype 1 stk. opgraderingsanlæg bestående af 2 stk. 40 fods containere (5*13*3 meter høje) hvorpå der er et afkast til CO2 (offgas). Gasfakkel til afbrænding af gas af dår- 1 stk. delvist lukket fakkel med en sikkerhedszone lig kvalitet samt i nødsituationer på 15 m. dimensioneret til timeproduktionen Naturgasfyr til procesopvarmning i 1 stk. naturgaskedel 0,5 MW placeret i varmerum i nødsituationer teknikbygningen. Modtagestation – tilhørende gassel- 1 stk. modtagestation bestående af en 20 fods con- skabet tainer (2,5*6*3 meter høj) til modtagelse af renset bionaturgas. Opsættes med trådhegn omkring i en afstand af 5 meter rundt om containeren. Diverse Transformerstation Eksisterende transformerstation Elementerne fra tabel 1 ses på nedenstående vejledende situationsplan. Mængden af gasoplag på anlægget som følge af det beskrevne projekt (tabel 2) ses i ne- denstående tabel 3. Figur 3 Vejledende situationsplan, der kan forekomme justeringer. Placering indenfor lokalplanafgrænsning. Samlet gaslager på anlægget ses i tabel 3. Tabel 3 Opgørelse over samlet gasvolumen på Andekærgård Biogas. Biogas komponent Antal Gaskapacitet pr anlæg (m3) Gaskapacitet (m3) Reaktortanke 2 stk. 2.283 4.566 Efterafgasningstank 1 stk. 1.550 Opgraderingsanlæg 1 stk. 100 Gasrør 200 m 0,0079 1,57 Samlet gasvolumen 6.217,57 Tanke: I tankene foregår de biologiske processer hvorved der dannes biogas og afgasset bio- masse. Den afgassede biomasse flyder gennem anlægget, reaktortanke og efterafgasning- stank og ender i lagertankene. Der er gas opsamling fra de 2 reaktortanke og efterafgas- 31 ningstanken, mens lagertankene ikke er gastætte. Gassen fra de 3 gastætte tanke opsam- les og føres via anlæggets gassystem til en gaskøler som køler og tørrer gassen. Herfra pumpes gassen videre til opgraderingsanlægget. Opgradering Før opgraderingsanlægget etableres et kulfilter til fjernelse af biogassens indhold af H2S. Svovl bindes i kullene. I selve opgraderingsanlægget sker der en fjernelse af CO2, som sen- des ud af opgraderingsanlægget som den såkaldte offgas. Den rensede CH4 del sendes videre til gasselskabets modtagestation, hvor gassens kvalitet igen bliver kontrolleret og tilsat odorant, for at gøre gassen lugtbar i tilfælde af gaslækager. Herefter er gassen ude på gasnettet. Lugthåndtering: For at reducere lugtgener vil den mængde dybstrøelse, der skal benyttes i anlægget, an- komme dagligt, således at der ikke vil være oplag på plansilo. Når dybstrøelsen er tilført indfødningssystemet lukkes dette med låg. Ensilager / energiafgrøder, der opbevares på plansiloen afdækkes med plast, dels for at undgå lugtgener dels for at bibeholde gaspo- tentialet i biomasserne. Der vil være hydridfiltre på afkast af fortrængningsluft fra fortan- ken samt på ventilationsluften fra separationsanlægget. Et hybridfilter består af en del med kul og en del med bakterier der omsætter de lugtstoffer, der måtte være i luften. Derudover er der afkast fra naturgaskedlen samt off-gassen fra opgraderingsanlægget. Alle øvrige tanke er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbin- delse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt til omgivel- serne fra disse. Kedelanlæg: Der etableres et naturgasfyret kedelanlæg på i alt ca. 0,5 MW (kedel) til procesopvarm- ning i de situationer, hvor opgraderingsanlægget er ude af drift samt i særlige situationer om vinteren. Under normale omstændigheder vil overskudsvarme fra opgraderingsan- lægget kunne holde de biologiske processer på den ønskede temperatur på 40 °C. Brændstoftank: På husdyrbruget eksisterer der en til formålet godkendt brændstoftank på 2000 L. Der er ingen brændstoftank på biogasanlægget. Rørforbindelser og brønde: Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. Afkast Der etableres følgende afkast på anlægget: 1. Offgassen fra opgraderingsanlægget 2. Afkast / skorsten fra naturgaskedel 3. Afkast fra fortank – med hybridfilter 4. Afkast fra separationsanlæg – med hybridfilter 6.6 Forventet tidsplan Myndighedsbehandling med udarbejdelse af miljøvurdering kommuneplantillæg, lokal- plan, miljøgodkendelse, samt byggetilladelse forventes afsluttet i første kvartal af 2019, byggeriet forventes igangsat umiddelbart herefter. Produktionen på anlægget forventes påbegyndt ultimo 2019. 32 6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer 6.7.1 Forbrug i anlægsfasen Da projektet endnu ikke er detailplanlagt, foreligger der ikke opgørelse over de samlede mængder, men det forventes, at forbruget af råstoffer og ressourcer ved bygge- og an- lægsarbejderne vil svare til forbruget ved lignende projekter. I tabel 4 er der estimeret mængder for et byggeri af denne type og størrelse. Tabel 4: Estimeret ressourceforbrug i anlægsfasen. Materialer Estimeret mængde Sand, sten, grus til beton, fundering mm Ca. 1500 m3 Forstøbte elementer til tanke 500 stk. Stål til armering og beklædninger 15 ton Asfalt 1000 m3 Vand 1000 m3 Diesel til maskiner 15000 liter I etableringsfasen kan der forventes byggeaffald. Dette samles og afhændes i henhold til kommunens anvisninger. Der er estimeret affaldstype og mængde i tabel 5. Tabel 5: Estimerede typer og mængder af byggeaffald. Materialer Estimeret mængde Rester af armering 1000 kg Rester af plast, diverse 2500 kg Beklædningsplader 1000 kg Træ 1500kg 6.7.2 Forbrug i driftsfasen De største massestrømme på anlægget vil være knyttet til råvarerne, der anvendes til produktion af biogas. Disse strømme vil være karakteriseret ved, at de indeholder store mængder organisk stof, kvælstof og fosfor. For et input på 59.500 ton/år vil der dannes ca. 47.600 ton afgasset gylle/år og herudaf vil ca. 5.400 ton/år være våde fibre, som efterfølgende tørres og løbende fraføres biogasan- lægget og bruges løbende på husdyrbruget. Den afgassede biomasse bringes tilbage til det husdyrbrug, som leverer husdyrgødning til biogasanlægget. Her vil den afgassede biomasse erstatte almindelig husdyrgødning til gødningsformål på godkendte udbringningsarealer. Den afgassede biomasse separeres på biogasanlægget, i en væske- og fiberfraktion før væskedelen bringes retur til lagertanke og bliver udbragt. Fibrene tørres / hygiejniseres efter separationen for derefter at blive transporteret til husdyrbruget, hvor det skal be- nyttes som strøelse blandt kreaturerne. De største ressourcestrømme knytter sig til håndteringen af disse massestrømme. Energiforbrug Til transporten af biomasser til og fra anlægget anvendes dels transportmateriel dels die- selolie. Der anvendes årligt ca. 80.000 l dieselolie. Biomasserne opvarmes i anlægget til procestemperaturen ved hjælp af overskudsvarme fra opgraderingsanlægget. Anlæggets kedel kan kun anvende naturgas, og benyttes kun i de situationer hvor opgraderingsanlægget ikke fungerer eller ikke kan opvarme biomas- sen til den ønskede procestemperatur på 40°C. Dvs. at naturgaskedlen er et nødanlæg til opvarmning af biomassen. Pumper, omrørere, trykluftanlæg mv. forbruger årligt ca. 4,4 mio. kWh el. 33 Vandforbrug Der anvendes vand til udvendig vask af køretøjer på mindre end 1.000 m3 pr. år. Urent overfladevand vil blive opsamlet i opsamlingstank og i videst muligt omfang blive brugt i processen. Såfremt der er overskud af opsamlet urent overfladevand bliver dette ud- sprinklet iht. tilladelse. I teknikbygningen er der personalefaciliteter, der vil give anledning til vandforbrug, dog af langt mindre karakter. Forventet forbrug på ca. 100 m3. Der vil være et samlet forbrug på ca. 1.100 m3. 6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer Biogasanlægget anvender husdyrgødning samt planterester, energiafgrøder og mindre mængder vegetabilske industrielle restprodukter, som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign til produktion af biogas og afgasset biomasse. Ressourceflowet fremgår af nedenstå- ende figur 4: Figur4 Ressourceflow for Andekærgård Biogas. Ovenstående angiver det årlige gennemsnitlige flow. Anvendelsen af råvarer og produk- tionen af biogas vil være stort set ens over året. Produktionen af gas kan dog variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i gyllen osv.). 34 7 Nabo-, miljø- og naturinteresser i det konkrete område 7.1 Afstand til naboer Omtrentlig afstand fra biogasanlægget til naboer, målt fra lugtcentrum ved teknikbygning til matrikelgrænse, fremgår af nedenstående kort. Figur 5 Beliggenhed af biogasanlæg og afstand til naboer. Blå streg angiver afstand til enkeltboliger Som det fremgår af figur 5 ligger biogasanlægget i pæn afstand fra boliger. 810 Kragekærvej 11, 240 meter væk, er ejet af samme ejer som Kragekærvej 12. Andre boliger ligger mere end 315 m fra biogasanlægget. 7.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) 635 Etableringen af anlægget vurderes i forhold til eksisterende og planlagte forhold på loka- 30 liteten og i nærområdet. 475 Lokaliseringen til biogasanlægget er beliggende uden for OSD-område (Område med Sær- lige Drikkevandsinteresser). Området har et grundvandsspejl der ligger 435 ca. 2 meter under terræn. Dette er målt i forbindelse 790 260 med den geotekniske undersøgelse af projektområdet. En afstand på 2 meter til grundvandsspejl betyder at grundvandssænkning ikke er nød- vendig. Placeringen af biogasanlægget er på kanten af kystnærhedszonen, se figur 6. I henhold til kommuneplan 2017 – 2029 for Svendborg Kommune er der følgende retningslinje for planlægning i kystnærhedszonen: • I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for anlæg i landzonen, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kyst- nær placering, og der tages særlige landskabelige hensyn. 35 Grunden til at det vurderes muligt at placere anlægget på kanten af kystnærhedszonen er dels fordi anlægget ikke er synligt fra kysten, dels fordi det iht. landskabskarakteranalysen er helt oplagt at etablere dette anlæg i et ”særligt værdifuldt landbrugsområde”, idet at denne placering netop opfylder kravene i landskabskarakteranalysen og bliver en integre- ret del af landbrugsproduktionen. Figur 6 Kragekærvej 12 og placering af kystnærhedszonen (gul linje). Der kan forventes en mindre trafikforøgelse på statsvejen Rute 9 – specielt til / fra Siø. I forhold til natur, skal indsatsen i Natura2000 områder styrkes i henhold til kommunens handleplaner og der er fokus på at den biologiske mangfoldighed beskyttes og øges. 7.3 Forholdet til regionens råstofplan Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget, hvorfor dette ikke er rele- vant. 7.4 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Kirkezonerne, samt kirkebyggelinjerne skal bl.a. sikre landskabet omkring kirkerne og for- valter højden af byggerier inden for zonerne samt linjerne. Anlægget placeres ikke inden for kirkezoner eller kirkebyggelinjer for hverken Bjerreby kirke (Bjerreby sogn) eller Lan- det kirke (Landet sogn), hvorfor dette ikke er relevant. Se dog afsnit 9.4 om visuelle for- hold. 7.5 Vurdering af forholdet til kommuneplanen (2017-2029) I kommuneplanens afsnit 2.5 beskrives mål og retningslinjer for biogasanlæg. Svendborg Kommune har i deres Klima og Energipolitik fra 2013 tilkendegivet at kommunen støtter op om planerne for etablering af biogasanlæg og har desuden lokaliseret 3 områder, som findes potentielt egnede til etablering af biogasanlæg fællesanlæg. Områder som frihol- des andre aktiviteter, der kan forhindre etablering af biogasanlæg. Der er ikke af kommu- nen udpeget steder til gårdbiogasanlæg, men kommunen er positiv stemt overfor etable- ring af biogasanlæg, såfremt det er muligt plan- og miljømæssigt. 36 Kommuneplantillæg 12.00T2.019 for Biogasanlæg Kragekærvej 12, Tåsinge fastsætter rammebestemmelser for området: Rammenummer 12.00T2.019 Anvendelse Teknisk anlæg i form af biogasanlæg. Bebyggelsesprocent Højest 45% Højde Højest 15 meter. Zonestatus Nuværende zonestatus: Landzone Fremtidig zonestatus: Landzone Etablering af biogasanlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelses- bestemmelser. Biogasanlæggets bebyggelsesprocenter og højder er tilpasset tillæggets bestemmelser. Vedrørende støj fremgår det af kommuneplanen, at etablering af støjfølsom virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse. Stærkt støjende virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede. Der er eksisterende støj omkring husdyrbruget på Kragekærvej 12. Der er ikke pt planlagt støjfølsom arealanvendelse i området nær bio- gasanlægget, nærmeste område der er udlagt til støjfølsom arealanvendelse er nærmeste byzone, Vindeby i ca. 7 km afstand og derudover landsbyerne Gesinge og Søby, med af- stande på hhv. ca. 900 og ca. 1.300 meters afstand. 7.6 Naturinteresser (§ 3, skovbyggelinje mv.) 7.6.1 Generelt Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Øn- sker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. 7.6.2 Lokalplanområdet Størstedelen af området for lokalplan 631 har hidtil været anvendt til landbrugsformål. I lokalplanområdet er der ikke beskyttet natur. Der er indenfor 500 m fra lokalplanområde §3 beskyttet natur i form af 1 vandløb (ca. 275 meters afstand mod nord), 2 søer (hhv. ca. 150 meters afstand mod nord-nordøst og ca. 430 meters afstand mod nordøst). Derud- over er der Natura2000 områder såvel nord som syd for projektområdet. Den nærmeste heraf er Vejlen mod nord i en afstand af 1,3 km. De nærliggende naturtyper ses på figur 7. 37 Figur 7: Afstande til beskyttede naturområder. Forklaring af naturområder ses i tabel 14 Der er foretaget en vurdering af, om anlæggets drift vil påføre disse og andre områder en skadelig næringsstofbelastning i form af nedfald af kvælstof udledt fra anlægget, se bilag 5. 7.7 Spildevand og overfladevand Der er for nylig etableret et minibiologisk renseanlæg på adressen Kragekærvej 12, med tilførsel af spildevand fra Kragekærvej 11. I forbindelse med etablering af biogasanlæg etableres personalefaciliteter i teknikbygningen, afløb herfra ledes til samme minirense- anlæg. Afledning af spildevand hertil vil kræve ansøgning herom til Svendborg Kommune. Overfladevand håndteres på forskellig vis. 1. Rent overfladevand fra tanke nedsives direkte i faskine rundt langs tanksiderne 2. Belastet overfladevand fra plansilo, befæstede arealer opsamles og ledes i pro- cessen, alternativt til udsprinkling 7.8 Grundvand Udledning af oppumpet grundvand fra en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet kræver udledningstilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens §28. Der er ingen forventning om at der er er behov for grundvandssænkning ved etableringen af biogasanlægget. Ved geotekniske undersøgelser er det fundet at grundvandsstanden er i et niveau på 3,3 – 3,4 meter under terræn, en grundvandsstand som gør at betontan- kene sænket ca. 2 meter under terræn kan etableres uden grundvandssænkning. 7.9 Andre bindinger (jordforurening m.m.) Andre bindinger i form af f.eks. fredninger, jordforurening og fortidsminder kan give re- striktioner for anlæggets placering. Der er ikke registreret sådanne bindinger for grunden til biogasanlægget. 38 8 Vurdering af trafik 8.1 Metode Vurdering af trafikken til og fra biogasanlæggets påvirkning er foretaget ud fra trafiktæl- linger i området samt ud fra en beregning af den trafikmængde, som anlægget vil gene- rere ud fra den tilførte/fraførte biomasse, samt kapacitet på almindelig brugt transport- udstyr. Disse trafikmængder er vurderet ved tre scenarier: Scenarie 1: Eksisterende husdyrbrug Scenarie 2: Eksisterende husdyrbrug + internt biogasanlæg Scenarie 3: Eksisterende husdyrbrug + eksternt biogasanlæg Der er redegjort for transporten i henholdsvis scenarie 2 og 3, og denne er sammenlignet med transporten for det miljøgodkendte husdyrbrug (scenarie 1) og årsdøgnstrafikken på de nærliggende veje. Én transport er defineret, som 2 kørsler, det vil sige henholdsvis til- og frakørsel. Antallet af transporter er beregnet ud fra kapaciteten på almindelig anvendt transportud- styr (lastbil, traktor mv.). Det er samtidig forudsat, at 66% af transporterne udføres med lastbiler og 34 % med traktor ud fra betragtningen om, at omkring 34% af arealerne ligger indenfor en afstand af 10 km, hvor det er muligt at transportere med traktor, mens resten ligger længere væk end 10 km. Dette omhandler både transporterne med biomasser fra markerne ind til anlægget og transporterne med afgasset biomasse ud af anlægget. Definitionen af de benyttede transportudstyr og deres størrelse mm ses nederst i bilag 7. Der er desuden redegjort for, hvorvidt transporterne køre dagligt over hele året eller om det sker i begrænsede perioder (kampagneperioder). 8.2 Eksisterende forhold De eksisterende forhold beskrives ud fra: • Vejnettets beskaffenhed • Trafikmængden • Det eksisterende husdyrbrug og de deraf affødte transporter Biogasanlægget lokaliseres i umiddelbar nærhed af husdyrbruget Kragekærvej 12 omgivet af mindre kommuneveje. I nærheden af anlægsområdet, mod vest er der på nuværende tidspunkt en virksomhed, Skiftekær Økologi, beliggende Søren Lolks Vej 2. Der er en afstand mellem anlægsområdet og denne virksomhed på ca.1 km. Der transporteres hver dag økologiske grøntsager ud fra Skiftekær Økologi. Disse bringes hovedsageligt mod Fyn. Efter henvendelse til Skifte- kær Økologi er det oplyst at der i alt er tale om 1 transport pr hverdag fra Skiftekær Øko- logi, dvs 1 tilkørsel og 1 frakørsel. Disse transporter benytter sig hovedsageligt af Vor- næsvej / Søren Lolks Vej som tilkørselsrute og Søren Lolks Vej / Udflyttervej som udkør- selsrute. Idet der er tale om en meget lav trafikal påvirkning og da der er meget lille sand- synlighed for krydsning mellem denne ene transport på hverdage og transporterne fra Andekærgård Biogas vurderes det ikke at være stor sandsynlighed for at denne transport krydser med transporter fra Andekærgård Biogas. Trafikmængden i området omkring projektområdet kan vurderes overordnet ud fra de trafiktællinger der er udført på de nærliggende veje i perioden 13.06.2018 – 20.06.2018. Data herfor ses i bilag 16. Tællingerne afdækker trafikken på Knasterhovvej, Kragekærvej nord og syd, Skovballevej, 2 lokationer på Udflyttervej og på Vejlen. Der er en forventning om at de transporter som betjener Skiftekær Økologi indgår i den udførte trafiktælling. 39 Tællingerne viser den optalte årsdøgn mængde, som gengivet i tabel 6. Tabel 6: Antal ÅRSDØGN transporter på de optalte veje. Vej Antal (Ugedøgn) Knasterhovvej 8 82 Kragekærvej 2 139 Kragekærvej 11 170 Skovballevej 124 250 Udflyttervej 4 122 Udflyttervej 15 94 Vejlen 10 160 Optællingen viser at den største trafikmængde er at finde på Skovballevej og den sydlige del af Kragekærvej. Det ses samtidig ved sammenligning af tallene for disse 2 målestatio- ner at der er trafik på Skovballevej (250) som stammer fra andre veje end Kragekærvej (170). Perioden for trafiktællingerne er umiddelbart før sommerferieperioden, dvs. en alminde- lig uge uden for sæson, både hvad angår en kampagneperiode i landbruget og sommer- ferietrafik. 8.3 Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget 8.3.1 Anlægsfasen: til- og frakørselsforhold Antallet af transporter i anlægsfasen er estimeret. Overslag over antal transporter til og fra Kragekærvej 12 i forbindelse med selve etableringen af biogasanlægget er opgjort ne- denfor. Tabel 7: Opgørelse over transporter til projektområdet under anlægsfasen. 1 transport omfatter 1 tilkørsel og 1 frakørsel, og antal kørsler fremgår af tal i parentes i nedenstående skema. Bygningselement Antal transporter (ca) Varighed Etablering af reaktortanke/tanke 150 (300) 2-3 mdr Etablering af plansilo – asfalt 41 (82) 1 mdr Etablering af plansilo – grus 40 (80) 1mdr Etablering af plansilo – elementer 20 (40) 1 mdr Teknikbygning 30 (60) 2-3 mdr Tilkørsel af mekanik 50 (100) 1-2 mdr Diverse 9 (18) Gasledning 10 (20) 1-2 mdr Samlet antal transporter 350 (700) Anlægsfasen forventes at stå på i en periode på samlet ½ år, og disse transporter må på- regnes at benytte Vejlen ind til projektområdet og Vejlen ud fra projektområdet. I denne periode kan der forventes transporter til og fra byggeområdet indenfor normal arbejdstid mellem 7.00 og 18.00. Byggeprocessen styres af en totalentreprenør, og der sker derfor en overordnet styring af byggeriet, således at de i tabel 6 nævnte bygnings- elementer i store træk sker i forlængelse af hinanden. Der er en begrænsning af hvor mange bygningselementer, der kan være i gang samtidig, fordi disse vil forstyrre hinan- den, da byggeriet foregår på et begrænset område. Gasledningen kan etableres samtidig med andre bygningselementer, men det er nødvendigt at der er mekaniske installationer som den kan kobles sammen med. Det kan forventes at de 150 transporter til etablering af tanke ankommer i begyndelsen af byggeperioden og ca. 2 måneder frem. Undervejs suppleres med transporter til etab- lering af teknikbygningen (30 stk.). Når bygningen er etableret ankommer mekanik (50 stk.). I slutningen af byggeperioden på det ½ år bygges plansiloen, hvilket betyder de sid- ste 100 transporter ankommer sidst i perioden. Gasledningen kan etableres uafhængigt af alle andre elementer, dog må den forventes efter i slutningen af byggeperioden. Der forventes ikke længere perioder med overlap mellem ovennævnte faser. 40 Der kan i gennemsnit forventes mellem 3 og 5 transporter pr dag i anlægsfasen. Antallet af transporter indikerer at der kan forventes ca. 350 fyldte (tunge) transporter ind til området og de samme ca. 350 transporter forlader området tomme. 1 transporter kører altså ind og ud af området. Transporterne i anlægsfasen må forventes at være ho- vedsageligt lastbiler med vogn. Transporterne i forbindelse med etableringen af gasledningen på ca. 1.400 m andrager levering af gasrør og der er ikke forventet bortkørsel af overskudsjord. Derudover vil der ankomme gravemateriel til området. Der er ved trafiktælling på Vejlen, som gennemsnit over en uge registreret 160 transpor- ter pr dag, se bilag 16. I anlægsfasen kan der som beskrevet forventes mellem 3 og 5 transporter pr dag, svarende til 6 – 10 kørsler. Det må påregnes at transporter vil krydse hinanden, dog ikke i væsentlig grad mere end det allerede sker på nuværende tidspunkt. I forhold til genen fra selve trafikken vil der ikke komme væsentlig flere transporter på Vejlen end der allerede er registreret. Transporterne til og fra projektområdet vil ankomme i dagtimerne, fra 7.00 – 18.00 og dette er medvirkende til at påvirkningen af såvel ejendomme som trafik for de borgere, der bor på den berørte strækning reduceres, idet at langt de fleste er væk fra hjemmet i dette tidsrum. Såfremt det er muligt kan transporter fra bestemte leverandører anvises en anden rute, for at sænke trafiktrykket. 8.3.2 Driftsfasen: til- og frakørselsforhold Beskrivelse af transporter Ved beregninger på transporter til/fra et biogasanlæg er der gjort følgende opdelinger og forudsætninger: Alle daglige transporter som kører til/fra hver dag året rundt benævnes A-transporter og dækker de ikke-sæsonbetingede transporter. Disse transporter forefindes ml. 7.00 – 18.00. Alle transporter som kører til/fra i forbindelse med forskellige kampagner (udbringning af gylle samt indkøring af græs og majs til ensilage) benævnes B-transporter og dække de sæsonbetingede transporter. Disse transporter kan forekomme fordelt over døgnet. Disse A og B transporter er opgjort for de 3 præsenterede scenarier og der er foretaget beregninger, der danner grundlag for såvel de forventede gennemsnitlige antal transpor- ter til/fra adresse, samt det antal transporter, der kan forventes i forbindelse med kam- pagnekørslerne. Disse beregninger er foretaget i bilag 7. En opsummering af beregningen fra bilag 7 er gengivet i tabel 8. Tabel 8 Transportopgørelse– samlet pr år. 1 transport omfatter 1 tilkørsel og 1 frakørsel, og antal kørsler fremgår af tal i parentes i nedenstående skema. Aktivitet Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 3B Samlede antal trans- 2.230 3.852 3.881 3.481 porter pr år (4.460) (7.704) (7.762) (6.962) A - Ikke sæsonbetin- 462 1.359 2.388 gede transporter pr år (924) (2.718) (4.776) A -Ikke sæsonbetin- 2 6 10 gede transporter pr (4) (12) (20) dag B - Sæsonbetingede 1.768 2.493 1.493 1.093 transporter pr år (3.536) (4.986) (2.986) (2.186) Sæsonarbejde april – 65 82 52 maks. pr. døgn (130) (164) (104) 41 Sæsonarbejde juni – 20 31 28 maks. pr. døgn (40) (62) (56) Sæsonarbejde au- 48 58 40 gust/september – maks. (96) (116) (80) pr. døgn Sæsonarbejde oktober – 72 120 82 maks. pr. døgn (144) (240) (164) Ikke sæsonbetingede transporter (A): beskriver transporter jævnt fordelt over året og med samme kørselsru- ter Sæsonbetingede transporter (B): beskriver transporter som følge af kampagne perioder med forskellige kør- selsruter (høst, udbringning af biomasse) Det forudsættes, at fordelingen mellem lastbil og traktortransporter er at 66% udføres med lastbiler og 34 % udføres med traktor, ud fra betragtningen om at omkring 34% af arealerne ligger indenfor en afstand af 10 km. Resten transporteres længere væk end 10 km. Dette omhandler både transporterne med biomasser fra markerne ind til anlægget og transporterne med afgasset biomasse ud af anlægget. Tonnage pr transport afhænger af, om der er tale om lastbil eller traktor transport samt den biomasse type der transpor- teres. Definitionen af de benyttede transportformer og deres størrelse mm ses nederst i bilag 7. Ved beregningerne er det forudsat, at der så vidt muligt køres med fyldt læs både til og fra anlægget, hvor det er muligt. I beregningen for det eksterne biogasanlæg er der regnet med tomme returkørsler, idet at det logistisk ikke kan forventes at der er læs på retur- kørslen. Det er dog anslået at op til 400 transporter kan være med returlæs. Placeringen af biogasanlægget i umiddelbar tilknytning til husdyrbruget gør at gyllen lø- bende pumpes ind i anlægget. Der er derudover pumpeledning fra biogasanlægget til la- gertanke, der i dag er beliggende på husdyrbruget Kragekærvej 12. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget i forbindelse med sæson- betingede kørsler. Bygherre står selv for dyrkning og transport. Der kan desuden fore- komme transporter af vegetabilske restprodukter. Sådanne transporter foretages af god- kendte transportører. Beskrivelse af transportruter Ikke-sæsonbetingede transporter (A transporter) I forhold til de ikke sæsonbetingede transporter (A transporter) er disse vurderet til at langt hovedparten kommer fra nord (Fyn) og skal tilbage til Fyn. Det vurderes at der er 5 brugbare ruter ind til Kragekærvej 12, de ses på figur 8. 1. Søren Lolks Vej/Udflyttervej vest/Kragekærvej nord 2. Vejlen/Udflyttervej/Kragekærvej nord 3. Søren Lolks Vej/Knasterhovvej/Kragekærvej syd 4. Lundbyvej/Bjerrebyvej/Skovballevej syd/Kragekærvej syd 5. Skovballevej nord/Udflyttervej øst/Kragekærvej nord 42 Figur 8: Mulige kørselsruter – ikke-sæsonbetingede transporter. Rute 1: Denne rute passerer ca. 10 ejendomme fra Søren Lolks Vej og ind til anlægget. Heraf ligger ca. halvdelen tilbagetrukket fra vejen. Der er hverken landsbyer eller skoler på ruten. Rute 2: Denne rute passerer ca. 10 ejendomme fra Vejlen og ind til anlægget. Heraf ligger mere end halvdelen op til vejen. Der er hverken landsbyer eller skoler på ruten. Rute 3: Denne rute passerer ca. 13 ejendomme fra Søren Lolks Vej og ind til anlægget. Heraf ligger ca. halvdelen tilbagetrukket fra vejen. Der er hverken landsbyer eller skoler på ruten. Rute 4: Denne rute passerer mere end 20 ejendomme fra Lundbyvej og ind til anlægget. Heraf ligger mange tæt til vejen. Der er landsbyer på ruten. Rute 5: Denne rute er for nylig etableret med bump, hvilket indikerer at tung trafik bør finde andre ruter. Der er passage af mange ejendomme og gennemkørsel af landsbyerne Gesinge, Melby og Landet. I Melby findes den nærmeste skole. Ud fra ovenstående beskrivelse af ruterne og de ejendomme mm der passeres, er det foretrukne valg rute 1, alternativt rute 2. De øvrige 3 ruter er langt mindre attraktive pga. antal ejendomme samt ejendommenes placering. Sæsonbetingede transporter (B transporter) De transporter der foretages i kampagneperioderne hænger sammen med beliggenheden af ejerens marker. På figur 9 er de relevante transportruter for de sæsonbetingede trans- porter (B) vist og fordelingen af disse transporter er angivet med de sorte tal (procent). Der er vurderet på fordelingen af de sæsonbetingede transporter både til og fra biogas- anlægget. Der er ud fra arealerne på markerne udarbejdet en procentvis fordeling af transporterne til og fra de tilhørende marker. 43 Figur 9: Kørselsruter - sæsonbetingede transporter. De gule tal relaterer til adresser i tabel 9. I forhold til de 9% af hhv. Udflyttervej og af Vejlen er der tale om ENTEN 9% af Udflyttervej ELLLER 9% af Vejlen. Ruten fra Vejlen er en alternativ rute såfremt ruten gennem Melby og Landet ikke benyt- tes. Trafikbelastningen som følge af denne rute er ikke indregnet i opgørelserne i tabel 9, belastningen på denne ruet kan sidestilles med belastningen af Udflyttervej øst (passage af Udflyttervej 9 og 14). Den procentvise fordeling skal tolkes således, at ved udkørslen fra Kragekærvej 12 er der 100% af transporterne. De fordeler sig med hhv. 10% mod nord af Kragekærvej og 90% mod syd. De 90% mod syd fordeler sig med 1% af Knasterhovvej, mens 89% fortsætter længere mod syd og passerer Kragekærvej 2. Herefter fordeler transporterne sig med 20% mod syd af Skovballevej og 69% mod øst af Skovballevej. Undervejs reduceres procen- terne, når der nås marker, hvor der enten høstes eller udspredes afgasset biomasse. På baggrund af ovenstående fordeling af transporterne er der foretaget en beregning af hvor mange transporter der på årsbasis passerer udvalgte belastede adresser i nærområ- det. Den procentuelle fordeling af trafikbelastningen for en konkret adresse fremgår af nedenstående tabel 9. Tabel 9: Procentvis fordeling af sæsonbetingede transporter til Andekærgård på adresser. Mærkning Sæsonbetingede B Adresser (%) 1 Kragekærvej 2 89 2 Kragekærvej 11 10 3 Knasterhovvej 2 1 4 Knasterhovvej 8 1 5 Skovballevej 124 69 6 Udflyttervej 9 9 44 7 Udflyttervej 14 9 8 Udflyttervej 15 1 9 Søbyvej 3 19 10 Bjerrevej 8A 50 11 Skovballevej 109 0 12 Vejlen 1 0 Etablering af biogasanlægget vil give anledning til øget trafik gennem de nærliggende landsbyer. Der er oplistet 5 ruter, hvoraf 1 er udvalgt som den mest fordelagtige rute, idet kørselsstrækningerne er forholdsvis lige og der er forholdsvis få ejendomme helt op til vejen. Specielt ved passage af landsbyer med huse tæt på vejen og ved de ejendomme i det åbne land, som ligger tæt på vejen kan der forekomme vibrationer. Vibrationer er ikke af- hængig af antal, type og vægt af transporten, men der i mod af vejens beskaffenhed. En ujævn vej, med huller, vil kunne give anledning til vibrationer i de nærliggende boliger. Forventet trafikstigning I bilag 7A fremgår de beregnede stigninger i trafikken for de nævnte veje. Der er taget udgangspunkt i 3 forskellige situationer. • Udenfor kampagneperioderne • Kampagneperiode i oktober med A-transporter • Kampagneperiode i oktober uden A-transporter Udenfor kampagneperioderne er der kun er tale om kørsel med de transporter som kører dagligt året rundt (benævnes A-transporter). Kampagneperiode i oktober med A-transporter er der tale om samtidig kørsel med både transporterne fra en kampagneperiode (benævnes B-transporter) og A-transporter. Kampagneperiode i oktober uden A-transporter er udelukkende kørsel med transporter fra kampagneperiode (benævnes B-transporter). I forhold til kampagneperiode, er perioden for oktober valgt, da der vil være tale om det største antal kørsler og dermed ”worst case” - se tabel 9 og bilag 7. Da A-transporternes valg af rute ikke kan reguleres ( - primært udefrakommende trans- porter, som f.eks. mælkebil), kan man ikke på forhånd vide, hvor A-transporterne forven- tes at ville køre. Man kan derfor ikke angive en forventet procentvis fordeling af kørslerne på de enkelte veje, som det er gjort vedr. B-transporterne. Beregningerne tager derfor udgangspunkt i worst case for alle vejene. Det vil sige, at det er vurderet, hvilken stigning, der ville forekomme på den enkelte vej, såfremt A-transporterne udelukkende vælger denne rute både ind og ud. De anvendte årsdøgnstrafiktal findes i bilag 16. En opsummering af de beregnede trafikstigninger i bilag 7A, vises i tabel 10, angivet i både i procent og antal (angivet i parentes). 45 Tabel 10 Stigninger i kørsler pr. dag i procent og tal i parentes angiver det faktiske tal. Følgende kan udledes af beregningerne: Kragekærvej 2 og Skovballevej 124 Adresserne vil i kampagneperioderne få den største stigning i trafikken, hvis der etableres et internt biogasanlæg (Kragekærvej 31% og 29% og Skovballevej 21% og 19%) set i for- hold til de øvrige veje og en noget større stigning set i forhold til et eksternt biogasanlæg (Kragekærvej 31%/29% mod 11%/6% og Skovballevej 21%/19% mod 9%/4%). Der er dog tale om begrænsede perioder på 1-2 uger. I det daglige, hvor der kun køres med A-trans- porter, vil der være de mindste stigninger i trafikken ved både et internt og eksternt bio- gasanlæg set i forhold til de øvrige veje og en mindre stigning ved et internt biogasanlæg set i forhold til et eksternt biogasanlæg. Det skyldes, at gylle løbende transporteres til et eksternt biogasanlæg, og disse transporter indgår derfor i opgørelsen over daglige trans- porter (A-transport). Kragekærvej 11 Adressen-vil til dagligt få en større stigning i trafikken i forbindelse med et eksternt bio- gasanlæg set i forhold til et internt biogasanlæg jf. forklaring under Kragekærvej 2 og Skovballevej 124. I kampagneperioderne vil der være tale om den samme stigning i trafik- ken for både et internt og eksternt biogasanlæg, medmindre A-transporterne vælger en anden rute. Dog vil de fleste A-transporter sandsynligvis vælge en rute til Kragekærvej 12, som går via Vejlen og forbi Kragekærvej 11, idet denne rute er korteste tur fra og til Fyn. Knasterhovvej 2 og 8 Adresserne vil til dagligt få en stigning i trafikken, som er større i forbindelse med det eksterne biogasanlæg (eksternt 20%, internt 10%) og som for begge anlæg er størst set i forhold til de øvrige veje. I kampagneperioderne vil stigningen være ens for begge anlæg, når man ser bort fra A-transporterne. Dvs. at A-transporterne vil udgøre størstedelen af stigningen, også i kampagneperioderne, såfremt A-transporterne alene vælge denne rute både ind og ud. Det bør bemærkes at der er tale om en vej med en meget lav årsdøgns- trafik, hvor eksempelvis 20% flere A transporter, kun udgør ekstra 16 kørsler mere om dagen i forhold til de nuværende 82 (målt), hvilket ikke vurderes at være særlig mærkbart. Endvidere forudsætter den beregnede stigning også, at alle A-transporter vælger denne rute både ind og ud fra Kragekærvej 12, hvilket ikke er særligt sandsynligt. Ved en stigning på 10% i forbindelse med et internt biogasanlæg vil der kun være tale om 8 ekstra kørsler i forhold til de 82 nuværende. 46 Udflyttervej 4 (9 og 14) Adresserne vil til dagligt få en større stigning i trafikken i forbindelse med et eksternt bio- gasanlæg (13%) set i forhold til et internt biogasanlæg (7%). I kampagneperioderne vil der være tale om den samme stigning i trafikken for både et internt og eksternt biogasanlæg, medmindre A-transporterne vælger en anden rute. Uden A-transporter vil der i kampag- neperioder være en større stigning i trafikken ved et internt biogasanlæg (6%) set i forhold til et eksternt biogasanlæg (1%). Udflyttervej 15 Adressen belastes på samme måde som for Knasterhovvej 2 og 8. Til dagligt vil der være en stigning i trafikken, som er større i forbindelse med et eksternt biogasanlæg (eksternt 17%, internt 9%) og den næststørst stigning set i forhold til de øvrige veje (størst er Kna- sterhovvej 2 og 8). I kampagneperioderne vil stigningen (1%) være ens for begge anlæg, når man ser bort fra A-transporterne. Dvs. at A-transporterne vil udgøre størstedelen af stigningen, også i kampagneperioderne, såfremt A-transporterne alene vælge denne rute både ind og ud. Som tidligere nævnt forudsætter den beregnede stigning, at alle A-trans- porter vælger denne rute både ind og ud fra Kragekærvej 12, hvilket ikke er særligt sand- synligt. Det vil være mere sandsynligt, at A-transporter til og fra Fyn benytter Vejlen og hermed ikke kører forbi Udflyttervej 15. Vejlen 1 Denne adresse kan sammenlignes med både Knasterhovvej 2 og 8 og Udflyttervej 15. Til dagligt vil man få en stigning i trafikken, som er større i forbindelse med et eksternt bio- gasanlæg (eksternt 10%, internt 5%) En stigning som dog er noget mindre end de før- nævnte adresser/veje. I kampagneperioderne vil der dog være en større stigning i forbin- delse med et internt biogasanlæg (5%) set i forhold til eksternt biogasanlæg (1%), når man ser bort fra A-transporterne. Dvs. at A-transporterne vil udgøre størstedelen af stigningen i kampagneperioderne, hvad angår et eksternt biogasanlæg, hvor det er mere ligeligt for- delt på A- og B-transporter ved et internt biogasanlæg. Som tidligere nævnt forudsætter den beregnede stigning, at alle A-transporter vælger denne rute både ind og ud fra Kra- gekærvej 12, hvilket her er sandsynligt, idet der som tidligere nævnt er tale om den kor- teste rute til og fra Fyn. Som tidligere nævnt tager beregninger vedrørende A-transporterne udgangspunkt i worst case for alle vejene. Dvs. der er set på, hvilken stigning der ville kunne komme på den enkelte vej, såfremt A-transporterne udelukkende vælger denne rute både ind og ud. Man kan derfor forvente, at stigningerne vedrørende A-transporterne blive langt mindre mange steder og at en del veje slet ikke vil få de nævnte A-transporter. Eksempelvis vil brug af Knasterhovvej 2 og 8 til kørsel med A-transporter ikke være særlig sandsynlig, idet der vil være tale om en omvej. Hvad angår Vejlen 1, er dette måske den mest oplagte rute for A-transporterne, idet der er tale om den korteste rute. Nedenstående eksempel viser, hvad de enkelte stigninger bliver, hvis man tager udgangs- punkt i, at samtlige A-transporter kun kører til og fra Kragekærvej 12, via Vejlen og forbi Kragekærvej 11. 47 Tabel 11: Stigning i antal kørsler pr. dag. A-transporter bruger kun ruten via Vejlen og forbi Kragekærvej 11. Følgende kan udledes af tabel 11: Kragekærvej 2 og Skovballevej 124 Disse adresser vil i kampagneperioderne fortsat få den største stigning i trafikken ved et internt biogasanlæg (Kragekærvej 29% og Skovballevej 19%) set i forhold til de øvrige veje og en noget større stigning set i forhold til et eksternt biogasanlæg (Kragekærvej 29% mod 6% og Skovballevej 19% mod 4%). Der er dog, som tidligere nævnt, tale om begrænsede perioder på 14 dage. I det daglige vil der ikke forekomme nogen stigning, hverken ved et internt eller eksternt biogasanlæg. Kragekærvej 11 For denne adresse vil det være samme stigninger som først beregnet. Dagligt vil man få en større stigning i trafikken i forbindelse med et eksternt biogasanlæg set i forhold til et internt biogasanlæg. I kampagneperioderne vil der være tale om den samme stigning i trafikken for både et internt og eksternt biogasanlæg, hvor A-transporter er medregnet, idet dette beregnede eksempel tager udgangspunkt i ruten til Kragekærvej 12, som går via Vejlen og forbi Kragekærvej 11. Knasterhovvej 2 og 8 I det daglige vil disse adresser ikke få nogen stigning i trafikken, hverken ved et internt eller eksternt biogasanlæg. I kampagneperioderne vil der være tale om den samme stig- ning i trafikken for både et internt og eksternt biogasanlæg på 1%, hvilket udgør cirka 1 kørsel ekstra om dagen. Nuværende årsdøgnstrafik er 82. Udflyttervej 4 (9 og 14) Disse adresser vil i det daglige ikke få nogen stigning i trafikken, hverken ved et internt eller ekstern biogasanlæg. I kampagneperioderne vil der være tale om en større stigning i trafikken ved et internt biogasanlæg (6%) set i forhold til et eksternt biogasanlæg (1%). Udflyttervej 15 For denne adresse er de samme omstændigheder gældende som for Knasterhovvej 2 og 8. Det vil i det daglige ikke få nogen stigning i trafikken, hverken ved et internt eller eks- ternt biogasanlæg. I kampagneperioderne vil der være tale om den samme stigning i tra- fikken for både et internt og eksternt biogasanlæg på 1%, hvilket udgør cirka 1 kørsel eks- tra om dagen. Nuværende årsdøgnstrafik er 94. 48 Vejlen 1 For Vejlen 1 vil der være de samme stigninger som tidligere beregnet, idet der i dette beregnede eksempel tages udgangspunkt i ruten til Kragekærvej 12, som går via Vejlen og forbi Kragekærvej 11. 8.4 Fremskrivning – merbelastning Ved brug af Vejdirektoratets vurderinger vedr. fremtidige kørte kilometer, er der fra 2016 – 2030 vurderet en stigning på 1%. Dette betyder at der er tale om 1% stigning i køretø- jernes antal kørte kilometer. Idet at der for nuværende er færre der slår sig ned i landområderne vurderes denne stig- ning ikke at være realistisk for denne del af Tåsinge. Stigningen vurderes at være lavere. Det vurderes derfor at de i tabel 10 beregnede stigninger i antal transporter skal fremskri- ves med mindre end 1%. 8.5 Støj som følge af trafik Støjende aktiviteter om natten virker mere generende, da støjen vil være sporadisk og tydelig, da den ikke vil indgå som en del af det generelle støjbillede. Derudover vil nær- meste naboer være i deres boliger om natten, hvorimod dette er mindre sandsynligt i dagtimerne. Der er i projektet taget udgangspunkt i at de ikke-sæsonbetingede transporter finder sted indenfor normal arbejdstid, 07.00 – 18.00 (for biogasanlægget). Dette tidsrum kan udvi- des i forbindelse med kampagneperioder (sæsonbetingede transporter) som udbringning af afgasset biomasse, høst af græs og majs samt indkøring af frøgræshalm i situationer, hvor vejret presser disse kampagner til at skulle foregå på meget kort tid. Dette er de såkaldte B transporter som fremgår af tabel 9. I forbindelse med kampagne kørsler kan der forventes kørsel fra 7.00 – 22.00 og under meget særlige forhold kan der forekomme kørsler i nattetimerne. Det fremgår af tabel 12, at projektet ikke vil medføre overskridelser af den vejledende støjgrænse på 58 dB ved de ikke-sæsonbetingede forhold ved den udførte beregning. Be- regningen er udført på ruten ”transporter ind af Vejlen og ud via Melby – Landet”. Idet beregningen er foretaget på de daglige transporter vil de beregnede støjbidrag være et godt pejlemærke for andre mulige ruter. Tabel 12 Trafikstøjsbelastning ved ikke-sæsonbetinget drift. Trafik ind via Vejlen og ud via Melby-Landet Tabel 13 viser beregninger af påvirkningen fra sæsonbetingede transporter for både den nuværende husdyrproduktion og for 2 scenarier med biogasanlæg. Beregningerne viser, at den eksisterende husdyrproduktion og tilhørende transporter betyder overskridelse af 49 den vejledende støjgrænse på nogle adresser. Det drejer sig om den sydlige ende af Kra- gekærvej samt Skovballevej. Ved etablering af biogasanlægget, kan der beregnes en æn- dring i den støjmæssige belastning på op til +1,9 dB, beregnet på baggrund af den værst tænkelige kampagne, som finder sted over ganske få dage om året. Tabel 13 Trafikstøjsbelastning ved sæsonbetinget drift. Adgangsveje Der etableres ikke nye adgangsveje til biogasanlægget. Den sydligste eksisterende vej ind til Kragekærvej 12 benyttes også som adgangsvej til biogasanlægget. 8.6 Delkonklusion Både et internt og eksternt biogasanlæg vil forøge antallet af transporter på de offentlige veje i driftsfasen. I anlægsfasen kan der over en periode på 6 måneder forventes cirka 350 tunge transpor- ter, der ankommer og kører indenfor almindelig arbejdstid (07.00-18.00). Det vurderes at dette dagligt kan give anledning til mellem 3 og 5 transporter, svarende til mellem 6 og 10 kørsler. Sammenholdt med den eksisterende trafik i området er det tale om en be- grænset og ikke-væsentlig stigning. I driftsfasen– ved daglig kørsel (A-transport), er beregningerne, som skal vise stigninger i trafikmængderne på de offentlige veje, behæftet med en vis usikkerhed. Eksempelvis er det ikke muligt at regulere transporternes valg af rute. Det betyder, at man ikke på for- hånd kan vide, på hvilke offentlige veje, transporterne vil køre. Derfor er der taget ud- gangspunkt i worst case for de enkelte veje i området. Stigningen på den enkelte vej kan derfor forventes at blive langt mindre eller helt udeblive på flere af vejene, hvis en anden vej benyttes. Hvis man antager, at man vil vælge den korteste og hurtigste rute, er det nærliggende at forvente, at de daglige transporter oftest vil køre via Vejlen. I dette tilfælde vil der blive tale om en stigning i årsdøgnstrafikken på Vejlen fra 160 til henholdsvis 168 ved et internt biogasanlæg og 176 ved et eksternt biogasanlæg. For begge forhold vurderes denne stig- ning af være ”ikke-væsentlig”. Der er generelt en større stigning i antallet af daglige kørsler til et eksternt biogasanlæg. Det skyldes primært, at transport af husdyrgødning til et eksternt biogasanlæg foregår løbende over året. De samme transporter vil ikke forekomme ved anvendelse af et internt biogasanlæg. 50 Når den kumulative effekt skal betragtes, kan en generel stigning i trafikken i sig selv anses som en kumulativ effekt. Vejdirektoratets forventninger til vejtrafikkens udvikling i perio- den 2016-2030 er en gennemsnitlig årlig vækst på 1,2 pct. i forhold til de kørte kilometer i 2016. Da området omkring Kragekærvej 12 på Tåsinge er et landbrugsområde, hvor det er sandsynligt, at der ikke vil være nogen større byvækst, vurderes stigningen, at blive noget mindre her. Sammenholdt med den daglige trafik som genereres fra det allerede eksisterende husdyrbrug samt trafik fra enten et internt eller eksternt biogasanlæg, hvil- ket svarer til en samlet stigning på 12-20 kørsler pr. dag, vurderes den kumulative effekt ikke at være væsentlig. I driftsfasen - ved kørsel i kampagneperioderne (B-transport) vil Kragekærvej (2) og Skov- ballevej (124) syd for anlægget opleve de største stigninger i antallet af transporter sam- menlignet med de øvrige veje i området. Der er tale om stigninger på henholdsvis 29 og 19 pct. ved et internt biogasanlæg, og 6 og 4 pct. ved et eksternt biogasanlæg. Når der opleves større stigninger ved et internt biogasanlæg skyldes det, at der i kampag- neperioderne køres væsentlig større mængde biomasse (majs, græs mv.) til Kragekærvej 12 sammenlignet med de transporter, der køres til et husdyrbrug uden biogasanlæg. Den ekstra biomasse, der køres til og behandles i biogasanlægget, giver også anledning til en større mængde afgasset gylle, der skal udbringes på markerne. Stigningen på Kragekærvej og Skovballevej kan umiddelbart have et væsentligt omfang. Der er imidlertid tale om stigninger, som forekommer op til 4 gange om året i kortere perioder af maksimalt 1-2 ugers varighed. Da der samtidig er taget udgangspunkt i worst case er det sandsynligt, at der i flere af de øvrige perioder ikke vil opleves de samme stig- ninger. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at trafikken forårsaget af biogasanlægget ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Med hensyn til den kumulative effekt er der umiddelbart tale om væsentlige stigninger i trafikken på de samme veje - Kragekærvej og Skovballevej. Sammenholdes trafikken fra det eksisterende miljøgodkendte husdyrbrug med den målte årsdøgntrafik medfører hus- dyrbruget alene en stigning i trafikken på henholdsvis 75 og 40 pct. Hvis trafikken fra det interne biogasanlæg lægges til, vil der blive tale om samlede stigninger i trafikken på hen- holdsvis 125 og 66 pct. Selvom der er tale om store stigninger vurderer Svendborg Kom- mune, at der ikke er tale om en væsentlig kumulativ miljøpåvirkning. Begrundelsen er her den samme, som angivet i det foregående afsnit, hvor betydningen af en relativ begræn- set hyppighed og varighed af belastningen er væsentlig. 8.7 Afværgeforanstaltninger Svendborg Kommune vil som vejmyndighed løbende vurdere de kommunale veje og de- res trafiksikkerhed. Såfremt de vurderer at der er behov for trafiksikkerhedsmæssige for- anstaltninger vil de arbejde for en sådan beslutning. Det vurderes ikke muligt at opstille afværgeforanstaltninger, som samtidig er kontroller- bare i driftsperioden. 51 9 Vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser 9.1 Eksisterende forhold 9.1.1 Landskabet Området, som biogasanlægget ønskes placeret i er præget af det flade terræn, de inten- sivt dyrkede marker og lange levende hegn og bevoksede diger. Karaktergivende er også de mange små landsbyer og de fritliggende gårde, som ligger spredt i området. Landskabet kan være sårbart overfor nye anlæg, hvorfor der ved indplacering af nye an- læg skal tages hensyn til placering, udformning og tilpasning gennem beplantning og lig- nende. 9.1.2 Fortidsminder og kulturarv Der er ifølge Arealinformation [15] ikke kulturarvsinteresser knyttet til lokaliteten. Der er adskillige beskyttede sten- og jorddiger i området, heraf et lige umiddelbart øst for plan- siloer til såvel husdyrbrug som biogasanlæg. Det er dog muligt at etablere plansiloer uden at berøre det beskyttede sten- og jorddige. Diget skal passeres i forbindelse med anlæg af gasledning, dette sker med styret underboring eller med gennemgravning og efterføl- gende reetablering. Forinden gennembrud af diget skal der søges dispensation herfor iht. Museumslovens §29 a [16]. Placering af passage af beskyttet sten- og jorddige fremgår af nedenstående kort, figur 12. Passagen vil være lige umiddelbart syd for den sydligste eksisterende plansilo til hus- dyrbruget. Figur 12 Placering af passage af beskyttet sten- og jorddige. Gasledningen er angivet med stiplet blåt. Ifølge Arealinformation er der ca. 1 km til beskyttelseszonen omkring en gravhøj, som ligger stik vest for projektområdet. Der foretages af Svendborg Museum en forundersøgelse af projektområdet, således at evt. skjulte fortidsminders udstrækning og tilstand kan kortlægges. 9.1.3 Rekreative interesser Der er ikke i dag rekreative interesser knyttet til området, som anvendes til almindelig markbrug. Der findes rekreative vandrestier og en naturlokalitet vest for projektområdet i en afstand af ca. 1.100 meter. 9.2 Betydningen for landskabet, kulturarv og rekreative interesser ved etablering af an- lægget 9.2.1 Landskabet Placeringen af biogasanlægget er bl.a. valgt ud fra hensynet til indpasning i landskabet. Anlægget placeres i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger og desuden anvendes et farvevalg i grålige nuancer, som sammen med ny beplantning er med til at reducere den visuelle af landskabet. 52 Jf. Svendborg Kommunes kommuneplan indeholdende retningslinjer for landskabsområ- der er der for Tåsinge Moræneflade, område 23.M1, følgende retningslinjer relevante for dette projekt: • Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret are- alanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammen- hæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. • Ved større tekniske anlæg, større byggeri eller i andre særlige tilfælde skal det dokumen- teres, at bygge- og anlægsprojektets visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karak- tergivende landskabselementer. • Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggende landskabers særlige karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmulighe- der, tilstand og sårbarhed. • Landskaber, der er uforstyrret af tekniske anlæg og støj, skal tillægges særlig værdi. Jf. Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse er der for dette område et ønske om at bevare det landskabelige udtryk som udmærker sig ved det enkle udtryk, sammenhæng mellem byggerier, bevarelse af de levende hegn og sikring af at eventuelle nye elementer ikke overstiger hegnenes højder. Til biogasanlægget er valgt bygningselementer som er lave og dermed ikke vil overstige højden af de levende hegn der findes i nærområdet. Elementerne der benyttes på biogas- anlægget, vil desuden være geometrisk sammenlignelige med de bygningselementer, der findes på husdyrbruget. Der etableres runde tanke og firkantede bygninger. Dette betyder at byggeriet visuelt vil have sammenhæng med landbrugsdelen. Beplantningen mod syd er valgt fordi at der i denne retning er en stor åben mark og fordi at der er naboer mod syd. Disse naboer er dog alle afskærmet af levende hegn i nærheden af deres matrikel. En beplantning mod syd vil ligeledes kunne skabe sammenhæng til eksisterende levende hegn på den østlige side af biogasområdet. Mod vest er der et eksisterende levende hegn langs Kragekærvej, således at naboer og forbipasserende på vejen vil have en afskærmet indsyn til biogasanlægget. I bilag 9 – vinkel Skovballevej er det muligt at vurdere den forventede udsigt fra naboerne syd for anlægget. Bilag 9 indeholder ligeledes visualiseringer fra andre vinkler. Fra Gesinge er det efter etablering muligt at se tankenes toppe over eksisterende beplantning. På vinklen fra Kragekærvej er det ligeledes muligt at se tankenes toppe, idet at billedet til visualiseringen er taget på indvendig side af den eksisterende beplantning. Fra Udflytter- vej skjules biogasanlægget bag husdyrbruget på ejendommen. Som supplement til beplantningen så vil de ønskede tanke på biogasanlægget nedgraves, således at tankenes fremtoning reduceres mest muligt. Visualiseringerne viser tanke med 1 meters nedgravning. I henhold til ovennævnte beskrivelse er retningslinjerne fra Svendborg Kommunes land- skabskarakteranalyse efterlevet. 9.2.2 Fortidsminder Der foretages en arkæologisk forundersøgelse udført at Svendborg Museum af lokaliteten for anlægget inden anlægget etableres, hvorefter grunden forventes frigivet til byggeriet. 9.2.3 Rekreative interesser Anlæggets lokalisering, samt den trafik, der vil være til og fra anlægget (se ovenfor), anses ikke for at ville påvirke rekreative interesser, som er beliggende ca. 1.100 meter længere vestpå. 53 9.3 Visuelle forhold Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet, fortages på grundlag af visualiserin- ger af det planlagte anlæg, set fra relevante vinkler på land (naboer og offentlige veje). Visualiseringsvinkler er udpeget af Svendborg Kommune. Der er ved valg af fotopunkter til visualiseringen taget hensyn til anlæggets generelle synlighed, samt til den visuelle virk- ning fra naboer. Ved at benytte visualiseringerne i bilag 9 er det muligt at vurdere den visuelle påvirkning ved de omkringliggende boliger. Visualiseringerne er foretaget fra følgende vinkler: Figur 13 Fotostandpunkter til visualisering Det første foto i bilag 9 viser billeder taget fra Kragekærvej, lige nord for Kragekærvej 2, indenfor det eksisterende levende hegn på stedet. Netop for at afskærme indsynet til an- læggets tanke er visualiseringen vist med beplantning mod syd samt en blød afrunding af beplantning mod sydvest. Der er valgt beplantning her for at supplere det eksisterende læhegn som løber langs Kragekærvej og rundt om Kragekærvej 2. Vinkel Skovballevej er taget mellem husrækken på Skovballevej. Heraf ses at der også her er eksisterende beplantning. Synligheden af anlægget er meget minimal, på grund af ny og gammel beplantning. Fotoet fra Udflyttervej er i nærheden af Udflyttervej 9. Her ses det at biogasanlægget ligger skjult bag husdyrbruget, og derfor vil der ikke være en visuel påvirkning mod Ud- flyttervej. Fra Gesinge, i ca. 1 km afstand ses alene toppene på tankene. Resten af anlægget er fint afskærmet af den eksisterende beplantning. Visualiseringerne viser samlet at anlægget er afskærmet i alle retninger, og at det hoved- sageligt er toppen af tankenes overdækninger, som er synlige for omgivelserne. Samtidig viser visualiseringerne at biogasanlægget kan an lægges med god sammenhæng med hus- dyrbruget. Derudover er der i forhold til kystlandskabet/ kystnærhedszonen, udarbejdet visualiserin- ger set fra kysten. Disse ses i bilag 19. Visualiseringen viser, at anlægget ikke er synligt fra Det Sydfynske Øhav. 54 De nærmeste kirker er i landsbyerne Bjerreby og Landet. Der er ca. 3,5 km til begge kirker. I Landet er terrænet i næsten samme kote som Kragekærvej 12, hvilket gør at anlægget ikke vil påvirke udsynet fra kirketårnet, idet at der er bebyggelse omkring Landet Kirke og der er mange læhegn i mellem Landet og Kragekærvej. I forhold til Bjerreby Kirke, så er terrænet i Bjerreby ca. 8 kote meter højere end Kragekærvej. Pga. de mange læhegn, af- standen på 3,5 km. bevoksninger omkring Bjerrebyvej 21 – 26, og ikke mindst beplantnin- gen rundt om biogasanlægget bliver udsynet fra Bjerreby kirketårn til biogasanlæg sløret. I forbindelse med etablering af biogasanlægget etableres et nyt læhegn mod syd / syd- vest, som det ses vist på figur 15. Beplantningen er angivet med kraftigt grønt. Indenfor læhegnet planlægges etableret en vold med det formål at standse evt. udstrømmende biomasse, i tilfælde af at en tanklækage. 9.4 Delkonklusion På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold, kulturhistoriske forhold og rekre- ative interesser, anses biogasprojektet for ikke at have væsentlig betydning for disse in- teresser. Der er i området omkring Kragekærvej mange levende tilvoksede læhegn, der gør at ind- synet til biogasanlægget minimeres, som beskrevet i afsnit 9.3. Derudover har valget af de grålige farver til såvel bygning, tanke og overdækninger også betydning for det visuelle indtryk af anlægget i omgivelserne. De grålige farver gør at anlægget falder godt ind i landskabet. I forbindelse med etablering af biogasanlægget vil der blive etableret et læhegn mod syd / sydvest, som med tiden vil afskærme indsynet til anlægget yderligere fra Skovballevej og Kragekærvej 2 / Knasterhovvej. I forbindelse med beplantningen vil der på indersiden etableres en jordvold, som yderligere vil medvirke til afskærmning af anlægget. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold vurderes det, at anlægget med sine landbrugsrelevante lagertanke og bygning ikke vil virke skæmmende og vil falde ind i et landområdes kendte bygningstyper. Det er ikke indikationer på at der er skjulte fortidsminder på grunden. 9.5 Afværgeforanstaltninger For i størst mulig grad at indpasse anlægget i landskabet etableres anlægget i grålige nu- ancer og der etableres beplantning, som udføres med hjemmehørende planter, og i tråd med den beplantning, som er i umiddelbar nærhed i forbindelse med det beskyttede sten- og jorddige lige øst for projektområdet. For at sikre, at der ikke er evt. skjulte fortidsminder, foretager Museum Svendborg forun- dersøgelser på arealet, hvor biogasanlægget etableres. Hvis der findes fortidsminder her eller ved senere udgravninger til anlægget skal anlægsarbejdet stoppes, og Svendborg Museum skal kontaktes i forhold til, hvordan det videre arbejde kan gennemføres. 55 10 Vurdering af natur, plante- og dyreliv Miljøkonsekvensrapporten skal rumme en vurdering af projektets påvirkning af: • Naturområder indenfor det internationale beskyttelsesområde, herunder påvirk- ningen af mulige beskyttede og fredede arter. Dette skal vurderes på følgende parametre: o Ændring i ammoniak tab fra dybstrøelse og gylle o Anlægsfasens transporter til/fra projektområdet • Påvirkningen af mulige beskyttede og fredede arter, i forbindelse med etablering og drift af biogasanlægget, herunder o Bilag 2 o Bilag 4 o Fredede arter • Naturområder omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven samt kategori 2 og 3 i hus- dyrgodkendelsesloven [20]undersøges i forhold til o Ændring i ammoniak tab fra dybstrøelse og gylle o Etablering og placering af biogasanlægget Miljøkonsekvensrapporten beskriver virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne og fre- dede plante- og dyrearter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt an- svar for. Svendborg Kommune skal i henhold til gældende habitatbekendtgørelse [11] sikre, at der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projek- ter kan skade et Natura 2000-område (jf. habitatbekendtgørelsens §6), eller det kan på- virke plantearter samt yngle- og rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdi- rektivets [12] bilag IV (jf. habitatbekendtgørelsens § 10) [11]. Da selve planlægningen gi- ver mulighed for etablering af et biogasanlæg (projekt) vurderer Svendborg Kommune, at vurderingen i henhold til habitatbekendtgørelsen skal indgå i miljøvurderingen af pla- nerne. 10.1 Eksisterende forhold Projektlokaliteten og dele af traceet til gasledningen er i dag landbrugsjord med normal landbrugsdrift. På figur 14 er et billede af de naturbeskyttede områder i nærheden af biogasanlægget. Nummereringen af områderne er samstemmende med nummereringen i tabel 14. Tabel 14 Undersøgte naturområder Nr. Område Type Af- Retning Målsæt- Tåle- Tilstand stand ning grænse kgN/ha/år 10 Vandløb Beskyttet 275 m 10° - vandløb 1 Sø §3 150 m 30° - 2 Sø §3 430 m 60° - 7 Sø §3 920 m 240° - 6 Eng §3 1010 220° C 20 - 25 - m 5 Mose §3 1200 210° C 30 - m 8 Eng §3 1940 270° D 20 – 25 - m 9 Rigkær Natura2000 1370 320° A 15 -30 III (7230) m 4 Strandeng Natura2000 1770 200° B 30 III (1330) m 56 3 Mose §3 2900 120° - 20 - 25 - m 11 Elle- og Natura2000 2270 310° - 10 - 20 - askeskov - Angiver at der ved søgning i Arealinformation den 13/9/2018 ikke er foretaget en besigtigelse af naturområdet, hvilket betyder at data ikke er til rådighed. III angiver naturtilstanden. III angiver en Moderat naturtilstand, dvs. en tilstand der er forstyrret. Projekt og ledningstraceé er placeret udenfor: • Strandbeskyttelseslinje • Klitfredningslinje • Fortidsminde beskyttelseslinje • Kirkebeskyttelseslinje • Skovbyggelinje • Søbeskyttelseslinje • Åbeskyttelseslinje • Fredede områder Men ligger delvist i kystnærhedszonen, men i sammenhæng med eksisterende bygnings- masse. Der ligger ingen beskyttede sten- og jorddiger, der vil blive påvirket af selve byggeriet, men derimod et sten- og jorddige umiddelbart øst for anlægget, som vil blive genstand for en passage af gasledningen til Gesinge. Passagen af dette dige ses på figur 12. Figur 14 Afstande til beskyttede naturområder. 10.1.1 Beplantning Der er eksisterende læhegn inden for projektområdet. Dette bibeholdes, og der vil i for- bindelse med den nye beplantning blive skabt sammenhæng mellem det eksisterende læ- hegn og den nye beplantning, både fysisk og i artssammensætning. 57 10.1.2 § 3 arealer og beskyttelseslinjer Inden for projektområdet, er der ikke registreret naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligesom der ikke er registreret beskyttelseslinjer tilknyttet § 3 arealer på grunden. 10.1.3 Natura 2000-områder Vurdering af en plan eller et projekts konsekvenser for et berørt Natura 2000-område skal foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger. Den overordnede bevaringsmålsæt- ning for områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Når der gennemføres en vurdering skal denne forholde sig til, om den ønskede plan eller projekt påvirker det konkrete udpegnings- grundlag. Nærmeste Natura 2000 område er Vejlen i Det Sydfynske Øhav, N127, som ligger ca. 1.300 meter mod nord (- Naturområde 9 på figur 14). Udpegningsgrundlaget fremgår af det ef- terfølgende uddrag fra Basisanalysen 2016-2021, for det Sydfynske Øhav. https://natur- styrelsen.dk/media/nst/90464/N127_Basisanalyse16-21.pdf 10.1.4 Bilag II, IV og fredede arter Der er mulighed for at der kan forekomme arter indenfor projektområdet og i forbindelse med gasledningen der enten er beskyttede eller fredede. Der kan være tale om følgende: 58 Bilag 2-arter: • Klokkefrø • Stor vandsalamander • Sumpvindsnegl • Skæv vindelsnegl Bilag 4-arter: • Klokkefrø • Stor vandsalamander • Spidssnudet frø • Springfrø • Strandtudse • Grønbroget tudse • Markfirben • Vandflagermus • Dværgflagermus • Brunflagermus • Sydflagermus Fredede arter: • Snog • Stålorm • Almindeligt firben • Grøn frø • Butsnudet frø • Skrubtudse • Lille vandsalamander Det til biogasanlægget benyttede projektområde fungerer i dag som agerjord, og der er ikke vandhuller på området, derfor forventes det ikke at ovennævnte arter berøres af etableringen af biogasanlægget. I forbindelse med udvidelse af husdyrbruget i 2016 er der vurderet at der i Svendborg kommune ikke er registreret bilag IV plantearter. Kragekærvej er beliggende i det natur- lige udbredelsesområde for arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har dog ikke kendskab til konkrete forekomster af arterne eller deres levesteder i nærheden af Kragekærvej. Det kan dog forventes at arterne springfrø, stor vandsalamander og sydfla- germus findes i området. Etableringen af biogasanlægget vurderes ikke at påvirke even- tuelt tilstedeværende arters levesteder idet der hverken fjernes vandhul eller læhegn. I forhold til arternes eventuelle benyttelse af området til raste-, yngle- eller fouragerings- sted vil der være tilsvarende områder umiddelbart ved siden af området her. Flagermu- sene forventes ikke påvirket af projektet, idet at det eksisterende læhegn / beplantning bibeholdes og suppleres med et yderligere levende hegn, som giver mulighed for yderli- gere fourageringsområde. I forhold til såvel fredede og bilag 2 arter vil der ikke være på- virkning af disse, idet der i byggeområdet hverken er vandhul, dige eller levende hegn som berøres ved projektet. Der er nogle hundrede meter til nærmeste vandhul / sø, hvor forskellige padder og snegle må forventes at søge til. Overvintring kan uhindret fortsætte i det nærliggende beskyttede dige samt de gamle træer i det levende læhegn, som bibe- holdes. Når byggearbejdet er overstået vil driften af biogasanlægget ikke forhindre disse arters tilstedeværelse og bevægelse i omgivelserne. 10.1.5 Beskyttede vandløb Den omtrentlige afstand fra lokalplanområdet for biogasanlægget til det nærmeste be- skyttede vandløb er 275 meter til Gesinge Hovedafløb mod nord. 59 10.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget 10.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget Svendborg Kommune har vurderet, at der skal gennemføres en kumulativ vurdering af ammoniakemission og –deposition fra det samlede husdyrbrug og biogasanlæg. Den ku- mulative vurdering tager udgangspunkt i IT-beregningssystemet www.husdyrgodken- delse.dk og husdyrlovens generelle ammoniakreduktionskrav, BAT-krav samt grænsevær- dier for deposition til naturområder. Ammoniak-depositionen skal beregnes til de natur- områder, der er inddraget og vurderet i Svendborg Kommunes miljøgodkendelse til hus- dyrbruget fra 2016, hvilket stort set svarer til de naturområder, der er angivet på figur 16. De her udvalgte naturområder, se figur 14, er i antal mindre end de i miljøgodkendelse til husdyrbruget gennemgåede. Områderne er valgt således at forskellige naturtyper i stor udstrækning hele vejen rundt om projektområdet undersøges. I området findes fx flere strandenge såvel mod vest som mod nordvest. Der er udvalgt en enkelt strandeng mod vest. Derimod er den mere følsomme natur, rigkær undersøgt mod nordvest. Såfremt de- positionen ved den mest følsomme natur er så lille at tålegrænsen (deposition + bag- grundsbelastning) kan overholdes, så er mindre følsomme områder ikke undersøgt. Den kumulerede vurdering vil bestå af en beregning via www.husdyrgodkendelse.dk og en beregning via OML programmet. I beregningerne i husdyrgodkendelseslovens IT-ansøgningsystem indgår følgende kilder primært fra husdyrbruget: det samlede staldanlæg, de to eksisterende gylletanke ved hus- dyrbruget, 3 gylletanke på hver 6.300m3 ved biogasanlægget samt møddingsplads (plan- silo husdyrbrug) med oplag af dybstrøelse (500t). De 2 reaktortanke medtages ikke idet de er overdækket med gastæt overdækning, som ikke lader ammoniak fordampe. Input til OML programmet dækker ammoniakemission fra separationsanlæg og fortank samt NOx afledning fra naturgaskedlen omregnet til ammoniak beregnet til de nærmeste naturområder som vist på figur 14. Resultat for beregning af ammoniak-deposition fra husdyrbruget : • Ingen kategori 11-naturområder påvirkes af en total-depositon større end 0,2 kg N/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 1 natur ligger mellem 0,2-0,7 kg N/år (total- dep.). • Ingen kategori 22 naturområder påvirkes af en total-deposition større end 0,1 kg N/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 2 natur er maks. 1,0 kg N/år (totaldep.) • Ingen kategori 33 naturområder påvirkes af en merbelastning større end 0,2 kg N/år. Husdyrlovens fastsætter, at der ikke kan stilles krav om merbelastninger, der er min- dre end 1 kg N/år. Husdyrbruget medfører, at det nærmeste vandhul mod øst påvirkes af en merbelastning på 14,8 kg N/år og en totaldeposition på 16,0 kg N/år. 1 Ammoniakfølsomme naturtyper, hvis der beliggende indenfor et Natura 2000-område og er om- fattet af udpegningsgrundlaget og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som er beliggende indenfor et Natura 2000-område og er omfattet af §3 i lov om naturbeskyttelse. 2 Ammoniakfølsomme naturtyper, de er beliggende udenfor Natura 2000-område, og omfatter højmoser, lobeliesøer, heder, der er større end 10ha og overdrev større end 2,5ha samt omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. 3 Ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, som ligger udenfor Natura 2000-område i form af heder, moser, overdrev, der samtidig er omfattet af §3 i naturbe- skyttelsesloven samt ammoniakfølsomme skove, der er større end 0,5ha og mere end 20m brede mv. 60 I forhold til kategori 3 natur betyder det, at merbelastninger op til 1 kg N/år overholdes. Samlet overholdes husdyrlovens grænseværdier for ammoniakdepostion til de omkring- liggende naturområder. Den ændrede placering af gylletankene og møddingspladsen- som følge af etablering af biogasanlægget - sammenlignet med den meddelte miljøgodkendelse fra 2016 medfører ingen væsentlige ændringer for så vidt angår ammoniakemission fra anlægget og deposi- tion i forhold til de omkringliggende naturområder. Den manglende overholdelse af BAT- krav skyldes ændringer i beregningssystemet i forhold til tidspunktet for meddelelsen af miljøgodkendelsen til husdyrbruget. Resultat for beregning af ammoniak-deposition fra biogasanlægget: Ved hjælp af OML-multi, version 6.2, er der foretaget ammoniak depositionsberegning til de nærmest § 3 områder og habitatområder. Resultaterne ses i bilag 5. Beregningen viser, at der for de nærmeste §3 områder (vandløb og 2 mindre søer) er en beregningsmæssig deposition af kvælstof på mellem 0,21 – 0,70 kg/ha/år. De øvrige beregningsmæssige depositioner ligger alle under 0,1 kg/ha/år. Opsummeret giver biogasanlægget anledning til følgende belastning: • Ingen kategori 1-naturområder påvirkes af en total-depositon større end 0,1 kg N/ha/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 1 natur ligger mellem 0,2-0,7 kg N/ha/år (totaldep.). • Ingen kategori 2 naturområder påvirkes af en total-deposition større end 0,1 kg N/ha/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 2 natur er maks. 1,0 kg N/ha/år (to- taldep.). • Ingen kategori 3 naturområder påvirkes af en merbelastning større end 0,1 kg N/ha/år. Husdyrlovens fastsætter, at der ikke kan stilles krav om merbelastninger, der er min- dre end 1 kg N/ha/år. Vurdering af ammoniak deposition – husdyrbrug og biogasanlæg samlet: Der er foretaget en vurdering af den samlede ammoniakdeposition fra både husdyrbrug og biogasanlæg i henhold til husdyrlovens krav til maksimal belastning af hhv. kategori 1, 2 og 3-natur. Samlet set, med bidrag fra såvel husdyrbrug og biogasanlæg, kan der forventes følgende kvælstofpåvirkning: • Ingen kategori 1-naturområder påvirkes af en total-deposition større end 0,3 kg N/ha/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 1 natur ligger mellem 0,2-0,7 kg N/ha/år (totaldep.). • Ingen kategori 2 naturområder påvirkes af en total-deposition større end 0,2 kg N/ha/år. Husdyrlovens grænseværdi for kategori 2 natur er maks. 1,0 kg N/ha/år (to- taldep.) • Ingen kategori 3 naturområder påvirkes af en merbelastning større end 0,3 kg N/ha/år. Husdyrloven fastsætter, at der ikke kan stilles krav om merbelastninger, der er mindre end 1 kg N/ha/år. Det samlede ammoniakbidrag fra husdyrbrug og biogasanlæg vil overholde husdyrlovens krav i forhold til kategori 2 og 3 natur. I forhold til kategori 1 natur kan der være en mindre overskridelse af kravet på 0,2kg N/ha/år. Husdyrlovens krav til kategori 1 natur er 0,7 kg N/ha/år, hvis der ikke er andre husdyrbrug i nærheden af anlægget, og skærpes til 0,4 kg N/ha/år, hvis der ligger 1 husdyrbrug i nærheden af anlægget, og 0,2 kg N/ha/år, hvis der ligger mere end 1 husdyrbrug i nærheden af anlægget. Der for husdyrbruget ikke fastlagt, om kravet til ammoniakdeposition er 0,2; 0,4 eller 0,7kg N/ha/år. På baggrund af kvæl- stofbelastningen fra biogasanlægget, bilag 5, er der beregnet en deposition mellem 0,023 og 0,033 kg N/ha/år til rigkær, strandeng samt elle- og askeskove (kat. 1 natur). Der er 61 dermed tale, om en meget begrænset belastning ud over det strengeste krav på 0,2kgN/ha/år, og en eventuel kumulativ påvirkning vurderes at være uvæsentlig. Vi vur- derer på denne baggrund, at naturtyperne på udpegningsgrundlaget ikke vil kunne påvir- kes af det ansøgte. I forhold til §3 beskyttede naturområder, bl.a. den nærmeste sø, vil den samlet set bela- stes med 16,7 kg N/år (16 kg N/ha/år i totaldeposition inden biogasanlæg og 0,7 kg N/ha/år fra biogasanlæg). Baggrundsbelastningen for Svendborg kommune er 12,6 kg/ha/år, hvilket fremgår af rapporten: Baggrundsbelastningen for kvælstof [21]. Søen modtager allerede i dag et større ammoniakbidrag fra husdyrbruget. I sammenhæng med dette faktum vil en merbelastning på 0,7kg N/ha/år forårsaget af biogasanlægget ikke medføre en egentlig tilstandsændring af søen. Konklusionen er, at biogasanlægget ikke påvirker hverken § 3-natur eller habitatnatur med kvælstof set i forhold til merbelastning og baggrundsnedfald [22]. 10.2.2 Bilag 2, Bilag 4 og fredede arter Der er ikke umiddelbart kendskab til tilstedeværelsen af bilag 2, bilag 4 eller fredede arter i området omkring planområdet. Projektområdet har hidtil været anvendt, som land- brugsareal i omdrift og der er ingen habitatmæssige strukturer indenfor området, som indikerer, at der er tale om levesteder for de beskyttede arter. I området omkring områ- det er der dog strukturer, som kan være egnede raste-, yngle- eller fourageringssteder for nogle af de omtalte arter. Det drejer sig bl.a. om sten- og jorddiget, der er placeret op til området mod øst, de nærliggende vandhuller mod øst, hvor nærmeste vandhul er place- ret ca. 150m fra området samt eksisterende hegn i området. Planlægning for og etablering af biogasanlægget vil ikke beskadige eller på anden vis øde- lægge eller fjerne de eksisterende habitatmæssige strukturer i området. Den planlagte etablering af bevoksning syd for planområdet vil på sigt skabe sammenhæng til de eksi- sterende hegn i området, og dermed være med til at skabe nye levesteder for mulige beskyttede arter. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det at den økologiske funktionalitet for even- tuelle beskyttede arter i området ikke vil påvirkes ved planlægning for det ansøgte bio- gasanlæg. 10.2.3 Fysisk påvirkning af naturområder Under anlægsfasen I forbindelse med etableringen af biogasanlægget vil der være transporter til og fra pro- jektområdet. Der er flere mulige ruter, heraf en rute ad Vejlen og en rute ad Søren Lolks Vej. Begge ruter enten passerer eller løber langs med det naturbeskyttede Natura2000 område, Vejlen. Den nyeste trafiktælling omfatter en tælling ved adressen Vejlen 10, som er beliggende ud for området Vejlen. I forbindelse med etableringen af biogasanlægget er det anslået, at 350 lastbiler vil køre til og fra planområdet over en periode på ½ år. Lastbilerne forventes på hverdage, og indenfor tidsrummet 07.00-18.00. I gennemsnit forventes der 3 – 5 transporter (svarende til 6-10 kørsler) pr dag. Det må forventes, at en del af transporterne vil anvende de to ruter ad Vejlen og Søren Lolks Vej. Ifølge de gennemførte trafiktællinger jf. bilag 16 vil der ad Vejlen være en årsdøgnstrafik på 160 kørsler. Hvis alle anlægskørsler benytter sig af ruten via Vejlen, vil dette sandsynligvis højst give anledning til en trafikmæssig stigning på ca. 6%. Der er ikke gennemført trafiktællinger for Søren Lolks Vej, det er dog sandsynligt, at trafikken af denne rute er sammenlignelig med trafikken af Vejlen. En del af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet yngler eller raster i området omkring transportruterne. På grund af den begrænsede stigning i antallet af transporter i en begrænset anlægsperiode på en allerede befærdet vej, vurderer vi, at 62 arterne ikke vil blive påvirkede som følge af forstyrrelser fra transporten. Vi vurderer des- uden, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet ikke vil kunne påvirkes af transporterne. Ud fra den forholdsvis korte anlægsperiode og den begrænsede stigning i antal transpor- ter vurderes det ikke at, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller andre beskyttede arter indenfor området ikke vil påvirkes af transporterne gennem området. Under driftsfasen I forhold til placeringen af biogasanlægget på Kragekærvej 12 vurderes der ikke at være nogen påvirkning af de omkringliggende naturområder. Biogasanlægget anlægges på et areal som i dag er agerjord og desuden i forlængelse af/i tilknytning til nyligt etableret tilbygning til husdyrbruget. Efter etableringen af biogasanlægget er der intet til hinder for at de ovennævnte arter, angivet i afsnit 10.1.6, kan bosætte sig i området. Den nærmeste sø ca. 150 m fra projektområdet påvirkes ikke fysisk i forbindelse med etablering af an- lægget. 10.3 Delkonklusion På trods af at der ikke er registreret arter opført på habitatdirektivets bilag IV, skal der ageres ud fra den betragtning at der er arter til stede. Etableringen af biogasanlægget på det foreslåede projektområde vurderes ikke at give anledning til forstyrrelse af arternes levevis. Arterne kan uhindret udbrede sig i den ramme, herunder beplantning som kom- mer til at omkranse biogasanlægget, og kan fortsætte deres levevis i samme udstrækning som for nuværende på de omkringliggende marker. På trods af projektets beliggenhed vurderes det ikke sandsynligt at der findes arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. Biogasanlægget alene tilfører størstedelen af de omkringliggende naturområder en am- moniak-deposition på under 0,1 kg N/ha/år, og maksimalt 0,7 kg N/ha/år i forhold til den nærmeste §-beskyttede sø mod øst. Den samlede ammoniakbelastning fra husdyrbrug og biogasanlæg vil maksimalt medføre en ammoniak-deposition på under 0,3 kg N/ha/år (total-deposition) bortset fra nærmeste sø mod øst, hvor total-depositionen maksimalt er 16,7 kg N/ha/år. Samlet vurderes, at den kumulative ammoniak-deposition ikke medføre en væsentlig på- virkning af størstedelen af de omkringliggende naturområder. I forhold til den nærmeste sø mod øst kan en eventuel negativ påvirkning ikke udelukkes, men denne vil i givet fald primært være forårsaget af det eksisterende husdyrbrug, og bidraget fra biogasanlægget vil være uden betydning i den sammenhæng. Planlægning for et biogasanlæg vil ikke påvirke de habitatmæssige strukturer i området, der kan være levesteder for fredede og særligt beskyttede arter. Den økologiske funktio- nalitet for eventuelle bilag 2, bilag 4 eller fredede arter vil dermed ikke påvirkes. Det vurderes på baggrund af ovenstående og beskrivelserne i de vedlagte bilag, at plan- lægning for biogasanlægget, hverken i drifts- eller anlægsfasen, vil kunne påvirke natur- typer eller arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000 området Sydfynske øhav. Planlægning for bio- gasanlægget på Kragekærvej 12 kan derfor ske i overensstemmelse med bevaringsmål- sætningerne for Natura 2000 området Sydfynske Øhav. Endelig er det vurderet, at §3-beskyttet natur indenfor 300m fra planområdet heller ikke påvirkes. 63 10.4 Afværgeforanstaltninger Da det er vurderet, at anlægget ikke har nogen væsentlig betydning for natur, plante- og dyreliv, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger hvor anlægget skal placeres. Biogasanlægget vurderes således at kunne anlægges og drives uden at påvirke natur, plante- eller dyreliv i væsentligt omfang. 64 11 Vurdering af støj 11.1 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land. Der er en afstand på omkring 260 m fra biogasanlæggets centrum til matrikelskel ved nærmeste nabo (Krage- kærvej 11). Afstanden til nærmeste blivende nabo i støjmæssig henseende er derfor Kra- gekærvej 11 på ca. 260 meter. Nærområdet er i dag præget af husdyrbruget på Kragekærvej 12. Støjkravene er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Oversigt herfor ses i tabel 15. Tabel 15 Vejledende støjgrænser. Tidspunkt/ Dag: Kl. Støjgrænser/dB(A) Mandag - fredag 07.00 - 18.00 55 Lørdag 07.00 – 14.00 55 Lørdag 14.00 – 18.00 45 Søndag 07.00 – 14.00 45 Søndag 14.00 – 18.00 45 Alle dage 18.00 - 22.00 45 Alle dage 22.00 - 07.00 40 11.2 Betydningen af etablering af anlægget På anlægget vil der være aktiviteter og komponenter, der frembringer støj, ligesom tra- fikken til og fra anlægget giver anledning til støj. Der er foretaget støjberegninger af støjbidraget fra de mobile og stationære kilder på an- lægget og på husdyrbruget jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1993). Beregningsforudsætninger og resultater kan ses i bilag 10. Der er ligeledes foretaget vurdering af den øgede støj, der kan fremkomme i forbindelse med transporter til/fra biogasanlægget, kaldet vejstøj. Denne vurdering er foretaget på baggrund af den øgede trafikmængde, som biogasanlægget genererer. Beregninger og resultater herfor ses i bilag 11. 11.2.1 Støj fra samlet drift af biogasanlæg og husdyrbrug På biogasanlægget vil pumper, omrører, opgraderingsanlæg med kompressor, afkast og gasblæsere mm. frembringe støj. Heraf vil nogle være i drift døgnet rundt og nogle vil være i drift i nogle perioder døgnet rundt, mens andre kun er i drift i dagtimerne. Væsent- ligt støjende installationer placeres indendørs eller evt. udendørs med støjafskærmning, mens andre er nedsænket i biomasserne i tankene. Det fremgår af støjberegning for hele aktiviteten på Kragekærvej P6.048.18, bilag 10 med de ovennævnte støjkilder at støjbelastningen ved enkeltboliger i det åbne land for dag/af- ten/nat på 55/45/40 dB(A) vil kunne overholdes med god margen. Støjberegningerne bygger på et absolut maksimum i forhold til transporter under en sæ- sonbetinget periode for at vurdere om dette er en mulighed uden at støjgrænserne over- skrides ved naboer. Beregningen vurderer støjbelastningen ved en række naboejen- domme. Heraf er Kragekærvej 11 den nærmest beliggende nabo og der er ved denne adresse ikke problemer med overholdelse af støjgrænserne. Resultater for hverdage, lør- dag og søndag samt tidspunkt på døgnet kan ses i bilag 10. Udpluk af støjrapporten for anlægget ses i tabel 16. Her er den beregnede maksimalværdi holdt op mod grænsevær- dien. Grænseværdien overholdes for alle referencepunkter. Tabel 16 Beregnede maksimalværdier (natperiode) for alle referencepunkter sammenlignet med grænsevær- dier. 65 Referencepunkt Beregnet maksimalværdi (Lmax) Grænseværdi (Lmax) Knasterhovvej 2 45,0 55 Knasterhovvej 8 39,2 55 Kragekærvej 2 40,7 55 Kragekærvej 11 49,5 55 Skovballevej 112 36,3 55 Skovballevej 124 39,7 55 Udflyttervej 9 41,1 55 Udflyttervej 14 45,1 55 Udflyttervej 15 35,6 55 Støjudbredelsen i nærområdet for den mest følsomme periode på døgnet, natten, ses af nedenstående støj kort. Alle støjkort ses i den samlede virksomhedsstøjrapport bilag 10. Figur 17: Støjkort –nattetimer. Alle grønne nuancer er fra 41 dB(A) og under. Det vurderes desuden, at der ikke er aktiviteter på biogasanlægget, som giver anledning til lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer. 11.2.2 Vejstøj Der vil forekomme trafikstøj langs vejene fra transport af biomasse til og fra anlægget. Der vil være veje og strækninger som påvirkes af de ikke-sæsonbetingede transporter og andre strækninger, som påvirkes af de sæsonbetingede transporter, der forventes i kor- tere perioder hen over året. Ved beregningerne er det undersøgt hvorledes vejstøjen kan forventes ved de 2 scenarier: internt biogasanlæg (internt) og eksternt biogasanlæg (eks- ternt) samt under daglige forhold og under en høstkampagne. I bilag 11 ses den samlede beregning for vejstøj. Ved beregning af den genererede vejstøj som følge af biogasanlæg- get er der taget udgangspunkt i de ved trafiktællingen registrerede transporter, dvs. at den støj belastning som Skiftekær måtte bidrage med er indarbejdet i vejstøjsberegnin- gen. Som oplyst tidligere er der fra Skiftekær oplyst 1 tung transport pr hverdag. 66 Tabel 17 Beregnede vejstøjsændringer ved 2 forskellige scenarier og ved ikke-sæsonbetinget trafik og ved sæsonbetinget trafik. Ikke-sæsonbetingede transporter kører ind af Vejlen og ud af Vejlen. De sæsonbetin- gede transporter kører iht. fordelingskort. Beregnings- Nuværende Ikke-sæsonbetinget Nuværende Sæsonbetinget punkt Lden (dB(A) Ændring Lden (dB(A)) Ændring Ikke-sæson- Internt Eksternt Sæsonbetin- Internt Eksternt betinget get Knasterhovvej 2 49,4 0 51,3 0,9 0,1 Knasterhovvej 8 45,1 0 45,7 0,3 -0,1 Kragekærvej 2 53,4 0 60,2 1,9 0,5 Kragekærvej 11 46,9 1,3 1,5 48,5 1,5 1,1 Skovballevej 116 55,0 0 59,7 1,7 0,4 Skovballevej 124 55,0 0,1 0 59,9 1,7 0,4 Udflyttervej 9 52,4 0 1,2 53,8 1,4 0,9 Udflyttervej 14 47,5 0 1,1 49,1 1,3 0,8 Udflyttervej 15 45,5 0 45,5 0 Vejlen 1 48,7 1,3 0,8 48,1 0,5 0,8 Den vejledende støjgrænse for vejstøj er 58 dB ved nybyggeri, er støjen højere anbefales det at øge afstanden til vejen. Såfremt at støjen overstiger disse 58dB kan der etableres støjafskærmning, men det er ikke et krav. I tabel 16 er anden kolonne et udtryk for den støj, der er affødt af den nuværende situa- tion under ikke-sæsonbetingede forhold. Som det kan ses ud af tabel 16 vil både et internt og et eksternt biogasanlæg give anledning til en højere støjbelastning på 4 adresser (Kra- gekærvej 11 samt Vejlen 1), som følge af de ikke-sæsonbetingede transporter (lyseblå markering). Tillægges den beregnede ændring som følge af såvel et internt som et eks- ternt biogasanlæg til den nuværende støjværdi, vil alle adressers støjniveau stadig være væsentligt under den vejledende støjgrænse for vejstøj på 58 dB. Fjerde kolonne er et udtryk for den nuværende støjbelastningssituation under sæsonbe- tingede forhold. Ved de sæsonbetingede transporter vil der for stort set alle adresser være tale om en større vejstøjsbelastning ved etablering af et internt biogasanlæg, disse er markeret med lilla. For 3 adresser, Kragekærvej 2, Skovballevej 116 og 124 vil der alle- rede på nuværende tidspunkt være et støjniveau over den vejledende støjgrænse og den kan forventes intensiveret i forbindelse med de sæsonbetingede transporter. Sammenlig- nes et internt biogasanlæg med et eksternt biogasanlæg vil kampagnekørslerne til et in- ternt anlæg være mere markante og dermed give mere vejstøj, idet at der her er regnet på den værst tænkelige situation, hvor der indkøres majsensilage. Samme situation eksi- sterer ikke for et eksternt biogasanlæg, idet der ikke foretages transporter af markafgrø- der. Ved et eksternt biogasanlæg er der kun en markant støjændring ved én adresse, denne er markeret med orange. Støjen kommer her ikke over den vejledende støjgrænse. For at sikre at det er muligt at kunne dirigere alle daglige transporter ind og ud af Vejlen er vejstøjen undersøgt for denne situation. Nedenfor i tabel 18 ses resultatet heraf. 67 Tabel 18 Vurdering af vejstøj ved benyttelse af Vejlen til såvel tilkørsel som frakørsel for de ikke-sæson betin- gende transporter. Som det ses af ovenstående tabel vil en øget trafikbelastning af Vejlen betyde en ændring for vejstøjen ved 2 adresser, Vejlen 1 og Kragekærvej 11. Ændringen bringer dog ikke vej- støjen over den vejledende vejstøjsgrænse på 58 dB. Det vurderes derfor i relation til støj uproblematisk at benytte Vejlen til daglige transporter ind til anlægget og ud fra anlæg- get. Generelt vurderes vejstøj ikke at give anledning til væsentlige ændringer ved de nærlig- gende ejendomme. 11.3 Delkonklusion Støjberegningerne for biogasanlægget er foretaget ud fra maksimal støj fra de mobile støjkilder som transport og fra de stationære støjkilder som kompressor mm. Derudover er biogasanlæggets støjbidrag kumuleret med støj fra husdyrbruget. Samlet er støjen fra virksomhederne på Kragekærvej 12 beregnet. Der er desuden taget hensyn til afskærm- ning af støjen i form af tanke og bygninger. Med disse indregnet er det ved beregningerne vist at støjpåvirkningen ved nærmeste nabo, Kragekærvej 11 ikke overskrider de opstil- lede støjkrav, hverken i dagtimerne, hvor den største aktivitet er at finde på både husdyr- brug og biogasanlæg samt i nattetimerne, hvor støjkravene er skrappest. Jf. støjberegningen overholdes støjkravene ved såvel nærmeste nabo som øvrige naboer. Beregninger for vejstøj viser, at under ikke sæsonbetinget transport overholdes støj- grænsen på 58 dB(A) både når ruten ind og ud af Vejlen, og ruten ud af udflyttervej be- nyttes. Ved sæsonbetingede kørsler kan der forekomme en støjbelastning, der er større end den vejledende støjgrænse på 58 dB(A) både når der er tale om et internt og eksternt biogasanlæg. Det skal nævnes, at den vejledende støjgrænse er overskredet allerede med den miljøgodkendte transport fra husdyrbruget. Den forøgede belastning vil med stor sandsynlighed ikke være større end 1,9 dB(A). Den forøgede belastning er af kort varighed, idet at dette kun forventes i forbindelse med indkøring af majshøsten, som strækker sig over ca. 8 dage pr år. Overskridelsen har ikke et omfang eller en varighed, der vurderes væsentlig, og der etableres, derfor ikke særlige foranstaltninger til begrænsning af denne type støj. 11.4 Afværgeforanstaltninger 11.4.1 Biogasanlægget Svendborg Kommune vil stille krav til maksimal tilladt støj fra anlægget i anlæggets Miljø- godkendelse. Anlægget skal derfor opbygges og drives således, at disse krav kan opfyldes. 68 Dette betyder bl.a. at installationer, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, skal monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde støjafskærmet. De sæsonbetingede transporter finder i stor stil sted allerede ved nuværende drift af land- bruget, idet at biomasser høstes og transporteres rundt mellem bygherres ejendomme. I forhold til disse transporter vil der fra ansøgers side aktivt blive arbejdet på så vidt det er muligt at håndtere disse i dagtimerne og desuden at benytte alle de tilkørselsmuligheder der findes, for derved at belaste de samme boliger mindst muligt. 69 12 Vurdering af lugt 12.1 Metodebeskrivelse Projektets påvirkning af luftmiljøet skal overordnet set overholde Miljøstyrelsens lugtkri- terie på 10 LE/m3jf Miljøstyrelsens vejledning om lugt fra virksomheder. Da anlægget pla- ceres i forbindelse med eksisterende husdyrbrug skal der samtidig foretages en vurdering af den kumulative lugtbelastning fra både biogasanlæg og husdyrbrug. Biogasanlæg og husdyrbrug er omfattet af to forskellige regelsæt for så vidt angår lugtberegninger og - kriterier, hvorfor en kumuleret beregning kan være vanskelig. I forhold til biogasanlægget er det myndighedens pligt at vurdere om lugtemissionen øges væsentligt. Det er derfor vurderet at det er tilstrækkeligt at undersøge om biogasanlægget øger lugtemissionen væsentligt. Til dette er valgt at undersøge om biogasanlægget kan dokumentere et lugt- bidrag på maksimalt 1 LE/m3 ved de omkringliggende boliger, idet det vurderes at et bi- drag på 1 LE/m3 eller derunder er en uvæsentlig påvirkning. Til at vurdere lugtudbredelsen er benyttet OML Multi 6.2. Beskrivelse af selve OML pro- grammet ses i bilag 2. Der er input i denne model fra 4 afkast på biogasanlægget. I bilag 3 ses disse input, mens resultat / udskriften fra OML ses i bilag 4. 12.2 Eksisterende forhold Området, hvor anlægget lokaliseres, er karakteriseret som landbrugsområde. Der er 240 m til nærmeste nabo i lugtmæssig sammenhæng, Kragekærvej 11. Landsbyen Gesinge lig- ger med den vestligste bolig i en minimumsafstand på 930 meter. Se figur 5 for nærmeste naboer. På figur 5 er målt fra biogasanlæggets lugtcentrum (opgraderingsanlægget) til matrikelgrænse. 12.3 Betydning af etablering af anlægget 12.3.1 Udledninger fra anlægget Der er lugtmæssige udledninger fra biogasanlægget omhandlende såvel kilder fra afkast som diffuse kilder. Diffuse kilder: Den faste husdyrgødning, dybstrøelse håndteres direkte ved ankomst til biogasanlægget. Når biomasserne er fyldt i indfødningsenheden vil låget blive lukket. Denne håndtering vil give anledning til diffus lugt, dog ikke yderligere eller anderledes lugt end det der allerede opleves fra husdyrbruget. Den korte håndteringsproces mht. dybstrøelse gør at der ikke opbevares dybstrøelse i plansiloen, hvilket vil betyde mindre diffus lugt herfra. Dog vil der blive håndteret en større mængde dybstrøelse på lokaliteten (husdyrbrug +biogasanlæg) end der for nuværende håndteres på husdyrbruget. I alt vil der håndteres ca. 6.500 ton dybstrøelse yderligere. Da lugtbelastningen fra håndtering af dybstrøelse begrænses med overdækning af indfødningsenheden indgår denne diffuse kilde ikke i lugtberegningen. I forhold til standardvilkår for biogasanlæg er der fra ansøgers side ønske om at fravige vilkåret om modtagehal, idet de biomasser der skal håndteres på biogasanlægget er bio- masser som lovligt håndteres på husdyrbrug, og eventuel diffus lugt begrænses ved at benytte et låg på indfødningsenheden, Biomasserne der skal anvendes i anlægget, og som håndteres i det fri på husdyrbrug er dybstrøelse, frøgræshalm og ensilage. Andre faste biomasser, som fx ensilage og frøgræshalm opbevares overdækket på plan- silo. Der vil være diffus lugt fra ensilagestakkene. Denne lugt vil være af samme karakter som den ensilage der håndteres på husdyrbruget. Tidspunktet for indkøring af ensilage til plansilo foregår på samme tidspunkter af året, som indkøring af ensilage på husdyrbruget. Oplagring på plansilo indgår ikke i lugtbereg- ningen idet der er tale om et diffust lugtbidrag. Håndteringen af biomasser i selve biogasanlægget foregår i gastætte systemer, når bio- masserne har forladt indfødningsenheden. Såfremt at der er for stort gastryk på systemet i de 3 reaktortanke (reaktorer + efterafgasningstank) vil sikkerheds/overtryksventilerne 70 åbnes og biogas kan ledes ud til atmosfæren. Dette er en sikkerhedsforanstaltning og vil være sidste mulighed i de tilfælde, hvor biogassen ikke kan afsættes gennem opgrade- ringsanlægget eller til fakkel. Ved aktivering brug af sikkerhedsventiler kan der være ud- slip af svovlbrinte sammen med biogassen. Trykket i tankene overvåges af anlæggets SRO system og alle udledninger registreres i SRO systemet. Da det ikke er hensigtsmæssigt at stille vilkår til begrænsning af sikkerhedsforanstaltninger vil brug af nødsystem ikke være medtaget i lugtberegningen. En anden sikkerhedsforanstaltning på biogasanlægget er etablering af en fakkel til af- brænding af biogas i de tilfælde, hvor opgraderingsanlægget er ude af drift. Her afbræn- des biogassen og dette kan give anledning til lugt. Faklen er et nødanlæg og vil kun være i brug i meget få tilfælde. Såfremt gasfaklen er i brug vil der være andre aktiviteter på anlægget, som ikke er i drift, fx opgraderingsanlægget og samtidig vil indfødningen stand- ses, for at undgå for stort tab af indtjening og spild af biomasser. Dvs. at såvel indfødning af fast biomasse som indfødning af rågylle til fortank standses. Det er derfor besluttet at den mest repræsentative situation, og den værst tænkelige belastning lugtmæssigt, vil være at der er almindelig drift, hvor opgraderingsanlæg og fortank er i drift og dermed aktive lugtkilder. Lugtemissioner fra gasfaklen medtages derfor ikke i lugtberegningen, OML. Efter afgasningen i reaktortankene håndteres gassen i gassystemet, hvorfra dette ledes gennem kulfilter og derefter i opgraderingsanlægget. Afkastet fra opgraderingsanlægget består af off-gas (primært CO2). Der er ikke yderligere rensning på off-gassen. Ved lugtbe- regning, OML for biogasanlægget indgår off-gassen i beregningen, idet der er mulighed for små mængder andre gasarter end CO2. Efter separation af fibre fra væske ledes væsken (separeret afgasset biomasse), til lager- tankene. Tankene er overdækket med PVC-dug hvilket medvirker til tilbageholdelse af lugt. Lugtstofferne er desuden blevet væsentlig reduceret gennem ophold i biogasanlæg- get og des længere opholdstid i anlægget des flere lugtstoffer nedbrydes inde i anlægget. Når den afgassede og separerede gylle er i lagertankene vil der ikke blive foretaget jævn- lige omrøringer, hvilket ligeledes har betydning for udslip af lugtstoffer. Begrænsning af eventuelle lugtgener herfra håndteres ved overdækning af tankene, og bidrag fra disse tanke er ikke medtaget i lugtberegningen. Med års mellemrum vil der være behov for åbning af procestanke, hvilket midlertidigt kan give anledning til forøget lugt i omgivelserne i en kort periode. Dette er en helt særlig situation og indgår lige som andre nødsituationer ikke i OML beregningen. Såfremt dette bliver aktuelt kan der udsendes ”gylle sms”: SMS orientering i tilfælde, hvor forøget lugt- belastning forventes, som følge af planlagte aktiviteter. Kilder fra afkast: Håndtering af gylle og husdyrgødninger kan give anledning til lugt. Gylle overføres til bio- gasanlægget gennem lukkede pumpesystemer. Ved udpumpning fra gyllekanaler på hus- dyrbruget til biogasanlæggets fortank vil der ske en fortrængning af luft fra tanken. Pum- peydelsen fra husdyrbrug til biogasanlæg er på 15 m3/h, og den samme mængde luft for- trænges fra tanken. Denne luft presses ud gennem et afkast, hvorpå der er monteret et hybridfilter. Et filter bestående af såvel en måtte med kulfilter og en anden måtte, hvor der med tiden kan opbygges en biologisk aktivitet i form af bakterier, der kan omsætte de problematiske stoffer i luften, hvilket hovedsageligt er svovl. Der vil som en del af den daglige drift være fortrængningsluft ud gennem dette afkast, hvorfor afkastet indgår i lugtberegningen, OML for biogasanlægget. Data på hybridfilter ses i bilag 14. Fibrene separeres fra den afgassede biomasse og herfra bringes de ind i et tørre og hygi- ejniserings modul. Når fibrene er tørrede og kommer ud af modulet snegles de ud i et afskærmet rum, hvor fibrene bliver hentet af teleskoplæsser og transporteret til genbrug på husdyrbruget. 71 Ventilationsluft fra selve separationsprocessen og fra hygiejniseringen af fibrene føres ud i afkast via hybridfilter. Når fibrene er hygiejniseret er bakterier og virus fjernet. Der sker ikke yderligere afdampning af kvælstof end der vil ske ved almindelig udetemperatur. Denne kilde indgår i lugtberegningen. Fra anlæggets opgraderingsanlæg fraledes en delstrøm hovedsageligt bestående af CO2. Dette er en del af den daglige drift og indregnes i lugtberegningen for anlægget. På anlægget etableres en godkendt naturgaskedel til nødopvarmning af anlægget / bio- masserne. Denne funktion kan komme i brug i særlige tilfælde, såsom kolde vinterperio- der, perioder hvor opgraderingsanlægget er ude af drift og perioder hvor der tilføres store mængder koldt vand fra opsamlingstanken. Denne kilde er medregnet i lugtberegningen. Nedenfor ses de 4 kilder som bidrager med input til OML beregningen. Der er ved OML beregningen ikke taget hensyn til terrænforskelle, idet de dels er forholdsvis små (nogle få meter indenfor det interessante område med naboer) og dels fordi der skal være for- holdsvis store terrænforskelle før end de har en væsentlig effekt. De samme 4 kilder er angivet på figur 15 nedenfor. Tabel 19 Input til lugtberegningen (OML) –supplerende information og omregninger ses i bilag 3. Input Off-gassen Naturgaskedel Fortank Separationsanlæg Skorstens/Afkast- 10,5 (7,5 meter over 15 (3 meter over tag) 10,5 (7,5 meter 11 (5 meter over tag) højde (m) container) over overdækning) Lugtkonc. (OU/m3) 100.000 20.000 Lugtkonc. (LE/m3) 40 540 6.667 1.333 Volumenflow 431 (ud fra den årlige 616,5 – våd 200 (ud fra leveran- 2000 (ud fra leveran- (Nm3/time) biogasproduktion og dør anvisningen til dør anvisningen til sep. 496,5 - tør en antagelse om at det valgte filter – anlægget) 57% af gassen er CH4 (beregnet ud fra 100% 200 m3/time) og dermed 43% CO2. last på kedlen) 43% svarer til 3,78*106 m3/år) Volumenflow 0,1196 0,1713 0,0556 0,5556 (Nm3/sek.) Lugt emission (LE/s) 11 93 370 740,61 Til OML mio. LE/s 3,7*10-5 ≈ 0,0001 (OML 0,0007 0,0029 5,8*10-3 ≈ 0,0058 (OML afrunding) ( = g/s) Temperatur (⁰C) 20 180 20 45 72 Figur 15 Placering af lugtafkast på Andekærgård Biogas. I bilag 3 findes udregninger / omregninger for input. I samme bilag findes diverse benyt- tede kilder vedrørende input. I bilag 4 findes output filen fra lugtberegningen, OML programmet sammen med kom- mentarer hertil. Beregningen viser at der ved nærmeste nabo, Kragekærvej 11 (240m), er en lugtpåvirkning på 1 LE/m3. Resultaterne ses i nedenstående tabel. Tabel 20 Resultat af lugtberegning for nærmeste omkringliggende boliger Adresse Afstand (m) Lugtpåvirkning (LE/m3) Kragekærvej 11 240 1 Skovballevej 122 340 1 Udflyttervej 14 420 1 Udflyttervej 9 387 1 Kragekærvej 2 419 1 Knasterhovvej 2 387 1 Gesinge 900 0 På baggrund af beregningen, foretages ikke en kumulativ lugtberegning med husdyrbru- get, idet der fra Svendborg Kommune er fastsat et væsentlighedskriterium på maks. 1 LE/m3. Der er i nærværende rapport foretaget beregning af lugtbidrag til omgivelserne, og det fremgår at anlæggets lugtbidrag vil være uvæsentligt, iht. Svendborg Kommune vurdering af biogasanlæggets lugtbidrag, se tidligere beskrivelse af vurdering i 12.1. 12.3.2 Diffuse kilder Udover tidligere beskrevne kilder til diffus lugt kan spild af biomasse og manglende ren- holdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generelt fokus på at renholde anlægget. I forhold til fremtidig udbringning af afgasset biomasse vil dette reducere lugtbilledet i de perioder, hvor der udbringes gylle. Se figur nedenfor. 73 Figur 16 Lugt belastning fra rågylle og afgasset biomasse. [23] 12.4 Delkonklusion Biogasanlægget opbygges, således at lugt ikke spredes til omgivelserne, men holdes i gas- systemet og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen, hvorfor det vurderes, at anlægget ikke giver anledning til lugtgener for nærmiljøet. Lugtberegningen viser at biogasanlæggets lugtbidrag er uvæsentligt, idet at lugtbidraget ved nærmeste naboer kan holdes på maks. 1 LE/m3. Det vurderes, at der fra oplag af ensilage kan forekomme diffuse lugtgener, der imødegås ved overdækning af biomassen. De øvrige diffuse kilder som fakkel og sikkerhedsventiler på tankene er nødanlæg og un- der normale driftsforhold sjældent i brug. De vurderes ikke at bidrage væsentligt, når an- lægget er indkørt. Derudover er generel renholdelse af anlægget og dets befæstede are- aler af stor vigtighed for det overordnede lugtbillede for anlægget. På anlægget findes andre diffuse lugtkilder som håndteringen af faste biomasser, fx dybstrøelse samt indfødning af biomasser. Disse kilder vurderes ikke at bidrage væsentligt idet at ensilage på plansiloen overdækkes, dybstrøelse føres direkte til indfødningsenhe- den, som i øvrigt er med låg. I forhold til forskellen mellem udbringning af rågylle og afgasset biomasse på landbrugs- jord kan behandlingen af rågylle i et biogasanlæg ændre lugtbilledet markant. En stor del af lugten fjernes i et biogasanlæg. 12.5 Afværgeforanstaltninger For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener pumpes rågylle til fortank tilslut- tet afkast med filter på anlægget. Ensilage, der oplagres på pladsen skal være overdækket, dels for at undgå lugt, men også for at bibeholde det fulde biogaspotentiale i biomas- serne, samtidig med at muligheden for skadedyr reduceres. Ventilationsluft fra separationsanlægget lugtbehandles i filter. Den faste gødning tilføres biogasprocessen samtidig med leverance. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af haller og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlægget. 74 12.6 Input til standardvilkår • Hybridfilter på fortank og separationsanlæg (lokalt luftrenseanlæg) skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger • Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. • Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, der holdes overdækket. • Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. • Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lutemission, der er be- regnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. • Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyr- relser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde l, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgi- vende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. • Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. • Der etableres 4 afkast og højderne beregnes i OML. Er skal være etableret målested i af- kast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt. Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdierne kan doku- menteres overholdt. • Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse eller via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. 75 13 Vurdering af overfladevand og grundvand 13.1 Eksisterende forhold 13.1.1 Overfladevand Der er ikke søer eller vandløb inden for lokalplanområdet. Der er ca. 275 meter til beskyt- tet vandløb nord for projektområdet og ca. 150 m til mindre sø nordøst for projektområ- det. 13.1.2 Grundvand Projektområdet for biogasanlæg er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Der indvindes ikke grundvand til almene vandforsyninger fra området, men der findes enkelt indvindere i området. Disse anvender vandet til såvel husholdningsbrug som markvan- ding. Der har gennem længere tid været problemer med nitrat og pesticider, hvilket gør at Svendborg Kommune fortsat ønsker fokus på sikring af grundvandet. Idet at undergrunden er præget af lag af moræneler betyder det at beskyttelsen af grund- vandet er god. 13.2 Betydningen af etableringen af anlægget 13.2.1 Overfladevand Der findes ikke vandløb eller søer inden for lokalplanområdet. Der findes et vandløb nord for området og et par mindre søer i umiddelbar nærhed af området. Under etableringsfasen vil overfladevand blive nedsivet lokalt ved naturlig infiltration, og vil derfor ikke påvirke de nære ferske recipienter eller afledning af overfladevand fra om- kringliggende ejendomme. Først når der laves befæstede arealer vil opsamling af overfla- devand påbegyndes, som kan tilføres den biologiske proces. Etablering af plansilo / befæ- stede areal finder først sted i slutningen af byggeperioden. Der er to kategorier af overfladevand på anlægget: 1. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke 2. Overfladevand belastet med organisk materiale fra befæstede arealer og plansi- loer samt tagvand fra bygninger Kategori 1 nedsives direkte. Kategori 2 vand fra Plansiloer og befæstede arealer med transport og omlastning af bio- masser, samt saft fra ensileringsprocessen og udvendigt skyl af køretøjer opsamles over- fladevandet i en opsamlingsbeholder på 300 m3 placeret i nærheden af teknikbygningen. Herfra føres vandet til biogasanlægget. I tilfælde af store regnmængder, bliver den del der ikke kan bruges i anlægget udsprinklet på landbrugsjord efter gældende regler herfor. Der er på nuværende tidspunkt tilladelse til udsprinkling af overfladevand fra husdyrbru- get. Denne bibeholdes og benyttes. Beregning vedr. vandmængder ses i bilag 6. Rent overfladevand fra tanke nedsives direkte langs tankene. Rent overfladevand fra tek- nikbygningen ledes sammen med det belastede overfladevand i opsamlingstank. Denne løsning vælges idet det er simpelt at lede til opsamling og det undgås at lave to typer håndtering af overfladevand. Under driften af anlægget vil en del af overfladevandet blive opsamlet og tilført biogas- processen. Ubelastet overfladevand afledes gennem lokal nedsivningsløsning. Belastet overfladevand bruges i processen alternativt udsprinkles dette. Der vil således ikke ske afledning til hverken det nærliggende Gesinge Hovedafløb eller til Vejlen. Der etableres en vandtank til opsamling af belastet overfladevand på 300 m3, i nærheden af teknikbygning. 76 Jf. beregning af generet mængde overfladevand i bilag 6 kan der forventes opsamlet ca. 5.250 m3/år (som gennemsnit). Der forventes et dagligt vandforbrug i anlægget på ca. 7 m3, svarende til 2.500 m3/år. Denne overslagsberegning viser at der er en forventning om at den mængde belastet overfladevand, der genereres vil være i god overensstemmelse med den mængde vand, der er behov for i anlægget. I perioder med meget kraftig nedbør vil det belastede overfladevand blive opmagasineret i tanken dertil. I lange perioder med kraftig regn kan der blive behov for udsprinkling. Alternativt kan overskydende overflade- vand ledes til lagertanke for derved at blive udspredt på landbrugsjord ved de almindelige perioder med udspredning af afgasset gylle. Der vil ikke være tale om at lede overfladevand til det eksisterende forsinkelsesbassin på husdyrbruget. Under etableringsfasen vil overfladevand nedsives, og det vil derfor ikke være en påvirk- ning af de nærmeste vandløb eller søer, eller påvirkning af muligheden for afledning af overfladevand fra omkringliggende ejendomme. Når der laves befæstede arealer vil op- samling af overfladevand påbegyndes. Biogasanlægget vil med stor sandsynlighed alle- rede være sat i drift, når de befæstede arealer/plansiloer etableres. Overfladevand herfra vil derfor meget hurtigt kunne tilføres biogasprocessen, og ellers alternativt opsamlet og tilført f.eks. eksisterende tanke ved husdyrbruget. 13.2.2 Grundvand Der vurderes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning i forbindelse med biogasanlæggets bygninger. Etablering af betontanke med nogle meters nedgravning for- ventes ikke at skulle finde sted ved brug af grundvandssænkning. Tankene sænkes maksi- malt 2 meter under terræn, såfremt grundvandsstanden tillader dette ellers mindre. Der er udført geotekniske undersøgelser i projektområdet, som indikerer at der er regi- streret grundvand i en dybde af 3,3 – 3,4 meter under terræn i form af sekundært maga- sin. Dette efterlader mulighed for at nedgrave tankene 2 meter under terræn uden grund- vandssænkning. Den geotekniske rapport ses i bilag 13. I forhold til biogasanlæggets drift vil der være fokus på grundvandssikring i form af føl- gende initiativer: • Kemikalier, som fældningskemikalier til svovl, fx flydende jernchlorid, opbevares i dunke med spildbakker under og i øvrigt i bygning med tag over beholderen samt fast gulv under spildbakken. Ved etablering af spildbakke vil det være muligt at observere evt. begyndende udsivning fra beholderen. At dunken står indendørs i teknikbygningen betyder at der er mindre slitage pga. vind og vejr. • Oplag af biomasser etableres på plansilo med befæstet og uigennemtrængelig bund. Saft / vand fra dette område opsamles i vandtank og bruges så vidt muligt i processen. (opgørelse heraf ses i afsnit om overfladevand). • Der etableres befæstede arealer, hvor der vil foregå kørsel og arbejde med bio- masser, for at undgå at spild nedsiver. • Tanke der etableres nedgravet vil blive etableret med omfangsdræn med brønde, hvori det er muligt at lugte / måle med ledningsevnemåler om der kan være gyl- leudslip i drænvandet. Ved månedlig måling i disse brønde er det muligt meget tidligt at reagere på ændrede ledningsevne værdier. • Alle tanke etableres med niveaumålere og fortanken derudover med overfyld- ningsalarm, for at undgå at tanke løber over. • Der etableres jordvold omkring anlægget for at undgå at evt. løbsk biomasse kan sprede sig yderligere. Såfremt der findes løbsk biomasse i form af en tank, der springer læk eller lignende vil der være fald på området, således at biomasse na- turligt løber ned mod husdyrbrugets ”lavning” på befæstet areal mod nord. 77 • Etablering af biogasanlægget vil producere afgasset biomasse med kvælstof på en form som er mere plantetilgængelig. Det vil på sigt give anledning til mindre ned- sivning af kvælstof fra markerne på nitrat form, hvilket betyder at udspredning af afgasset biomasse reducerer påvirkningen af grundvandet med nitrat. Anlæggets etablering og drift vil ikke give risiko for forurening af grundvandet. Anlægget påvirker derfor ikke dannelsen af grundvand i området. Der vil ikke blive anvendt pesticider, og der vil alene blive opbevaret mindre mængder kemikalier (fældningskemikalie) på anlægget. Fældningskemikalie i form af jernchlorid op- bevares i lukkede palletanke á 1 m3 i teknikbygningen hvor beholderen er beskyttet mod vejrlig. Se afsnit 15.2.4. Grundvandsbeskyttelsen i øvrigt sikres gennem anlæggets miljøgodkendelse. 13.2.3 Jordvold I bilag 20 er beregnet en nødvendig højde på en jordvold på ½ meter, for at kunne tilba- geholde løbsk biomasse fra en tank der springer læk. Såfremt en tank kollapser vil der dannes en mindre bølge (et skvulp) som samme vold vil skulle tilbageholde. For at kunne håndtere begge situationer vurderes det at en vold på min ½ meter og maks. 2 meter høj vil være passende. I praksis vil volden nærme sig en højde på maks. 2 meter. Volden er planlagt anlagt mod syd og sydvest, idet at der mod øst er et naturligt dige / levende hegn, og det er derfor ikke muligt eller nødvendigt at etablere vold i denne ret- ning. Volden etableres således at der skabes sammenhæng med eksisterende dige og le- vende hegn mod øst. Volden får en længde på ca. 170 meter. 13.3 Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle Afgasset biomasse fra biogasanlægget udspredes ligesom ikke behandlet husdyrgødning i henhold til den til enhver tid gældende husdyrbekendtgørelsen. Heri er fastsat ram- merne for udbringning af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning som må udbringes pr. are- alenhed. Mængden af afgasset biomasse, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af næringsstof i den afgassede biomasse og i henhold til konkrete markplaner for de enkelte marker, hvor den afgassede biomasse skal udbringes. Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset biomasse bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede biomasse vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte hus- dyrgødning. Den ekstra mængde næringsstof indgår i udspredningsarealet for afgasset biomasse, som således bliver større end det udspredningsareal, der var behov for til ud- bringning af den husdyrgødning, som tilføres anlægget. Anvendelse af afgasset biomasse kombineret med handelsgødning, frem for den nuvæ- rende anvendelse af ikke behandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning, be- tyder en ændring i tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Tabet af kvælstof til miljøet er vurderet ud fra, at kvælstof, der ikke optages i planterne tabes. Planternes optag af kvælstof i afgasset biomasse vil være højere end i ikke afgasset husdyrgødning, da organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen i biogasprocessen, for størstedelens vedkommende, omdannes til frit og direkte plantetilgængeligt kvælstof. Dette mindsker tabet, idet der ved anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning, skal ske en omdannelse i jorden af organisk bundne kvælstof til fri kvælstof. Denne omdannelse kan foregå på tidspunkter, hvor der ikke er planter til at optage kvælstoffet, hvorved der kan udvaskes kvælstof til vandmiljøet. Ved anvendelse af afgasset biomasse udbringes kvæl- stof i overvejende fri form, på det tidspunkt planterne kan optage det, og tabet bliver derfor mindre. Ved udbringning af afgasset biomasse vil kvælstoffordampningen være 78 mindre end ved udbringning af ikke afgasset gylle [23] bl.a. fordi den afgassede gylle er relativ tynd og homogen og derfor siver hurtigere ned i jorden. 13.4 Delkonklusion Med anvendelse af krav, svarende til standardbetingelserne for miljøgodkendelse af bio- gasanlæg samt krav om jordvold, vil anlægget kunne etableres og drives uden risiko for forureningen af grundvandet. Afledningen af rent vand fra tankoverflade foretages lokalt og giver ikke anledning til for- urening af grundvand eller overfladevand. Anlægget etableres med en løsning hvor ubelastet vand fra tagflader afledes til opsamling og brug i anlægget, for derved at have så få løsninger på anlægget som muligt. Belastet overfladevand opsamles i en tank og genbruges så vidt muligt i anlægget og vil således ikke belaste omkringliggende våd natur. Såfremt der er for meget opsamlet over- fladevand vil dette blive udsprinklet på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næ- ringsstofferne, og dette vil ikke give anledning til nedsivning af næringsstof til grundvan- det eller anden forurening af vandmiljøet. Alternativt vil det ledes til lagertank. 13.5 Afværgeforanstaltninger 13.5.1 Overfladevand Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfla- devand fra ensilageplads) opsamles og som første prioritet benyttes dette vand i biogas- processen og alternativt udsprinkles det på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. 13.5.2 Grundvand Grundvandet sikres ved ovenstående håndtering af overfladevand, ved overholdelse af krav i Miljøgodkendelsen vedr. krav til tæthed af materialer, som anvendes til tanke / byggeriet. 79 14 Vurdering af råstoffer, jord, affald, biomasse, støv og lys 14.1 Eksisterende forhold 14.1.1 Råstoffer Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten. 14.1.2 Jord Den sydlige del af Tåsinge består hovedsageligt af moræneler. I nogle områder nær kysten findes der områder med marint aflejret sand og ler. 14.1.3 Affald Der genereres ikke affald på lokaliteten i dag. 14.1.4 Biomasser Udover almindelig markdrift forekommer der ikke biomasser på lokaliteten før etablering af anlægget. 14.1.5 Støv Der er på nuværende tidspunkt en indkørsel fra Kragekærvej ind til husdyrbruget, som er asfalteret. 14.1.6 Lys Der er på nuværende tidspunkt ingen belysning på lokaliteten. 14.2 Betydningen af etableringen af anlægget 14.2.1 Råstoffer Der ikke er råstofinteresser på lokaliteten. 14.2.2 Jord Det har ingen geologisk betydning, at etablere biogasanlægget. Ved etablering af anlægget vil der blive rømmet muld fra projektområdet. Mulden benyt- tes til at etablere en jordvold omkring den sydlige del af biogasanlægget. Denne jordvold etableres af hensyn til at kunne styre eventuel udstrømmende biomasse. Denne jordvold vil udover at have en sikkerhedsmæssig funktion også kunne afskærme det visuelle indsyn til biogasanlægget. Der er ud fra de geotekniske rapporter foretaget en overslagsbereg- ning på mængden af jord der skal rømmes. Beregningen ses i bilag 15. Derudover kan det forventes at der skabes fald ind mod anlægget. Eventuel lerjord der fremkommer ved nedgravning af betontankene vil blive indarbejdet under plansilo arealet, for at regulere højden og skabe fald på plansiloen ned mod cen- trum af biogasanlægget. Dermed vil der ikke være overskudsjord, der skal transporteres væk fra Kragekærvej 12 eller fra traceet til gasledningen. 14.2.3 Affald Der kan genereres bygningsrelateret affald på lokaliteten i forbindelse med etablering af anlægget. Dette afhændes jf. Svendborg Kommunes affaldsregulativ. Anlægget producerer ikke affald ud over mindre mængder dagrenovation fra mandskabs- faciliteterne, da al indgående biomasse efter afgasning anvendes som gødning. 80 14.2.4 Biomasse Biogasanlægget skal anvende gylle, fast gødning, energiafgrøder samt vegetabilske rest- produkter fra industrien. Biomasse til produktion af biogas er til stede i lokalområdet. Biogasanlægget skal anvende ca. 53.500 ton gylle, fast gødning, planterester og energiaf- grøder, der leveres fra ejeren. Der er dermed sikkerhed for, at de nødvendige ressourcer er til stede. Derudover skal benyttes ca. 6.000 ton vegetabilsk affaldsprodukt, som fx gly- cerin, melasse, kartoffelpulp eller lign. Der er i landbruget planterester m.m., som kan anvendes til biogasfremstilling. Dette er bl.a. halm, der i dag nedmuldes, frøgræshalm, efterafgrøder, der i dag nedpløjes m.m. 14.2.5 Støv Under etablering af anlægget kan der dannes støv som følge af gravearbejdet, såfremt dette sker i en meget tør periode. Det vurderes ikke at de støvgener der måtte forekomme ved gravearbejdet har negativ indflydelse på naboerne. For det første fordi der er for- holdsvist langt til nærmeste nabo, for det andet fordi evt. støv kun vil forekomme såfremt der er yderst tørt vejr. I tilfælde af yderst tørt vejr kan en kort vanding af området være en støvreducerende foranstaltning. Der kan dannes støv ved indkøring af biomasser. Dette vurderes som ikke at være tilfæl- det, idet at biomasserne indeholder saft på indkøringstidspunktet. Biomasserne overdæk- kes for at disse kan holdes saftige og fugtige. Idet at indkørslen til biogasanlægget er den allerede asfalterede vej forventes ingen støv fra kørsel på vejen til biogasanlægget. Idet at transportvejen ind på ejendommen er asfalteret og biomasserne fugtige, og dette gør sig gældende for såvel husdyrbruget som biogasanlægget vurderes det ikke relevant at vurdere på en kumulativ påvirkning. 14.2.6 Lys Idet at anlægsfasen forløber i en periode med dagslys fra kl. 07.00 vurderes det ikke at være nødvendigt med kunstigt lys i anlægsperioden. Gasledningen anlægges ligeledes i en periode med tilstrækkeligt dagslys. Under driften af anlægget vil det være nødvendigt at have udendørs lys på anlægget. Ly- set vil være nødvendigt at anvende i vinterhalvåret dels for at kunne udføre de daglige morgenrutiner på anlægget, dels for at kunne se tilstrækkeligt i forbindelse med eventu- elle tilkalde alarmer i aften / nattetimerne. De på anlægget opstillede lyskilder placeres omkring centrum af anlægget, omkring tek- nikbygningen. Lyskilderne tænder ved aktivering af en censor og tænder derfor kun når der ankommer personale til anlægget. Belysningen etableres nedadrettet. 14.3 Delkonklusion Grunden er velegnet til etablering af biogasanlægget. Ved etableringen af anlægget vil der være behov for omplacering af jord på matriklen. Anlægget vil ikke, ud over mindre mængder dagrenovation, producere affald. Anlægget vil kunne forsynes hovedsageligt med biomasser fra lokalområdet. Biomasser som ikke vurderes at give anledning til støv. 81 Idet at belysningen etableres nedadrettet vil dette ikke give anledning til gener hos na- boer. 14.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. 14.5 Input til standardvilkår • Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brænd- stof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som far- ligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. • Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter be- hov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største op- bevaringsenhed i området, hvor det er krævet. • Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indehol- der. • Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelses- stand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 82 15 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund 15.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres er relativt tyndt befolket. Der er ikke i området kendte forhold der har negativ betydning for menneskers sundhed eller almene levevilkår. 15.2 Betydningen af etableringen af anlægget 15.2.1 Menneskers sundhed I forhold til etablering af et biogasanlæg indenfor planområdet vil de miljøfaktorer, der kan påvirke menneskers sundhed primært relatere sig til trafik herunder trafiksikkerhed og vejstøj samt støj fra selve anlægget. Tilstedeværelsen af tung trafik på forholdsvis smalle veje og perioder med meget tung trafik kan påvirke trafiksikkerheden. Svendborg Kommune er ansvarlig for trafiksikkerhe- den på kommunens vejnet, og foretager i relation hertil løbende vurderinger af, hvor det er nødvendigt at gennemføre tiltag, der forbedre trafiksikkerheden. Det er på tidspunktet for denne miljøvurdering ikke taget stilling til behovet for trafiksikring på vejnettet om- kring Kragekærvej 12. Da det miljøgodkendte husdyrbrug allerede i dag i perioder kan forårsage en del trafik i området, kan det ikke udelukkes, at der kan opstå et behov for at øge trafiksikkerheden i området. I forhold til menneskers påvirkning af vejstøj viser de gennemførte vejstøjsberegninger, at ved forekomst af de ikke sæsonbetingede transporter, vil den kumulative støj ( - gene- relle trafik plus trafik fra husdyrbrug og biogasanlæg) kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB(A), og der vurderes derfor ikke at være nogen væsentlig påvirkning af menneskers sundhed. I den mest belastede periode for sæsonbetingede transport vil der kunne forekomme en overskridelse af den vejledende støjgrænse på maksimalt 1,9 dB(A). Den vurderede usik- kerhed på beregningen ligger i intervallet 2-3dB(A). Det vurderes, at risikoen for en egent- lig sundhedspåvirkning er begrænset. Det skyldes primært, at der er tale om en situation, som kun vil forekomme i ganske korte perioder af året, og kun på ganske få strækninger (Skovballevej og Kragekærvej i scenarie 2 og Skovballevej, Kragekærvej samt Udflyttervej i scenarie 3). Samtidig er der tale om en meget begrænset overskridelse. På den baggrund vurderes det ikke at der er tale om nogen væsentlig negativ påvirkning af menneskers sundhed, og at der ikke er behov for særlige afværgeforanstaltninger for så vidt angår trafik. Herudover kan biogasanlægget påvirke befolkningen via lugt og støj fra selve anlægget. Anlæggets udformning og miljøgodkendelse sikrer, at gældende grænseværdier kan over- holdes, og sundheden for de omkringboende vil som udgangspunkt derfor ikke påvirkes. Der er kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses, vil risikoen blive yderligere reduceret, idet bakterier og vira vanskeligt tåler den varmebehandling, der sker i biogasanlægget [23]. 15.2.2 Samfundspåvirkning Produktion af biogas og afsætning af gassen til naturgasnettet er medvirkende til, at der på lang sigt kan opretholdes en gasforsyning og dermed muligheden for at virksomheder og almindelige forbrugere kan forsynes med gas som i dag, samt for en forøgelse af an- vendelsen af gas til transport. Etablering af et biogasanlæg vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etable- rings- og driftsfasen. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget, men også servicevirksomheder. 83 Den samlede beskæftigelseseffekt vurderes til ca. 7 helårs beskæftigede, fordelt på tre områder: • biogasanlæg, • transport til og fra biogasanlægget, og • beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget Samfundsøkonomi Der har fra naboer været udtrykt bekymring vedr. værdiforringelse af deres ejendomme. I bilag 18 ses resultatet af en undersøgelse udført af Miljøstyrelsen i 2006 omkring ejen- domsværdiforringelse som følge af etablering af biogasanlæg. Ifølge denne undersøgelse (foretaget som en rundspørge) er der ikke belæg for at mene at etablering af et biogas- anlæg vil forårsage nedsat ejendomsværdi. Der opfordres fra Miljøstyrelsen til at stille miljøkrav således at naboer fortsat kan være i nærheden. På trods af at det er flere år siden at undersøgelsen er foretaget blev den dengang foretaget i forhold til de fællesan- læg og få gårdanlæg der blev etableret i den periode. Anlæggene dengang vurderes til at være større anlæg og derfor ofte mere markante i omgivelserne. Anlægget der etableres her er i omfang langt mindre, mere integreret med husdyrbruget og med omgivelserne samt indarbejdet i ønskerne til minimering af de landskabelige på- virkninger. Såvel støj som lugt er beregnet til ikke at påvirke naboerne og derfor vurderes anlægget at have en uændret påvirkning på ejendomsværdipriserne i området. På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer (husdyrgødning, spildevandsslam, orga- niske industrielle restprodukter, kød- og benmel, husholdningsaffald, lossepladsgas og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Der er et ønske fra Folketinget om at 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energi- produktion i 2020. I dag anvendes blot en lille del af husdyrgødningen, og der er dermed et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. Endelig betyder biogasproduktionen, at der kan opretholdes et sammenhængende natur- gasnet, dels til lagring af energi, dels til distribution af brændsler til anvendelse i f.eks. transportsektoren. CO2 regnskab Produktionen af biogas vil resultere i en CO2 udledning fra eget energiforbrug til trans- port, procesopvarmning samt el. Biogassen vil blive tilført naturgasnettet og her substitu- ere fossil naturgas og dermed give en reduktion i CO2 udledningen. Udregningen følger anvisningen i notat af Naturstyrelsen, 2014: ”Vurdering af Virkningerne på Miljøet for bio- gasprojekter - drivhusgasser [22]. Tabel 21 CO2 effekter for biogasproduktionen (se beregning i bilag 12) Medregnede effekter Ton CO2 ækvivalenter Substitution af naturgas 11.300 Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle)** 600 Sparet metanfordampning på marker (svinegylle) 0 Ændringer i transport behov -379 84 Energiforbrug på biogas -1.211 SUM (drivhusgasreduktion) 10.310 **inkl. dybstrøelse PT UDELADT Erstatning af kunstgødning Gasemission på biogasanlæg * *Gasemissionen (CH4) fra biogasanlæg er fra pt udeladt idet nyere undersøgelse viser at gasemission af CH4 hovedsageligt vil stamme fra opgraderingsanlæg. Opgraderingsanlæg- get er nyt og tæthedsprøves inden brug. Som det kan ses af tabel 21 vil etablering af biogasanlægget betyde en reduktion af ud- ledningen af drivhusgasser svarende til ca. 10.310 ton CO2. Gennemsnitligt udleder hver borger i Svendborg Kommune ca. 6,8 t CO2/år. Etableringen og driften af anlægget vil således svare til at ca. 1.510 indbyggere i kommunen gøres ”CO2 neutrale”. Det er udreg- net at der er et egetforbrug af CO2 ækvivalenter på anlægget på ca. 11%. Ved vurderingen af CO2 effekten er der ikke taget hensyn til mindre udledning af lattergas ved anvendelse af afgasset gylle og ved evt. besparelse som følge af anvendelse af mindre kunstgødning samt ved betydningen af eventuelle udslip fra biogasanlægget. Det har ikke fra Naturstyrelsens side været muligt at give anvisninger til beregning heraf. Beregningen af CO2 besparelsen for det ansøgte biogasanlæg er foretaget på baggrund af en gennemsnitlig afstand på 10 km (i alt 20 km) til mark og 2590 transporter som flytter de tilkørte biomasser. Til sammenligning er der udarbejdet et CO2 regnskab for et alternativt biogasanlæg samt for nul-alternativet, som svarer til det godkendte husdyrbrug. Detaljerne herfor ses i bilag 12, og hovedtrækkene i tabellen nedenfor. Tabel 22 CO2 reduktion ved de 3 valgte scenarier. – angiver at der dannes CO2. Scenarie Ton CO2 ækvivalenter = drivhusgasreduktion 1 – husdyrbrug (Nul-alternativ) -56 2 – husdyrbrug + internt biogasanlæg 10.310 3 – husdyrbrug + eksternt biogasanlæg 514 Forudsætninger for beregningerne er at der ved nul-alternativet er forventet at gylle ud- bringes i en afstand af ca. 10 km fra landbruget. Transporten er således i alt 20 km (ud og hjem). Der køres i alt 968 transporter med 33 ton/transport, dvs. i alt 31.944 tons bio- masse flyttes. Beregningen af scenarie 3 med et eksternt biogasanlæg tager udgangspunkt i at biomas- sen (kvæggylle, dybstrøelse og skadet korn/foder) transporteres i gennemsnit 45 km til nærmeste fælles biogasanlæg, dvs. i alt 90 km pr transport. Med retur kommer afgasset biomasse i det omfang at der er de rette køretøjer hertil, dvs. at de 713 kørsler er retur- kørsler. Den fortrængte mængde naturgas er udregnet som et estimat ud fra håndtering af biomassen, som var det på et tilsvarende biogasanlæg. Energiforbruget er ligeledes estimeret ud fra energiforbruget på et tilsvarende biogasanlæg. Samlet set er klimagevinsten langt større ved at etablere et eget biogasanlæg (en bespa- relse på 10.310 ton CO2/år), mens situationen for nuværende er at der dannes 56 ton CO2 ækvivalenter. 85 15.2.3 Risikoforhold Der opbevares mindre end 10 t biogas (aktuelt ca. 6.218 m3 biogas, svarende til ca.7 t biogas). Anlægget er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der er ikke dokumen- tation for uheldshændelser på biogasanlæg, der har haft negativ betydning for menne- sker, sundhed og samfund. I worst case scenariet omfatter konsekvenserne at der går hul på en reaktor. Dette bety- der, at en del af den gylle, der er i tankene, løber ud, og derved vil kunne bevirke en for- urening, samt udslip af biogas. Ved udløb af gylle og afgasset biomasse på grusarealer vil der kun meget langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. På trods af at den løbske bio- masse opsamles vil en lille del nedsives. For at kunne styre den afgassede biomasse er det en væsentlig parameter at have den beskrevne vold omkring anlægget. Volden vil kunne sikre at der ikke vil ske overløb til nærliggende vandløb eller søer i anlæggets umiddelbare nærhed. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). Eksplosion vil ikke forekomme, da gassen ikke er lukket inde, og kan brænde frit. Brænder gassen, vil der ikke være udslip af klimagas. Ved uheld udløses en tilkaldealarm og beredskabet kontaktes straks i henhold til anlæg- gets sikkerhedsprocedurer. Beredskabet iværksætter sammen med biogasanlæggets per- sonale straks de nødvendige afværgeforanstaltninger, herunder inddæmning samt opsug- ning/opsamling af den udstrømmende gylle, samt eventuel brandslukning. Kemikalier skal opbevares i tætte beholdere med tætsluttende låg eller lukkede tanke. Beholderen skal være egnet til formålet og være placeret på et dertil indrettet sted. Ste- det skal være indrettet så spild ved uheld, aftapning eller omhældning kan opsamles. Dette kan gøres ved at placere beholderne på spildbakker. Opsamlingskapaciteten skal kunne rumme et indhold, der minimum svarer til volumenet af den største beholder i oplaget. 15.3 Delkonklusion Anlæggets etablering og drift forventes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Samfundet og mennesker påvirkes i ikke væsentligt omfang negativt af trafikbelastningen. Projektet har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt. Det vurderes at med de krav, der stilles til driften af anlægget i miljøgodkendelsen, vil driften af anlægget ikke give anledning til hverken støj- eller lugtgener i området. Der kan gennem projektering og opførelse af anlægget iht. regler fra arbejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasanlæg samt gasregle- mentet sikres en sikker etablering og drift af biogasanlægget. 15.4 Input til standardvilkår • Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade ste- det i tilfredsstillende tilstand. • Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkå- rene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af på- virkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. • Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: o hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af bio- masse, afgasset biomasse og biogas forebygges, 86 o hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. o hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder, hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. o hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. o hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO2renseanlæg (opgraderingsanlæg), og o hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og til- hørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. • Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for nor- mal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. • Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte repa- rationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. • Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst mu- ligt. • Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 87 16 Afværgeforanstaltninger på anlægget 16.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Gennemgangen af miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er vurderet at være uvæsentlige. Der er derfor ikke foreslået afværgeforanstaltninger for denne periode. 16.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der fastsættes afværgeforanstaltninger i henhold til miljølovgivningen. Derudover skal tilladelser og godkendelser i medfør af Miljøbeskyttelsesloven fastsætte afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener. Disse afværgeforanstaltninger kan på nuværende tidspunkt opsummeres som: Overvågning: Hele biogasanlægget udstyres med et automatisk styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg Lugt: Alle procestanke er lukkede og tilsluttet gassystemet og har dermed ikke kontakt til udeluften Overdækning af biomasser i plansilo Overdækning af indfødningsenhed Overdækning af lagertanke Generel renholdelse Lugtende afkast tilsluttet lugtfilter (hybridfilter eller kulfil- ter) Kondensatbrønd og reaktorer udføres med vandlås, så gas indesluttes. Etablering af gylle-SMS Grundvand: Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og hånd- tering af overfladevand herunder opsamling og udvanding af vand fra plansilo. Støj: Støjgrænser jf. miljøgodkendelsen af anlægget Visuelt: Afskærmede beplantning Trafik: Tidspunkt for transporter (almindelig arbejdstid 07.00 – 18.00 på hverdage og 07.00 – 14.00 på lørdage) Udslip af biomasse: Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses, bl.a. af den ønskede vold syd omkring anlægget. Emission fra procesvarme: Der anvendes naturgas Sikkerhed Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler Anlægget sikkerhedsgodkendes af beredskabsstyrelsen 16.3 Udkast til overvågningsprogram Svendborg Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens Miljøgodkendelse. Efter anmodning fra Svendborg Kommune, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for luft, støv og lugt i vilkår i Miljøgodkendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Ligeledes efter anmodning fra Svendborg Kommune, skal virksomheden lade foretage støjmålinger og –beregninger til dokumentation for, at støjgrænserne i vilkår i Miljøgod- kendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger og –beregninger for støj skal foretages og af- rapporteres efter retningslinjer fastsat i Miljøgodkendelsen. 88 Hvis de fastsatte immissionsgrænser overskrides, skal der, sammen med rapport om må- linger/ beregninger, fremsendes forslag til afhjælpning til de i Miljøgodkendelsens vilkår fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan forlange emissionsmålinger og -beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdt. 16.3.1 Egenkontrolprogram Biogasanlægget skal have et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol. Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst en gang årligt. Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Egenkontrolprogram og driftsjournal tager udgangspunkt i standardvilkår for biogasan- læg. Der er forslag til egenkontrolprogram i bilag 17. Virksomheden skal desuden i henhold til Biproduktforordningen [25, 10] og den veteri- nære godkendelse gennemføre veterinær egenkontrol i henhold til HACCP standard. Dette omfatter bl.a. kontrol af bakterier i den afgassede gylle og dokumentation for tem- peratur og opholdstider i rådnetanken. 89 17 Manglende viden og begrænsninger Denne miljøkonsekvensrapport er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. I forhold til de elementer, der skal belyses, har der ikke været fundet mangler i vidensni- veau. Der kan i anlæggets levetid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde æn- dring i biomasserne til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirkning af om- givelserne transporterne giver anledning til. 90 18 Bilag Bilag 1: Afgrænsningsudtalelse vedr. miljøkonsekvensrapport Bilag 2: Beskrivelse af OML Bilag 3: Input til OML, kilder og omregninger Bilag 4: Output fra OML Bilag 5: Kvælstofdeposition Bilag 6: Regnvandsmængder – opsamling og forbrug af belastet overfladevand Bilag 7: Transportberegning Bilag 8: Vejledende situationsplan Bilag 9: Visualiseringer – før og efter billeder Bilag 10: Støjberegninger - virksomhed Bilag 11: Forudsætninger og beregning af vejstøj Bilag 12: Beregning af CO2 effekter ved biogas Bilag 13: Geoteknisk rapport Bilag 14: Leverandør dokumentation Bilag 15: Beregning af afrømmet muld + forbrug af jord Bilag 16: Trafiktællinger i nærområdet Bilag 17: Forslag til egenkontrolprogram Bilag 18: Erhvervsstyrelsens vurdering af ejendomsværdiforringelse Bilag 19: Visualisering fra kysten Bilag 20: Beregning på højde af vold 91 19 Referencer [1] »Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (BEK nr 372 af 25/04/2016),« 2016. [2] »Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 1225 af 25/10/2018)«. [3] »Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (BEK nr 1474 12/12/2017)«. [4] Miljøstyrelsen, »Begrænsning af lugtgener fra virksomheder,« http://mst.dk/media/mst/Attachments/Lugtvejledningen.pdf, 1985. [5] NMK-33-01799, »Natur- og Miljøklagenævnet,« dec 2013. [Online]. Available: http://www.nmknafgoerelser.dk/soeg?sort=score&s=NMK-33-01799. [6] NMK-34-00096, »Natur- og Miljøklagenævnet,« dec 2013. [Online]. Available: http://www.nmknafgoerelser.dk/afgoerelse/nmk20131213- 000e?highlight=NMK-34-00096. [7] NMK-34-00217, »Natur- og miljøklagenævnet,« nov 2013. [Online]. Available: http://www.nmknafgoerelser.dk/afgoerelse/nmk20131127- 000k?highlight=NMK-34-00217. [8] Energistyrelsen, »Energiaftalen fra 2012,« [Online]. Available: https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/politiske-aftaler-paa- energiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012. [9] »Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr 1121 af 03/09/2018),« 2018. [10] »Kommusionens forordning (EU) nr 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr 1069/2009 af 21. oktober om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.«. [11] »Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1595 af 06/12/2018),« [Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182030. [12] »EU direktiv nr 92/43/EØF af 21. maj 1992,« https://eur-lex.europa.eu/legal- content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:31992L0043&from=DA. [13] Miljøstyrelsen, »Statslige Natura2000 planer,« 2016. [14] »Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1122 af 03/09/2018),« [Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192144. [15] Arealinformation, »Danmarks Miljøportal,« [Online]. Available: https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution. [16] »Bekendtgørelse om museumsloven (LBK nr 358 af 08/04/2014)«. [17] Miljøstyrelsen, »Vandområdeplaner,« 2015. [18] »Bekendtgørelse om lov om forurenet jord (LBK nr 282 27/03/2017)«. [19] »Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (LBK nr. 64 af 21/01/2019)«. [20] »Bekendtgørelse om erhversmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK 116 af 23/01/2019)«. [21] A. Universitet, »Baggrundsbelastning for kvælstof,« [Online]. Available: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe- tilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositionsberegninger/deposition.asp. [22] A. Universitet, »Tålegrænser for dansk natur,« 2013. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf. [23] B. e. a. Pain, »Odour and ammonia emissions following the spreading of anaerobic digested pig slurry on grassland.,« Biological Wastes, pp. 259 - 267, 1990 nr 34. 92 [24] M. N. H. e. al, »Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle.,« 2004. [Online]. Available: https://pure.au.dk/ws/files/456124/gvma296.pdf. [25] »EU forordning nr 1069/2009 af 21/10/2009«. 93 Bilag 1 - Afgrænsningsudtalelse vedr. miljøkonsekvensrapport Afgrænsningsudtalelse for miljøkonsekvensrapport ETABLERING AF BIOGASANLÆG MED TILHØRENDE GASLEDNING VED KRAGEKÆRVEJ 12, 5700 SVENDBORG Udarbejdet af Lene Juncher Lind SVENDBORG KOMMUNE april 2018 94 Indhold Indledning ............................................................................................................................................... 2 Beskrivelse af det anmeldte projekt ...................................................................................................... 2 Høring af berørte myndigheder og offentligheden ............................................................................... 5 Miljøkonsekvensrapport ........................................................................................................................ 7 Afgrænsning ........................................................................................................................................... 8 Sandsynlige væsentlige påvirkninger ................................................................................................ 8 Alternativer ........................................................................................................................................ 9 Bilag 1 – afgrænsningsnotat natur ....................................................................................................... 10 Bilag 2 – afgrænsningsnotat transport ................................................................................................ 13 Bilag 3 – afgrænsningsnotat støj.......................................................................................................... 15 Bilag 3a – afgrænsningsnotat vejstøj ................................................................................................... 17 Bilag 4 – afgrænsningsnotat lugt ......................................................................................................... 18 Bilag 5 – afgrænsningsnotat støv ......................................................................................................... 20 Bilag 6 – afgrænsningsnotat lys ........................................................................................................... 21 Bilag 7 – afgrænsningsnotat affald ...................................................................................................... 22 Bilag 8 – afgrænsningsnotat sundhed ................................................................................................. 23 Bilag 9 – afgrænsningsnotat jord, jordbund mv. ................................................................................. 24 Bilag 10 – afgrænsningsnotat overfladevand ...................................................................................... 25 Bilag 11 – afgrænsningsnotat Grundvand ........................................................................................... 26 Bilag 12 – afgrænsningsnotat klima ..................................................................................................... 28 Bilag 13 – afgrænsningsnotat landskab ............................................................................................... 29 Bilag 14 – afgrænsningsnotat kulturarv .............................................................................................. 31 Bilag 15 – afgrænsningsnotat materielle goder .................................................................................. 32 95 Indledning Svendborg Kommune har d. 26. januar 2018 modtaget en anmeldelse om at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven1. Miljøkonsekvensvurderingen skal gennemføres for projektet: Etablering af biogasanlæg med tilhørende gasledning. Biogasanlægget placeres ved husdyrbruget på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg, matr.nr. 10a Søby By, Bjerreby. Gasledningen placeres på matr. 5a, 5c Gesinge By, Bjerreby og matr. 10a, Søby By, Bjerreby. Bygherre og ejer af det fremtidige biogasanlæg er Kurt Poulsen, Rikkesmindevej 6, 5750 Ringe. Der er tale om et anlæg, der skal behandle 59.500t biomasse om året, svarende til 163 t/dag og anlægget er dermed omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 punkt 10: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100t pr. dag. Der er tale om en anmeldelse af et ændret projekt. Projektet er således anmeldt første gang d. 9. august 2017. Det anmeldte projekt var på daværende tidspunkt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b, anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1). Efter gennemførelse af den første offentlige høring i december 2017 har bygherre d. 19. januar 2018 bedt Svendborg Kommune om, at projektet omfattes af en egentlig miljøvurdering. Projektet er efterfølgende ændret sådan, at mængden af behandlet biomasse er øget, og projektet er dermed – som beskrevet ovenfor – direkte omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 punkt 10. Projektet kræver dermed en tilladelse efter miljøvurderingslovens §15 stk. 1, og at bygherren - som grundlag for myndighedens tilladelse - fremlægger en miljøkonsekvensrapport efter miljøvurderingslovens §20 stk.1. Svendborg Kommune skal forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten afgive en udtalelse i forhold til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten. Grundlaget for afgrænsningsudtalelsen er bygherres anmeldelse og supplerende oplysninger om anlægget samt borgere og berørte myndigheders bemærkninger indkommet i forbindelse med den første offentlige høring, samt Svendborg Kommunes vurdering af projektets forventede miljøpåvirkninger. Beskrivelse af det anmeldte anmeldte projekt projekt Der er søgt om, at placere biogasanlægget syd for det eksisterende husdyrbrug på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Området, hvor biogasanlægget ønskes placeret, er omfattet af lokalplanpligt, og der skal derfor sideløbende med miljøvurderingen af projektet udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljøvurdering af disse planer. Husdyrproduktionen er miljøgodkendt i maj 2016 til en husdyrproduktion på 1.900 årskøer og kvier samt 1075 tyre- og småkalve. Husdyrproduktionen er ikke fuldt udvidet endnu. Det efterfølgende oversigtskort viser husdyrbrug og det ansøgte biogasanlæg. Lokalplanområdet er afgrænset med en lilla streg. 1 §18 stk. 1. LBK nr. 425 af 16. maj 2017, Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 96 Etablering af biogasanlægget vil bestå af følgende elementer: - Opgraderingsanlæg (rensning af biogas), placeret i 2 stk. 40 fods containere (5x13m og ca. 3 m høje) med et afkast på 4 m. - 2 stk. reaktortanke i beton på hver 6.000 m3. Maksimal højde på 13 m til top af overdækning. - 1 stk. efterafgasningstank på 6.000 m3. Maksimalt 13 m til top af overdækning. - 2 stk. lagertanke til afgasset biomasse på 6000 m3. Maksimalt 13 m til top af overdækning. - Plansiloer med et grundareal på ca. 5.200 m2, til opbevaring af faste biomasser. - En teknikbygning på ca. 725 m2 teknik- og maskinrum samt område til separation af fibre. - Et indfødningsmodul ved teknikhus. - Én opsamlingstank på 300 m3. - Én fortank på 200 m3. - Én tank til glycerin på 100 m3. - Èn gasfakkel Den samlede bygningsmasse udgør ca. 5.400 m2, dertil kommer areal til plansiloer og befæstet areal. Derudover planlægges der for, at anlægget kan udvides med endnu en tank. Tanken vil i størrelse og omfang være sammenlignelig med anlæggets øvrige tanke (reaktor, efterafgasning eller lager). Anlægget vil årligt behandle 59.500 tons biomasse. Biomassen er sammensat af gylle fra kvægproduktionen på samme adresse, dybstrøelse fra kvægproduktion og andre omkringliggende husdyrproduktioner, frøgræshalm, ensilage samt glycerin. Størstedelen af den tilførte biomasse stammer fra husdyrbrugets egen husdyr- og planteproduktion. 97 Der produceres gas ledes fra biogasanlægget via den ansøgte gasledning til det etablerede forsyningsnet ved Gesinge. Gasledningen er ca. 1.400m lang, og etableres i en dybde på 1,5m i markareal og 1 m langs vej. Det ansøgte ledningstracé angives på det efterfølgende oversigtskort: Ansøger har redegjort for, at oplaget af gas i anlægget er under 10 ton, og at anlægget dermed ikke er omfattet af regler for risikovirksomheder2. 2 Bekg. Nr. 372 af 25. april 2016, Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 98 Høring af af berørte myndigheder og offentligheden Svendborg Kommune skal gennemføre en høring af offentligheden og berørte myndigheder inden der gives en afgrænsningsudtalelse til miljøkonsekvensrapportens indhold. Kommunen har gennemført to offentlige høringer i perioderne 21. december 2017 til og med 4. januar 2018 og igen i perioden fra d. 9. marts til og med d. 6. april 2018. Som beskrevet i indledningen er den første offentlige høring i december/januar 2017/2018 gennemført med udgangspunkt i det screeningspligtige projekt, mens høringen i marts/april 2018 er gennemført med udgangspunkt i det miljøvurderingspligtige (VVM-pligtige) projekt. Svendborg Kommune har valgt at inddrage høringssvar fra begge perioder. Høringerne har været offentliggjort på kommunens hjemmeside www.svendborg.dk, og Miljøstyrelsen er som mulig berørt myndighed samtidig direkte hørt ved orientering pr. mail. Der har i høringsperioden i marts/april 2018 været afholdt borgermøde, hvor Svendborg Kommune har orienteret om det ansøgte projekt, processen omkring miljøvurdering og planlægning, og mulighederne for at afgive høringssvar til det konkrete projekt. Svendborg Kommune har i alt modtaget 22 høringssvar. Høringssvarene er indgået i forbindelse med den oplyste høringsperiode i marts/april 2018, og den høringsperiode Svendborg Kommune gennemførte i december 2017 i forbindelse med det første anmeldte projekt. Høringssvarene er indkommet fra følgende: • Beredskabsstyrelsen • Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet • Danmarks Naturfredningsforening • 13 af de omkringliggende boliger, hvoraf der fra 3 af disse boliger er indsendt flere høringssvar. Èt af de indsendte høringssvar er indsendt på vegne af i alt 5 borgere. De væsentligste emner fra høringssvarene er følgende: • Henvisning til Beredskab Fyn, idet anlæg ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. • Positiv betydning i forhold til omstilling til ikke-fossil, bæredygtig energiforsyning • Slitage af vejnet, og efterspørgsel af plan for udbygning af vejnet • Påvirkning af trafiksikkerhed • Kumulativ påvirkning af transport fra planteproduktion ved Skiftekær, det miljøgodkendte husdyrbrug og det ansøgte biogasanlæg. • Forespørgsel om foranstaltninger i forhold til at afhjælpe slitage på vejnet og påvirkning af trafiksikkerhed. • Påvirkning af borgere og landsbymiljø herunder eventuelle gener fra lugt, støj og lys mv.. • Påvirkning af landskab og kulturarvsarealer. • Påvirkning af dyre- og planteliv. • Øget ammoniak-emission og påvirkning af bolig. • Alternative placeringer af biogasanlæg • Etablering af fælles biogasanlæg. • Forslag om at kommunen venter med at tage stilling til det ansøgte biogasanlæg før det eksisterende miljøgodkendte husdyrbrug er fuldt udbygget. • Forslag om, at alle nødvendige undersøgelser er gennemført, inden der gives tilladelse. • Politisk besigtigelse af område inden beslutning. • Økonomisk kompensation for værditab af bolig. • Kort høringsfase hen over juleferien 2017/2018 ( 1. høring) 99 Der er i høringssvarene desuden stillet følgende konkrete forslag til miljøvurderingens indhold: • Placering af anlæg i områder, der er i Svendborg Kommunes kommuneplan er udpeget til at kunne rumme biogasanlæg (Positiv udpegning) • Placering ved motorvejen. • Placering af biogasanlægget på hjørnet af Udflyttervej/Kragekærvej • Placering af anlæg i industri-område frem for landzone, og hvor tilkørselsforhold er fornuftige og uden gener for anlæggets naboer. • Etablering af fælles biogasanlæg med udgangspunkt i en samlet Energiplan for kommunen og med en placering, hvor transporten til og fra anlægget kan sikres mere optimalt. • Samlet CO2-regnskab for gasproduktion og trafikbelastning. • Kumulativ vurdering af transportbelastningen fra alle veje omkring planteproduktionen ved Skiftekær og det ansøgte biogasanlæg. • Afklaring og minimering af lugt og støj ved opbevaring, håndtering og indfødning fra både egne produktion og tilført biomasse. • Afklaring af mængder og øget trafikbelastning ved den biomasse, der skal tilføres udefra. • Afklaring af, hvordan overfladevand håndteres. Derudover er der fremsat forskellige forslag til håndtering/forbedring af vejforholdene: • Ny asfaltering • Vigepladser • Ensretning Sidstnævnte forslag skal som udgangspunkt håndteres under Vejlovens bestemmelser. Svendborg Kommune kan som vejmyndighed beslutte, om der skal etableres særlige foranstaltninger på vejnettet. I forbindelse med den efterfølgende afgrænsning til miljøkonsekvensrapportens indhold fremgår det, at følgende bemærkninger og forslag vil blive inddraget: alternative placeringer, transport, lugt, støj, lys, natur, landskab, kulturarv, overfladevand, klima (CO2) og ejendomsværditab. 100 Miljøkonsekvensrapport Indholdet af miljøkonsekvensrapporten fremgår af miljøvurderingslovens § 20, stk. 2 og lovens bilag 7. I det efterfølgende fremgår en kort opsummering af de forhold, som rapporten som minimum skal indeholde. Svendborg Kommune skal dog gøre opmærksom på, at det altid vil være lovens beskrivelse, der er retningsgivende for rapportens indhold. Miljøkonsekvensrapport minimum indhold: • En beskrivelse af projektets placering, omfang og karakteristika herunder nedrivnings arbejder og arealanvendelsesbehovet samt sammenhængen til øvrige projekter. • En beskrivelse af de nuværende miljøforhold og en vurdering af udviklingen, hvis projektet ikke gennemføres. • En beskrivelse af undersøgte alternativer og det valgte alternativ herunder årsagen til det trufne valg. • En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet herunder som følge af projektets sårbarhed over for større ulykker og/eller katastrofer. • En beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til projektets mulige påvirkning af beskyttede områder og relevante nationale og internationale miljømålsætninger. • Planlagte afværgeforanstaltninger og eventuelle overvågningsordninger samt anvendt metode og manglende viden/usikkerhed. • Et ikke-teknisk resumé og en referenceliste. Herudover skal miljøkonsekvensrapporten indeholde en beskrivelse og vurdering af de sandsynlige væsentlige indvirkninger på følgende faktorer: • Biologisk mangfoldighed samt fauna og flora • Befolkningen og menneskers sundhed • Jordarealer og jordbund • Vand • Luft og klimatiske faktorer • Materielle goder • Landskab • Kulturarv, herunder arkitektoniske og arkæologiske aspekter • Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet, samt • Det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, samt eventuelle kumulative indvirkninger. 101 Afgrænsning Denne afgrænsningsudtalelse tager stilling til, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten. I det omfang det vurderes, at en eller flere af de nævnte faktorer vil kunne påvirkes væsentligt, skal bygherre belyse og vurdere disse nærmere i miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningen omfatter på baggrund af miljøvurderingslovens miljøbegreb en identifikation af: • De miljøpåvirkninger, som følger af projektets gennemførelse. • De miljøpåvirkninger, som skal vurderes i miljøkonsekvensrapporten. • En beskrivelse af de miljøfaktorer, som ikke forventes påvirket eller ikke påvirket væsentligt, og som derfor ikke skal inddrages i miljøkonsekvensrapporten. • Anvendt metode til belysning af miljøpåvirkning. • Stillingtagen til en evt. geografisk/detaljeringsrelateret afgrænsning af dataindsamlingerne. Sandsynlige Sandsynlige væsentlige væsentlige påvirkninger påvirkninger Projektets sandsynlige virkninger på miljøet skal identificeres I det efterfølgende opsummeres, hvilke miljøfaktorer, der skal vurderes nærmere i miljøkonsekvensrapporten. Rammer for miljøkonsekvensrapportens indhold og vurdering af de konkrete miljøfaktorer vil fremgå af de tilhørende bilag for de forskellige afsnit. Miljøfaktor Emne Inddrages i Henvisning miljøkonsekvens rapport Biologisk mangfoldighed Internationale ja Bilag 1 beskyttelsesområder Biologisk mangfoldighed Beskyttede og fredede ja Bilag 1 arter Biologisk mangfoldighed Øvrig natur ja Bilag 1 Befolkningen og menneskers sundhed Transport ja Bilag 2 Befolkningen og menneskers sundhed Støj (virksomhed) ja Bilag 3 Befolkningen og menneskers sundhed Støj (vej) Ja Bilag 3a Befolkningen og menneskers sundhed Lugt ja Bilag 4 Befolkningen og menneskers sundhed Støv ja Bilag 5 Befolkningen og menneskers sundhed Lys ja Bilag 6 Befolkningen og menneskers sundhed Affald nej Bilag 7 Befolkningen og menneskers sundhed Sundhed ja Bilag 8 Jordarealer og jordbund Jord og jordbund ja Bilag 9 Vand Overfladevand ja Bilag 10 Vand Indvinding af grundvand nej Bilag 11 Vand Grundvandsbeskyttelse ja Bilag 11 Vand Grundvandssænkning ja Bilag 11 Luft og klimatiske faktorer Klima ja Bilag 12 og bilag 1 Landskab Landskabspåvirkning ja Bilag 13 Kulturarv Kulturarvspåvirkning ja Bilag 14 Materielle goder Bilag 15 102 Alternativer Det er Svendborg Kommunes vurdering, at følgende alternativer skal indgå i miljøkonsekvenserapporten: • Nul-alternativ – svarende til de nuværende forhold og den aktuelle miljøstatus (referencestatus). • Alternativ 1. Intet biogasanlæg på Kragekærvej 12, og behandling af husdyrbrugets husdyrgødning på et eksternt biogasanlæg. Alternativet belyses i relation til transport, vejstøj og klima. • Alternativ 2. Placering af biogasanlæg ved Udflyttervej/Kragekærvej. Alternativet belyses i forhold til de mest betydende miljøparametre, som efter Svendborg Kommunes vurdering er lugt og evt. støj- og landskabspåvirkning. Der er i forbindelse med den første foroffentlige høring indkommet forslag om alternative placeringer af et biogasanlæg f.eks. placering indenfor kommuneplanens områder, der er udpeget til placering af biogasanlæg; placering indenfor industriområder; placering ved motorvej mv. Forslagene er primært fremsat med henblik på at reducere gener fra transport, støj og lugt. Det valgte alternativ 1 vil redegøre for konsekvensen af de fremsatte forslag for så vidt angår transporter. Nul-alternativet vil belyse konsekvensen for så vidt angår lugt og støj. Endelig er der fremsat forslag om, at biogasanlægget placeres ved Udflyttervej/Kragekærvej, dvs. nord for det eksisterende husdyrbrug. Konsekvensen af dette alternativ 2 vil primært være relevant i forhold til miljøparametre, som medfører en emission fra anlægget dvs. lugt, støj, støv, lys, ammoniak samt påvirkning af landskab. Svendborg Kommune vurderer, at de mest betydende emissioner og påvirkninger kan indgå i miljøkonsekvensrapporten. 103 Bilag 1 –––– afgrænsningsnotat natur Emne Natur Miljøvurderingslovens Beskrives jf. bilag 7 punkt 5 d bilag 7 Begrundelse for Internationale beskyttelsesområder inddragelse eller ikke Nærmeste internationale beskyttelsesområder nr. 127 ”Sydfynske Øhav” inddragelse i er placeret ca. 1,4 km nord og ca. 2 km vest for det ansøgte projektområde miljøkonsekvensrapport med tilhørende gasledning. Beskyttelsesområdet omfatter habitatområde nr. 111 ”Sydfynske Øhav”, Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 ”Sydfynske Øhav”, Fuglebeskyttelsesområde nr. 723 ”Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland” samt Ramsarområde nr. 17 ”Sydfynske Øhav”. Udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde er følgende: Sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegeta-tion på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/klipper, enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelse, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålsalger, næ-ringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb, tørre kalksandoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoster, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege- og blandskov samt elle- og akseskov ved vandløb, søer og væld. Fuglebeskyttelse (F71): rørdrum, sangsvane, havørn, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, engryle, brushane, sorthovedet måge, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, mosehornsugle. • Indenfor det internationale beskyttelsesområde, og i området om- kring Vejlen findes flere rigkær. I forbindelse med etableringen af biogasanlægget ændres eksempelvis mængden af oplaget af dyb- strøelse og placeringen af oplag af henholdsvis dybstrøelse og gylle fra husdyrbruget. Det skal derfor undersøges og inddrages i miljø- konsekvensrapporten, hvilken betydning disse ændringer har for naturområder indenfor det internationale beskyttelsesområde i for- hold til det samlede ammoniaktab fra husdyrbrug og biogasanlæg. • Med baggrund i den fysiske udformning af det ansøgte anlæg, og at afstanden fra anlægget til det nærmeste internationale beskyttelses- område er stor, vurderer Svendborg Kommune, at den fysiske ud- formning af biogasanlægget med tilhørende gasledning ikke vil påvirke det internationale beskyttelsesområde, og dette forhold skal derfor ikke uddybes nærmere i miljøkonsekvensrapporten. • Det internationale beskyttelsesområde kan muligvis påvirkes af anlægsfasens transporter til og fra projektområdet. Dette forhold skal belyses nærmere i miljøkonsekvensrapportern. 3 F72 er placeret mindst 15 km syd for det ansøgte projektområde. 104 Svendborg Kommune vurderer, at projektets påvirkning af naturområder indenfor det internationale beskyttelsesområde skal inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Bilag 2, bilag 4 og fredede arter. Der er mulighed for, at der i området omkring biogasanlægget og den tilhørende gasledning kan forekomme arter, der er beskyttet eller fredet. Der kan være tale om følgende arter: Bilag 2-arter: Klokkefrø, stor vandsalamander, sumpvindsnegl og skæv vindelsnegl. Bilag 4-arter: Klokkefrø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget Tudse, Stor vandsalamander, mark-firben, vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus. Fredede arter: Snog, stålorm, almindeligt firben, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse, lille vandsala-mander, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe, skov-hullæbe, læge-stokrose Svendborg kommune vurderer, at det skal undersøges, om etablering af og drift af det ansøgte projekt vil påvirke disse arter dvs. påvirkningen af mulige beskyttede og fredede arter skal inddrages miljøkonsekvensrapporten. Øvrig natur Der er i området flere §3-beskyttede naturområder, og naturområder der er omfattet af husdyrlovens kategori 2 og kategori 3. • I forbindelse med etableringen af biogasanlægget ændres eksempelvis mængden af oplaget af dybstrøelse og placeringen af oplag af henholdsvis dybstrøelse og gylle fra husdyrbruget. Det skal derfor undersøges, hvilken betydning disse ændringer har for de omkringliggende naturområder i forhold til det samlede ammoniaktab fra husdyrbrug og biogasanlæg. • Det skal undersøges, om etablering af og placering/udformning af det ansøgte projekt vil påvirke naturområder i nærheden af projektområdet. Det drejer sig om naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 samt husdyrlovens kategori 1, 2 og 3. Svendborg Kommune vurderer, at påvirkning af naturområder omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven samt kategori 2 og 3 i husdyrgodkendelsesloven skal inddrages i miljøkonsekvens- rapporten. Samlet for påvirkning af naturområder skal følgende inddrages i miljøkonsekvensrapporten med henblik på undersøgelse af: • projektets mulige fysiske påvirkning af omkringliggende naturområder, • Den kumulative (husdybrug og biogasanlæg) påvirkning af de omkringliggende naturområder for så vidt angår ammoniaktab. 105 Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning • Projektområde inklusiv • Fysisk påvirkning: Alle §3- tilhørende gasledning med beskyttede naturområder 50 meter buffer. samt beskyttede og fredede arter indenfor en afstand af • Transportruter mindre end 300m fra lokalplanområdet og 500m fra internationale 300m fra den ansøgte beskyttelsesområder gasledning • Ammoniaktab: Samtlige naturområder – kategori 1, 2 og 3, som fremgår af Svendborg Kommunes miljøgodkendelse fra maj 2016 Metode Beskriv: Indenfor de geografiske • alle naturområder omfattet afgrænsningsområder for fysisk af naturbeskyttelseslovens § påvirkning og ammoniaktab redegøres 3 og særligt beskyttede arter for følgende: (bilag IV- og fredede arter) • Naturområder omfattet af indenfor det geografiske naturbeskyttelseslovens § 3 og afgrænsningsområde naturområder, der er omfattet af • Eventuelle påvirkninger af husdyrlovens kategori 1, 2 og 3 §3-beskyttede herunder type, målsætning, naturområder, tålegrænse og naturtilstand. internationale Miljøportalens oplysninger om bla. beskyttelsesområder og naturtilstand og artslister kan særligt beskyttede arter anvendes. indenfor det geografiske • Mulige beskyttede og fredede arter. afgrænsningsområde. • Projektets mulige påvirkning af • Afværgeforanstaltninger, ovenstående områder og arter. I der reducerer eventuelle forhold til ammoniakpåvirkning påvirkninger. anvendes beregningsmodellen i IT- ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, og ammoniakdepositionen vurderes kumulativt (husdyrbrug og biogasanlæg i forhold til husdyrlovens grænseværdier og BAT- krav. • Afværgeforanstaltninger, der reducerer eventuelle påvirkninger. 106 Bilag 2222 –––– afgrænsningsnotat transport Emne: Transport Miljøvurderingslovens Punkt 4 og 5e: En beskrivelse af de faktorere, der kan forventes at blive berørt i væsentlig bilag 7 grad af projektet herunder befolkningen. Kumulation af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter… Begrundelse for Antallet af transporter til og fra ejendommen øges, som følge af det anmeldte inddragelse eller ikke biogasanlæg. Der er i forvejen transporter til og fra det miljøgodkendte husdyrbrug. inddragelse i Desuden vil der være transporter til og fra ejendommen i forbindelse med anlægsfasen. miljøkonsekvensrapport Omfang og påvirkning forbundet med transport i anlægsfasen skal undersøges og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Desuden skal omfanget af det øgede antal transporter i driftsfasen, herunder også den kumulative effekt samt mulige påvirkninger herfra undersøges og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Under afsnittet om vejstøj er der gennemført yderligere en afgrænsning i forhold til, hvordan transporter skal undersøges, og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Vejnet på Tåsinge Grænseværdier/baseline Ikke relevant Metode Der skal redegøres for den midlertidige I redegørelsen for påvirkning fra transport aktivitet i miljøvurderingsrapporterne – (ekstern) skal følgende tre alternativer og følgende skal indgå i redegørelsen: inddrages: • Primære transportruter • Ansøgt projekt markeret på et oversigtskort. • Nul-alternativ (- eksisterende forhold) • Primære gener, som følge af • Tilkørsel af biomasse fra Kragekærvej anlægsarbejdet. 12 til et alternativt biogasanlæg. • Forventet omfang af transporter til og fra lokalplanområdet og Følgende skal fremgå af redegørelsen: området, hvor gasledningen • Antallet af transporter opdelt på de placeres. specifikke typer af transporter: • Type af transporter. - pr. år (årsdøgnstrafik). • Varighed af anlægsarbejde dvs. - pr. måned i perioder med periode, hvor der kan forventes sæsonbetingede transporter. transporter. - pr. dag • Tidspunkt på døgnet for F.eks. 800 gylletransporter pr. år, 400 transporter. transporter i april og 400 transporter i • Afværgeforanstaltninger, der september svarende til 40 transporter iværksættes for at reducere eventuelle gener fra transporter pr. dag i april og september måned. (- støj, støv mv.) • Tidspunkt på døgnet samt i hvilken periode af året inkl. varighed indenfor perioden, hvis relevant. F.eks. gylletransport fra kl. 07.00- 22.00 - 10 dage i april og 10 dage i september 107 • Maskin-type (lastbil, landbrugskøretøj m.v.) herunder omtrentlig størrelse og vægt • Oversigtskort med angivelse af transportruter for de enkelte transporttyper. Bemærk – såfremt en specifik rute ikke kan fastlægges, idet flere ruter er mulige at vælge eller der forekommer stor årlig variation i placering af markerne, som modtager afgasset gylle, skal der redegøres herfor. • Transportforøgelse på de benyttede ruter set i forhold til nuværende forhold og i forhold til den generelle forventede trafikforøgelse – angivet i antal og procent. De nuværende forhold baseres på data fra trafiktællinger og oplysninger om den forventede generelle udvikling kan tage udgangspunkt i vejdirektoratets vurdering ”Forventninger til vejtrafikkens udvikling” .http://vejdirektoratet.dk/da/viden_o g_data/temaer/fremtidenstrafik/sider /default.aspx • Ud fra ovenstående samlede oplysninger foretages der følgende vurdering af mulige påvirkninger på: -boliger/befolkning -trafiksikkerhed • Der skal redegøres for mulige afværgeforanstaltninger, der reducerer eventuelle gener fra transporter. 108 Bilag 3333 –––– afgrænsningsnotat støj Emne: Støj Miljøvurderingslovens Som følge af emissionen af støj og vibrationer skal projektets forventede væsentlige bilag 7 virkning på miljøet beskrives herunder også en vurdering af en eventuel kumulativ effekt jf. bilag 7 punkt 5c og 5e. Kumulation af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter. Begrundelse for Bygherre har i forbindelse med anmeldelse af projektet og ved indsendelse af ansøgning inddragelse eller ikke om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven redegjort for, at der i anlægsfasen vil inddragelse i forekomme støj fra transport til og fra anlægget, intern transport og gravearbejde i en miljøkonsekvensrapport periode på 6-8 måneder. I driftsfasen har ansøger vurderet, at de væsentligste støjkilder er intern transport og udendørs motorer og ventilationsanlæg. Der er i miljøgodkendelsen af husdyrbruget fra 2016 redegjort for de væsentligste støjkilder heriblandt foderblanding. Med udgangspunkt i, at der oplyst flere relevante støjkilder skal påvirkningen af støj på det omkringliggende miljø (befolkningen) herunder den kumulative effekt undersøges nærmere og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Der skal redegøres for, hvilke Støjbelastningen skal som minimum kunne bestemmes boliger, der må forventes at ved følgende boliger: blive berørt af støj i anlægsfasen af selve Kragekærvej 2, Kragekærvej 11, Knasterhovvej 2, biogasanlægget og den Knasterhovvej 8, Skovballevej 124, Udflyttervej 9, tilhørende gasledning. Udflyttervej 14, Udflyttervej 15. Støjbelastningen skal desuden angives som støjkonsekvenskurver (isokurver). Grænseværdier Svendborg Kommune har ikke Støjgrænser fastsættes ud fra følgende værdier: fastsat egentlige 55/45/40dB(A) i dag-, aften- og nat-timer og 55dB(A) grænseværdier for støj i som maksimal-værdi i nattimerne. anlægsfasen. Grænseværdierne vil gælde for husdyrbrugets og biogasanlæggets samlede drift (Kumulativ effekt), hvilket betyder, at grænseværdierne for biogasanlægget vil blive fastsat lavere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ( - som angivet ovenfor). Hvis der efter etablering af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger er overskridelse af de vejledende støjgrænser kan kommunen kun overveje højere støjgrænser, såfremt der foreligger en væsentlig begrundelse for dette (- jf. Miljøstyrelsens vejledninger for overvejelser om tillæg til støjgrænser) Metode Der skal redegøres for den Der skal udarbejdes støjdokumentation for midlertidige aktivitet i støjudbredelsen i form af målinger eller beregninger miljøvurderingsrapporterne og efter Miljøstyrelsens gældende retningslinier, 109 aktiviteten skal derudover vejledninger og bekendtgørelser4. anmeldes til kommunen. Målinger/beregninger skal udføres af en person eller et Redegørelsen skal indeholde firma, der er at finde på Miljøstyrelsens sidst reviderede • en beskrivelse alle liste over personer/firmaer, der er godkendte til at væsentlige støjkilder, udføre en ”Miljømåling- ekstern støj”. • forventet varighed af aktivitet pr. døgn, Hvis støjdokumentationen viser overskridelse af • forventet varighed af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, skal der periode, hvor de udarbejdes forslag til støjreducerende foranstaltninger, enkelte støjende samt tilhørende tidsplan. Derudover skal der foreligge aktiviteter er i gang. en økonomisk redegørelse og proportionalitetsbe- • Eventuelle tragtning for gennemførelsen af eventuelle støjdæmp- støjdæmpende ende foranstaltninger. foranstaltninger. Vurdering af hvilke støjkilder, der skal indgå i støjdokumentationen5 Husdyrbrug Anlægsfase Driftsfase Intern transport Intern transport. jf. transportskema – se afsnit om transport Foderblanding Gravearbejde med relevante Indføder - herunder pålæsning med gummiged eller maskiner ved etablering af teleskoplæsser henholdsvis biogasanlæg og tilhørende gasledning til forsyningsnet. Foderindblæsning Støj fra anvendt værktøj – Neddeler – placeret indendørs i teknikhus. Hvis bidrag Det er d. 1. marts oplyst, herunder pilotering, hvis dette vurderes at være ubetydeligt pga. indendørs placering at foder snegles ind, og vil forekomme kan kilden udelades der vil derfor ikke længere være tale om en væsentlig støjkilde Korntørring Gasblæser i teknikhus Det er på mødet d. 1, marts oplyst, at der ikke længere er korntørring på husdyrbruget. Opgraderingsanlæg – herunder kompressor til forsyning af anlægget med procesvarme. Pumpe når biomasse pumpes fra efterafgasningstank til lagertank Øvrige relevante pumper, kompressorer, ventilationsanlæg el. lign. 4 Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 – Ekstern Støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6/1984 – Måling af ekstern støj fra virksomheder samt den til hver en tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. 5 Der kan efter rådgivers gennemgang af anlægget måske være andre kilder, der er væsentlige at indregne – og så skal de selvfølgelig også tages med. Hvis der er kilder, som udelades skal dette begrundes! NB: Støj fra gasflamme medtages ikke, da der er tale om en nødværgeforanstaltning. 110 Bilag 3a –––– afgrænsningsnotat afgrænsningsnotat vejstøj Emne: Støj Miljøvurderingslovens Som følge af emissionen af støj og vibrationer skal projektets forventede væsentlige bilag 7 virkning på miljøet beskrives herunder også en vurdering af en eventuel kumulativ effekt jf. bilag 7 punkt 5c og 5e. Kumulation af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter. Begrundelse for inddragelse eller ikke Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om ”støj fra veje”6 kan vejstøj påvirke både menneskers inddragelse i sundhed og have betydning for ejendomsværdien af omkringliggende huse. miljøkonsekvensrapport Bygherre har i forbindelse med anmeldelse af projektet og ved indsendelse af ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven redegjort for, at antallet af transporter til og fra ejendommen øges ved etableringen af biogasanlægget. Samtidig vil det eksisterende miljøgodkendte husdyrbrug give anledning til et vist antal transporter, og der må derfor forventes en kumulativ effekt for henholdsvis husdyrbrug og biogasanlæg. Samlet skal vejstøj undersøges nærmere og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Fastlæggelse af beregningspunkter afklares med Svendborg Kommune, når de primære transportruter er oplyst. Grænseværdier Jf. Miljøstyrelsens vejledning om ”støj fra veje”. Svendborg Kommune vurderer, at der skal tages udgangspunkt i grænseværdien 58 dB(A) ved udendørs opholdsarealer. Metode Miljøstyrelsens gældende vejledninger og bekendtgørelser for vejstøj skal anvendes til bestemmelse af trafikstøjen herunder anvendes beregningsmetode Nord2000. Vejstøjen fastlægges som udgangspunkt for følgende situationer: • Nul-alternativ (eksisterende forhold inkl. transporter fra godkendt husdyrbrug) • Ansøgt biogasanlæg placeret ved Kragekærvej 12 herunder en fastlæggelse af støjniveauet i de forskellige perioder med sæsonbetinget transport. • Alternativ 1. Frakørsel af husdyrbrugets husdyrgødning til eksternt biogasanlæg. Beregninger gennemføres af firmaer eller personer, der er akkrediteret i henhold til Miljøstyrelsens bestemmelser. 6 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007, Støj fra veje, http://mst.dk/media/mst/Attachments/Vejstjvejledning3.pdf 111 Bilag 4444 –––– afgrænsningsnotat lugt Emne: Lugt Miljøvurderingslovens Som følge af eventuelle lugtgener fra anlægget skal projektets forventede væsentlige bilag 7 virkning på miljøet beskrives herunder også en vurdering af en eventuel kumulativ effekt. jf. bilag 7 punkt 5c og 5e. Begrundelse for Det fremgår af det fremsendte ansøgningsmateriale til miljøgodkendelse og anmeldelse inddragelse eller ikke af biogasanlægget, at der vil være flere lugtkilder i forbindelse med driften af inddragelse i biogasanlægget. På husdyrbruget fremgår selve staldanlægget, som en lugtkilde jf. miljøkonsekvensrapport Svendborg Kommunes miljøgodkendelse fra 2016. Det er derfor Svendborg Kommunes vurdering af lugt fra selve biogasanlægget samt den kumulative forekomst af lugt fra både husdyrbrug og biogasanlæg skal vurderes og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Den afstand, hvor det beregningsmæssigt kan dokumenteres, at lugtbelastningen fra biogasanlægget ikke er større end 1 LE/m3. I OML-beregningen skal receptornettet fastlægges, så det er muligt at aflæse beregningsværdier ved de omkringliggende boliger. Grænseværdier/baseline Ikke Det er Svendborg Kommunes vurdering, at biogasanlægget isoleret relevant betragtet skal overholde Miljøstyrelsens vejledende lugtkriterie på 10 LE/m3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om lugt fra virksomheder7. Husdyrbruget overholder husdyrlovens gældende afskæringskriterier for lugt. I forhold til den kumulative vurdering af lugt fra både husdyrbrug og biogasanlæg gælder det, at de to godkendelsespligtige virksomheder er omfattet af to forskellige regelsæt for så vidt angår lugtberegninger og lugtkriterier. Det er derfor vanskeligt at gennemføre en direkte kumulativ lugtberegning og vurdering. Ifølge husdyrvejledningen gældende frem til 1. august 2017 fremgår det, at i forbindelse med godkendelse af et husdyrbrug skal kommunen i første trin sikre, at husdyrlovens lugtkriterier kan overholdes, og dernæst skal kommunen vurdere, om et ansøgt biogasanlæg øger lugtgenerne i uacceptabel grad f.eks. fordi anlægget modtager organisk affald, eller at der er andre forhold omkring anlægget, der øger lugtemissionen væsentligt. Hvis det er tilfældet skal kommunen ud fra en konkret vurdering stille vilkår til biogasanlægget i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Med udgangspunkt i ovenstående vurderer Svendborg Kommune, at hvis det ved beregninger kan dokumenteres, at biogasanlæggets lugtbidrag ikke er større end 1 LE/m3 ved de omkringliggende boliger vil biogasanlægget 8 ikke øge eventuelle lugtgener væsentligt, og der vil dermed heller ikke være en væsentlig kumulativ virkning for så vidt angår lugt fra både biogasanlæg og husdyrbrug. 7 Vejledning nr. 4/1985 fra Miljøstyrelsen. Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. 8 Lugtberegning skal også foretages til Kragekærvej 11, selvom denne ejes af ansøger, idet der også skal foretages en kumulativ vurdering ved denne bolig. 112 Metode Der skal gennemføres en beregning af lugtbelastningen fra biogasanlægget vha. beregningsmodellen OML-multi. I afrapporteringen/redegørelse i miljøkonsekvensrapporten skal følgende fremgå: • Tilvalg og fravalg af lugtkilder herunder begrundelse for fravalg. • Anvendte kildestyrker • Kildehøjde • Anvendt temperatur (20 grader C) • Anvendt ruhedsfaktor • Beskrivelse af eventuelle terrænkorrektioner - • Beskrivelse af eventuelle bygningskorrektioner • Røggashastighed • Anvendte meteorologiske data • Beskrivelse af eventuelle lugtreducerende foranstaltninger, og hvordan disse i givet fald er inddraget i beregningen. • Beregningsresultat vist med outputfil fra OML-beregning, og på et oversigtskort, hvor de omkringliggende boliger fremgår. • Vurdering af, om grænseværdi på 1 LE/m3 er overholdt ved alle omkringliggende boliger. Der gøres opmærksom på, at der ikke kan ses bort fra boliger, der ejes af ansøger selv. • Samlet vurdering af kumulativ påvirkning. 113 Bilag 5555 –––– afgrænsningsnotat støv Emne: Støv Miljøvurderingslovens Punkt 5c: En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkning på miljøet, som bilag 7 følge af emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelse og genindvindingen af affald. Punkt 5e: Kumulation af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter. Begrundelse for Det fremgår af den fremsendte ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget, at en inddragelse eller ikke mulig støvkilde kan opstå i forbindelse med håndtering af støvende biomasse. inddragelse i miljøkonsekvensrapport Svendborg Kommune vurderer, at støv fra biomasse kan forekomme i anlægsfasen, og i driftsfasen forhold til håndtering af dybstrøelse og plantematerialer, der tilføres anlægget. Svendborg Kommune vurderer, at en eventuel støvpåvirkning i henholdsvis anlægs- og driftsfasen skal inddrages i miljøkonsekvensrapporten herunder også en vurdering af en eventuel kumulativ påvirkning fra husdyrbrug og biogasanlæg. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning De nærmeste omkringliggende boliger i forhold til det foreslåede lokalplanområde forhold til det foreslåede lokalplanområde. samt de nærmeste boliger i området, hvor gasledning gasledningen nedgraves Grænseværdier/baseline - Metode Der skal redegøres for følgende: • Beskrivelse af mulige støvkilder • Beskrivelse af mulige støvkilder. • Placering af mulige støvkilder på • Placering af mulige støvkilder på kortbilag • Forventet varighed af eventuel • Forventet varighed af eventuel støvpåvirkning pr. dag og periode. støvpåvirkning pr. dag. • Eventuelle afværgeforanstaltninger • Kumulativ påvirkning fra husdyrbrug og biogasanlæg • Eventuelle afværgeforanstaltninger 114 Bilag 6666 –––– afgrænsningsnotat lys Emne: Lys Miljøvurderingslovens Punkt 5c: En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkning på miljøet, som følge bilag 7 af emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelse og genindvindingen af affald. Begrundelse for Det fremgår af den fremsendte anmeldelse for etablering af biogasanlægget, at der inddragelse eller ikke etableres ingen eller nedadrettet belysning på udenoms-arealerne. inddragelse i miljøkonsekvensrapport Placering af en eventuel belysning samt behovet for belysning og mulig påvirkning af de omkringliggende boliger er ikke nærmere beskrevet i anmeldelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger i anmeldelsen ikke kan konkluderes, om påvirkning fra belysning er en væsentlig miljøparameter. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at påvirkning af en eventuel belysning skal vurderes og inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Hvis der ikke etableres belysning ved biogasanlægget i driftsfasen eller i anlægsfasen kan påvirkning af lys undlades i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Foreslået lokalplanramme og område, Foreslået lokalplanramme hvor gasledning nedgraves. Grænseværdier/baseline - Metode Der skal redegøres for følgende: • Behovet for belysning i • Anvendt belysning eller ej? … hvis ja, anlægsfasen • Placering af lyskilder • Forventet placering af belysning • Forventet anvendt tidspunkt pr. døgn • Varighed og periode på år.? • Eventuelle fværgeforanstaltninger • Eventuelle afværegeforanstaltninger. 115 Bilag 7777 –––– afgrænsningsnotat affald Emne: Affald Miljøvurderingslovens Punkt 5c: En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkning på miljøet, som bilag 7 følge af emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelse og genindvindingen af affald. Begrundelse for De forventede affaldstyper, mængder samt bortskaffelsesmetode fremgår af det inddragelse eller ikke indsendte materiale vedrørende ansøgning om miljøgodkendelse og anmeldelse efter inddragelse i miljøvurderingsreglerne. miljøkonsekvensrapport De oplyste affaldstyper for driftsfasen er: spildolie, spraydåser, kemikalieemballage og jern- og metalskrot, papir, pap og plastic fra emballager. I anlægsfasen er det oplyst, at der vil forekomme byggeaffald i form af pap, papir, plast og metalaffald. Med udgangspunkt i de oplyste affaldstyper og mængder, og at affaldshåndtering og bortskaffelse til hver en tid skal følge Svendborg Kommunes affaldsregulativer er det kommunens vurdering, at der ikke vil være tale om en væsentlig miljøpåvirkning. Affald – håndtering og bortskaffelse – skal derfor ikke indgå i miljøkonsekvensrapporten Anlægsfase Driftsfase Geografisk afgrænsning Grænseværdier/baseline Metode 116 Bilag 8888 –––– afgrænsningsnotat sundhed Emne: Sundhed Miljøvurderingslovens Punkt 5d. Faren for menneskers sundhed… bilag 7 Begrundelse for Påvirkning af menneskers sundhed handler om miljøets påvirkning af individet dvs. inddragelse eller ikke menneskets mulighed for at opretholde en tilfredsstillende sundhedstilstand og inddragelse i levevilkår. Hvis der opstår en påvirkning af menneskers sundhed vil dette oftest være en miljøkonsekvensrapport sekundær påvirkning. Der kan i den sammenhæng være tale om både en positiv og en negativ påvirkning. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at for det konkrete projekt vil en eventuel sundhedsmæssig påvirkning kunne opstå som følge af gener i forbindelse med f.eks. trafik, støj (virksomhed og vej), lugt, påvirkning af landskab eller ved uheld i forbindelse med driften af anlægget. Der er allerede redegjort for, at de nævnte miljøfaktorer skal indgå som en del af miljøkonsekvensrapporten. Derudover skal der ifølge miljøvurderingslovens bilag 7 punkt 8 være en beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger på miljøet, som følge af projektes sårbarhed overfor større ulykker eller katastrofer, som er relevante for det konkrete projekt. Med udgangspunkt i disse redegørelser skal en eventuel påvirkning af menneskers sundhed/levevilkår inddrages i miljøkonsekvensrapporten Det er samtidig Svendborg Kommunes vurdering, at en forventet reduktion af CO2- udledning, som følge af biogasproduktionen vil have en positiv effekt for klimaet og dermed sekundært/indirekte også være positivt for menneskers levevilkår og sundhed. Med baggrund i ovenstående er det Svendborg Kommunes vurdering, at det konkrete projekts betydning for menneskers sundhed skal inddrages i miljøkonsekvensrapporten. Anlægsfase